Annonce
Annonce
Selvom raps bliver dyrket som olieplante, er den samtidig en rigtig god proteinplante. Foto: Jannie Bak Pedersen.
Professor udpeger afgrøde, som vi har overset i den grønne omstilling
Det er "synd og skam", at raps er så overset en afgrøde i den grønne omstilling, mener professor Søren Krogh Jensen. Først og fremmest fordi det er den eneste kombinerede olie- og proteinafgrøde, vi kan dyrke med et højt udbytte på vores breddegrader.
Raps har et stort potentiale som en vigtig proteinafgrøde i fremtidens klima, og derfor bør den undersøges nærmere. Det mener Søren Krogh Jensen, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg.
Han har for nylig afsluttet et projekt, hvor han og en forskergruppe undersøgte, om det var nemmere for rotter at fordøje proteinerne fra hvidblomstret raps frem for gulblomstret. Den hvide raps bliver nemlig ikke angrebet af snudebiller, galmyg og glimmerbøsser i samme omfang, da disse bliver tiltrukket af blomstens gule farve, og derfor er den et godt værn mod disse insekter.
Et af resultaterne fra projektet viste, at proteinfordøjeligheden steg betydeligt, når rapsfrøene var afskallede. Effekten var så tydelig, at forskerne sammen med frøforædlingsfirmaet Knold & Top besluttede sig for at undersøge det nærmere.
Derfor er de i gang med at skrive en ansøgning, som de håber, kan skaffe midler til et forskningsprojekt, der skal undersøge denne effekt og en række andre faktorer mere i dybden.
En god proteinplante
”Raps er en overset afgrøde i den grønne omstilling, og det er synd og skam. Først og fremmest er det den eneste kombinerede olie- og proteinafgrøde, vi kan dyrke med et højt udbytte på vores breddegrader,” forklarer han til Aarhus Universitets hjemmeside.
For selvom raps bliver dyrket som olieplante, er den samtidig en rigtig god proteinplante.
”Når man dyrker andre proteinafgrøder, står man ofte med et biprodukt, som det kan være svært at udnytte. Men i rapsplanten er biproduktet olie, som vi allerede kender og bruger, og der derfor er efterspørgsel på," uddyber han.
Skallerne, der omkranser oliefrøene og beskytter dem mod skadedyr, er det forskerne vil kigge på i deres nye projekt.
”Hvis vi afskaller rapsen, ser vi, at proteinfordøjeligheden bliver højere. Og vi har et marked for både den proteinrige rapskage og olien fra frøene”, siger han og uddyber:
”Så står man faktisk bare tilbage med de meget fiberrige skaller, der ikke har nogen stor næringsværdi. Men netop dem vil vi gerne finde en måde at bruge på i vores nye projekt.”
Forskerne har desuden en tese om, at den bismag, der følger med den traditionelle, gulblomstrede raps, ikke er et lige så stort problem i den hvidblomstrede. Også det skal undersøges nærmere.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.