Klimaneutralt kød viser nye veje for økologisk landbrug

Jakob Kortegaard Becher sælger sit kød som 'Velfærdsdelikatesser', en certificering der drives af Dyrenes Beskyttelse.   

»Vi har 120 ha jord, som er delt 50/50 mellem natur og agerjord. Vi er i fuld gang med at gennemføre en række tiltag, som skal reducere gårdens klimaaftryk. For eksempel planter vi mere skov, vi pløjer mindre, og har derfor mere græs og mindre korn på agerjorden,« fortalte Jakob Kortegaard Becher i forbindelse med det netop overståede Naturmødet.

På gården Engdal ved Ertebølle i Vesthimmerland opformerer han gamle danske husdyrracer - ertebøllefår og SJM-køer, som efter planen skal producere klimaneutralt, økologisk kød fra næste år.

Bent Hindrup Andersen er projektleder i Velfærdsdelikatesser, og han deltog også på mødet, hvor publikum fik viden om klimaneutralt økologisk landbrug med sig hjem.

»Vi arbejder ud fra den klimatese, at vi skal lægge landbruget i Danmark helt om. I stedet for de 2½ mio. ha af Danmark, vi i dag bruger til landbruget, skal vi fordele ½ mio. ha til skovlandbrug, ½ mio. ha til naturpleje og 1½ mio. ha til vild natur. I dette landbrugssystem kan vi producere 25 kg kød om året pr. indbygger til en befolkning på 12 mio. mennesker. Det betyder, at der i gennemsnit skal være ½ DE pr. ha. Samtid begrænser vi husdyrbestanden markant og fordeler husdyrene jævnt over hele kloden, så alle befolkninger har samme adgang til kød,« sagde Bent Hindrup Andersen.

Spis mindre kød

Hvis man stopper med at spise kød af hensyn til klimaet, skal man ifølge Bent Hindrup Andersen se sig godt for.

»Spiser man selleri i stedet for kød fra Jakobs dyr, så vil klimabelastningen være størst for sellerien, fordi de en-årige afgrøder, som dyrkes i jord, der bearbejdes mekanisk, er større end i kødproduktionen, som godkendes til at være en velfærdsdelikatesse,« sagde Bent Hindrup Andersen.

I stedet har han stor fokus på at udvikle flerårige afgrøder, som kan erstatte de en-årige, ligesom der også forskes i at udvikle brugen af vilde planter.

»Derfor tilstræber vi i Velfærdsdelikatesser skovlandbrug med nyttetræer, som både kan producere mad eller foder og lagre kulstof. Ved at have græssende dyr under træerne, kan de overskydende frugter samles op og direkte indgå i foderproduktionen. Vi giver derfor også tilskud til, at der plantes træer på de gårde, vi samarbejder med,« sagde Bent Hindrup Andersen.

Velfærdsdelikatesserne sælges gennem et fælles markedsføringskoncept direkte fra bonden til kunden. Det betyder, at landmanden får en højere afregningspris, end hvis han leverede til slagteriet. Samtidig kankunden købe til en lavere pris end i dagligvarebutikkerne, fordi der ikke er salgsled mellem bonden og kunden.

»Næste mål er, at landmændene udover - som nu - at samarbejde om fælles markedsføring også skal samarbejde om en fælles afsætning,« sagde Bent Hindrup Andersen.

Økologi er et krav

For at levere kød til velfærdsdelikatesse-koncepten skal landmanden som minimum være certificeret økolog, men derudover forpligter landmanden sig til at overholde en række mål og krav, som er indarbejdet i konceptet:

• Dyrene er MRSA-fri,

• Hangrise kastreres ikke, men slagtes inden de er kønsmodne.

• Kreaturer afhornes ikke.

• Grise og kalve fravænnes naturligt. Grise ved 16-18 uger og kalve ved seks måneder.

• Alle drøvtyggere og gæs må kun få græs/grovfoder.

• Sæsondrift, faringer, kælvninger, klækning i det tidlige forår og slagtning om efteråret.

• Optimering af små, alsidige landbrug baseret på skovlandbrug med vedvarende græsgange og flerårige grøntsager.