Politisk chef i ØL ryster på hovedet over forskeres anbefaling om, at Danmark skal intensivere husdyrproduktionen

Danmark skal beholde sin omfattende husdyrproduktion og gerne øge produktionen af mælk og kød. Samtidig skal der udtages tusindvis af ha landbrugsjord til fordel for mere natur.

Det er nogle af de elementer, der er nødvendige for at gøre dansk landbrug klimaneutralt i 2050, konkluderer en ny rapport fra et forskerhold under den internationale organisation World Resources Institute.

Det er ikke så meget for Danmarks skyld, at husdyrproduktionen skal fastholdes og effektiviseres, som for resten af verdens. Forskerne argumenterer nemlig for, at så længe efterspørgslen på kød og mejeriprodukter er stigende, skal produktionen ske i de lande, der kan producere med det laveste aftryk - herunder altså Danmark.

Det er en vurdering, der er meget omdiskuteret i disse år, hvor dansk landbrugs fremtid diskuteres. Det Miljøøkonomiske Råd har vurderet, at en reduceret animalsk produktion herhjemme næppe vil betyde, at produktionen overtages 1:1 af andre lande - den såkaldte lækage - og dermed vil en reduktion i produktionen herhjemme give en global klimagevinst, da kun en mindre del af produktion vil genopstå i andre lande. Sådan ser WRI's forskerhold dog ikke på det.

"Vi er store tilhængere af at skifte til en mere plantebaseret kost. Vi forsvarer ikke mælk og kød. Vi foreslår et program til at reducere indtaget i Danmark. Men verden kommer til at indtage mere af begge dele," siger hovedforfatter Timothy Searchinger til Politiken.

Nødvendigt med intensivering

Ifølge rapporten står den globale produktion af afgrøder til at stige med over 50 pct. mellem 2010 og 2050, mens mælk og kød vil stige med 70 pct. Det vil føre til en merudledning af drivhusgasser på 15 mia. ton CO₂-ækvivalenter i 2050, hvilket vil betyde, at landbruget vil bruge 70 pct. af menneskehedens samlede CO₂-budget.

Derfor er det nødvendigt med en intensivering, mener forskerne, og ved at følge deres anbefalinger kan dansk landbrug i 2050 få 45 pct. mere ud af produktionen på et areal, der er 45 pct. mindre end i dag.

Det skal ske ved hjælp af en målrettet indsats med effektivisering for øje, hvor foderudnyttelsen forbedres, gylle- og kvælstof håndteres bedre, energiforbruget falder. Disse tiltag rækker kun 80 pct. af vejen - de sidste 20 pct. skal findes ved at give mere plads til naturen: Således bør 450.000 ha landbrugsjord, ca. 17 pct. af det nuværende landbrugsareal, omdannes til skov og natur.

Derudover råder forskerne til, at man tager den offentlige støtte fra biogas, som er den vedvarende energiform, der modtager langt mest støtte per energienhed, og bruger pengene andre steder i landbruget, hvor man får flere reduktioner for pengene.

Forskerne understreger, at konklusionerne skal ses som en pakkeløsning, hvor initiativerne skal bringes i spil samlet - politikere og organisationer kan altså ikke bare plukke enkelte anbefalinger, der flugter med deres politik.

Hvad med dyrene?

Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening (ØL), har "meget svært" ved at se, hvordan man kan imødekomme rapportens anbefalinger uden at gå på kompromis med dyrevelfærden.

"Rapporten har jo alene set på, hvordan det konventionelle landbrug skal se ud, hvis det skal have et lavere klimaaftryk. Forskerne ser ikke på, hvordan fremtidens landbrug skal se ud, hvis der både skal tages hensyn til klimaet, naturen, dyrevelfærden og et lavere antibiotikaforbrug. Det er en præmis, der præger konklusionen," siger Sybille Kyed, som mener, at forskerne resignerer:

"De siger, at vi skal spise mere grønt, men de tror ikke på, at vi kommer til at gøre det hurtigt nok, og derfor vil de hellere have, at vi giver den fuld gas og intensiverer produktionen. Det føles lidt som en resignation. Jeg har meget svært ved at se, hvordan man kan frigøre arealer til natur og samtidig producere mere foder og få flere produkter ud af dyrene. Og kan vi forsvare at udsætte vores dyr for det? Så kommer de i hvert fald aldrig udenfor."

Rapporten får hende til at efterlyse et lige så omfattende studie, der ser på, hvilke effekter en omlægning til økologi vil have på flere parametre frem for bare ét; både for samfundsøkonomien, miljøet, klimaet og dyrevelfærden.

"Det studie er aldrig lavet. Man tager hele tiden udgangspunkt i det konventionelle landbrug, som det ser ud i dag, så vi har ikke noget reelt sammenligningsgrundlag," siger hun.

Rapporten øger et givent scenarium

Jens Friis Lund, der er professor i politisk økologi ved Københavns Universitet, finder også flere elementer i rapporten problematiske.

På Twitter kommenterer han rapporten og udtrykker bl.a. undren over, at forskerne køber præmissen om, at effektiviseringer kan fjerne 80 pct. af udledningerne, men ikke forholder sig til, om forbrugsmønsteret rent faktisk ændrer sig i retning af at spise mindre kød. Samtidig er de med deres konklusioner og præmis med til at understøtte en stigende efterspørgsel, mener han.

"Hvis vi bidrager til koret af stemmer, der siger, at den fremtidige efterspørgsel efter kød vil stige, så er vi med til at øge chancerne for, at det er sådan, det bliver. Hvis vi derimod siger, at vi vælger at omlægge vores landbrug, fordi fremtiden i langt højere grad er vegetarisk og vegansk, så er vi med til at øge chancerne for dét scenarium," skriver han bl.a. på Twitter.

Omvendt ser Carsten Rahbek, professor i makroøkologi ved Københavns Universitet, overordnet positivt på rapporten, som han mener rummer et godt bud på et fremtidigt landbrug, der tackler biodiversitets- og klimakrisen.

"Business as usual med lidt småjusteringer eller cherry-picking af enkeltelementer bringer os ikke i mål med de her store udfordringer," siger han til Zetland.

Landbrug & Fødevarer (L&F) ser positivt på anbefalingen om at fastholde den animalske produktion, men har ingen intentioner om at udtage et specifikt areal. Organisationen er således ikke klar til at følge forskernes råd om at implementere hele pakken af anbefalinger.

"Jeg mener godt, at vi kan følge nogle af anbefalingerne og undlade at følge andre," siger Niels Peter Nørring, der er klimadirektør i L&F, til Politiken.

Uenig i konklusion om biogas

L&F's formand, Søren Søndergaard, udtaler desuden til Landbrugsavisen, at han er uenig i rapportens anbefalinger vedrørende biogas.

"Langt hovedparten af de 13 klimapartnerskaber har peget på biogasområdet som centralt for den grønne omstilling - både ift. landbrugets klimaaftryk og med hensyn til fortrængning af fossile energikilder i transport og erhverv," siger han til Landbrugsavisen.

ØL, der ligesom L&F var en del af klimapartnerskaberne, forsvarer også brugen af biogas. For ØL handler det nemlig ikke kun om klimagevinsten, som er den del, WRI specifikt har vurderet, men anlæggenes mulighed for at recirkulere næringsstoffer, fx fra byerne, og understøtte robuste sædskifter i husdyrfattige områder, forklarer Sybille Kyed.

Rapporten, der har været 18 måneder undervejs, er delvist finansieret af Landbrug & Fødevarer, der i sin tid bad om en analyse af dansk landbrugs klimaeffektivitet og mulighederne for at blive klimaneutralt i 2050. Landbrugsorganisationen har dog ikke haft indflydelse på konklusionen. Også WRI selv samt Potsdam Institute for Climate Impact Reseach, EU's Horizon 2020-program og Princeton University har bidraget til finansieringen.

Forskerholdet har foretaget selvstændige interview med danske universiteter, tænketanke mv. i forbindelse med arbejdet.