Annonce

Annonce

Assorteret kød ligger på en stor rund grill og bliver stegt

Endnu et studie konkluderer, at forbruget af kød på globalt plan skal reduceres markant. Forskere mener, at der er behov for en revolution i fødevareforbruget og -industrien. Foto: Colourbox

Omfattende studie: Flere planter og mindre kød er nødvendigt for at redde klodens fremtid

Meget mindre kød og meget mere grønt er nødvendigt for at modvirke klimaforandringerne og styrke befolkningens sundhed, konkluderer et hold af internationale forskere.

Det hidtil mest omfattende studie af verdensbefolkningens madvaner i relation til sundhed og klimaet er klar i sin konklusion: Vi skal skære drastisk ned på forbruget af rødt kød og op for indtaget af plantebaseret mad.

Det nye studie er udarbejdet af en kommission bestående af 37 forskere fra 16 forskellige lande, som efter tre års arbejde konkluderer, at der er brug for en revolution af vores madvaner og fødevareproduktionen. Studiet er netop blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet.

"Civilisationen er i krise. Vi kan ikke længere brødføde vores befolkninger med en sund kost, samtidig med at vi balancerer planetens ressourcer," skriver Tamara Lucas og Richard Horton, redaktører på The Lancet, i en kommentar til studiet.

Ifølge forskerne er det nødvendigt, at menneskeheden på globalt plan i gennemsnit reducerer forbruget af rødt kød til det halve af, hvad det er er i dag - samtidig skal indtaget af frugt, grønt og nødder fordobles. 

Vi skal blandt andet reducere vores kødforbrug, vi skal ændre landbruget, og vi skal stoppe madspild, hvis vi skal redde planeten.

— Jørgen E. Olesen, sektionsleder og professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

I visse dele af verden, nærmere betegnet Vesten, er forbruget af kød dog så højt, at reduktionen skal være større. Eksempelvis bør europæere skære deres indtag af rødt kød - dvs. kød fra firbenede dyr - med 77 pct., mens det for nordamerikanernes vedkommende er 84 pct. Samtidig skal madspildet sænkes fra omtrent 30 pct. til 15 pct.

Brug for en madrevolution

Den bedre balance mellem indtaget af kød og frugt og grønt vil ikke blot gavne klimaet som følge af en mindre kødproduktion, men også gavne folkesundheden.

"Menneskeheden udgør nu en trussel mod planetens stabilitet. Det kræver intet mindre end en global madrevolution," siger Johan Rockström, der er professor ved Stockholm Resilience Centre i Sverige og medforfatter til studiet, til The Guardian.

Forskerne anerkender udfordringen og skriver i rapporten, at ændringerne vil kræve mange hurtige forandringer og et hidtil uset globalt samarbejde. En ændring af vores madvaner kræver samtidig en gennemgribende omstilling i landbruget, og at alle kæder i produktionen samarbejder bedre om at mindske madspildet markant.

Flere forskere, der ikke medvirkede til studiet, roser arbejdet.

"Denne analyse er den mest avancerede, der nogensinde er lavet. Men der er et stort spørgsmål om, hvorvidt befolkningerne er i stand til at skifte til disse kostanbefalinger og den brede offentlige accept af det," siger Alan Dangour, professor ved London School og Hygiene and Tropical Medicine i England, til The Guardian.

En grundig, men naiv rapport

Konklusionerne kommer ikke som nogen overraskelse for Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster. Foreningen har gennem længere tid været fortaler for at skære ned på kødforbruget, stoppe madspild og spiser mere plantebaseret samt frugt og grønt i sæson.

"Studiet siger netop det, vi allerede ved," siger Per Kølster.

Han minder dog om, at kødet ikke som i andre studier er dømt ude, og at det ikke er ligegyldigt, hvordan husdyrholdet tilrettelægges. Eksempelvis kan det ellers så udskældte kvæg bidrage positivt til klimaet, siger han med henvisning til et nyligt debatindlæg fra kvægbrugskonsulent Thorkild Nissen. Heri skriver konsulenten, at holistisk afgræssende køer øger jordens lagring af kulstof og dermed gavner klimaet.

For Per Kølster er der også et andet synspunkt, som han mener er vigtigt; nemlig at vi begynder at forholde os til strukturen i fødevaresystemet, der efter hans mening både er meget sårbart og har mistet sin nærhed med befolkningen.

"Verdens store køkkener - dem, der har været mest robuste, klimavenlige og sunde - er dem, hvor der er en fornem balance mellem det, der kan skabes og fremstilles lokalt, og hvor køkkenet forstår sin lokale egenart," siger Per Kølster.

Michael Søgaard Jørgensen, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet, er imidlertid skuffet over rapporten, som han kalder for "de gode meningers holdeplads". 

"Der skal tiltag, midler og ændringer til på mange niveauer, og det kræver, at ikke bare Danmark, men hele EU ændrer praksis, og at man gør noget tilsvarende alle andre steder i verden. Det er store kræfter, der er på spil, som det kræver rigtigt meget at påvirke. Derfor synes jeg, at rapporten ganske vist er grundig, men også naiv," siger han til videnskab.dk.

Flere artikler fra samme sektion

Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det

Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.

18-11-2024 5 minutter Klima,   Miljø,   Politik

Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«

Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.

18-11-2024 5 minutter Miljø,   Klima,   Politik

Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb

Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.

18-11-2024 4 minutter Miljø,   Klima