Er det forbrugernes ansvar at drive grøn omstilling? Nej, lyder det fra klimaaktivist

Hvem står egentlig med ansvaret for at drive den grønne omstilling? Er det den enkelte forbruger, er det producenterne eller politikerne?

Ifølge Esther Kjeldahl, der er medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse, er det en blindgyde, hvis man udelukkende lægger ansvaret over på den enkelte forbruger. I sit speciale ved London School of Economics and Political Science undersøgte hun individers moralske ansvar i klimakampen og konkluderede, at man ikke kan nøjes med at lægge ansvaret over på den enkelte.

"Jeg kom frem til, at vores ansvar i virkeligheden ligger i at bruge vores magt som borgere i et demokrati til at skubbe på for strukturelle forandringer - det er dét, der skaber de store tendenser. Vi skal ikke lægge ansvaret over på forbrugeren, men over på dem, der kan tage de store beslutninger og så sige, at vi forventer, at de træffer de store beslutninger," sagde Esther Kjeldahl, da hun deltog i en paneldebat om grøn omstilling i forbindelse med Økologisk Landsforenings generalforsamling 5. marts.

Det øvrige panel, der blev ordstyret af den kendte tegner og kampagnechef for Andelsgaarde Anders Morgenthaler, bestod af Poul Pedersen, direktør for Thise Mejeri, fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og direktør for Hotel- og Restaurantskolen Anne-Birgitte Agger.

Sidstnævnte så lidt anderledes på det end Esther Kjeldahl.

"Jeg tror på den gode blanding af at feje for sin egen dør - selv gøre en forskel - og så koblet sammen med, at vi gør nogle ting sammen," sagde Anne-Birgitte Agger, der også kritiserede den skæve fordeling i landbruget med en overvægt af animalsk produktion på bekostning af det grønne.

"Vi har mistet et sindssygt godt håndværk: gartneriet. Vi skal til at kunne brødføde os selv, og det kan godt ske sammen med økologi og køer. Hovedproblemet er, at vi har så mange grise og bruger så mange arealer på at producere foder frem for mad til os selv," sagde Anne-Birgitte Agger og tilføjede:

"Vi skal have en reform af landbruget og forbruget. Lige nu går forandringen usvigeligt langsomt."

Hun nævnte, at det kan blive nødvendigt med en reform, der eksempelvis sætter et loft på, hvor stort et areal der må bruges til husdyrproduktionen.

Poul Pedersen anerkendte, at der er behov for forandring, men mener samtidig, at Thise Mejeri allerede ér i gang med den.

"Vi er absolut klar over, at der er nogen af de unge, som ikke synes om mejerier eller svinebrug, og vi er klar over, at der skal ske en forandring. Det har vi i Thise Mejeri arbejdet for i 30 år, så jeg føler mig ikke specielt hårdt ramt. Vi har i mere end 30 år arbejdet for den økologiske omstilling i Danmark, og jeg mener fortsat, at det er den rigtige vej at gå, men jeg er helt klar over, at vi er på en glidebane, hvis alle skal til at spise lige så meget kød og drikke lige så meget mælk, som man gør i Vesteuropa," sagde direktøren.

Tror på anderledes husdyrproduktion

På debatten blev der også rejst spørgsmålet, om Økologisk Landsforenings målsætning om 30 pct. økologi i Danmark i 2030 er realistisk.

Poul Pedersen er overbevist om, at hvis nogen kan få målsætningen til at lykkes, er det Økologisk Landsforening - med hjælp fra politikerne og Landbrug & Fødevarer - mens Esther Kjeldahl påpegede, at 30 pct. økologi ikke alene gør landbruget mere bæredygtigt.

"Det kommer jo an på, hvad de 30 pct. af landbrugsjorden bliver brugt på. Vi skal til at arbejde med jorden og passe på den ved brug af regenerativ praksis. Bliver dét en del af målet, er det positivt. Og så skal den animalske produktion reduceres," sagde Esther Kjeldahl og understregede, at Den Grønne Studenterbevægelse ikke er ude på at skabe en konflikt med husdyrproducenterne:

"Jeg går personligt meget op i, at vi ikke bliver fremmedgjorte over for hinanden, men samarbejder om det. De bønder, der skal omstille sig til at producere mere plantebaseret, skal være med på det og tage del i omstillingen - det her skal gøres på en omsorgsfuld måde."

Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen tror da også, at vi ser ind i en fremtid med en markant lavere husdyrproduktion på grund af den teknologiske udvikling, hvor animalske produkter kan dyrkes ved hjælp af celler og gæringsprocesser.

"Jeg tror, at jeg vil kunne fortælle mine børnebørn, at da jeg var ung, holdt man dyr i stalde og hev mælk ud af dem og lavede bacon af dem."

Fremtidsforskeren ser desuden positivt fremtiden for den grønne omstilling.

"Vi kan lykkes med alt det, vi sætter os for, men der kommer nogle år, hvor det bliver værre, før det bliver bedre. Og så vil jeg give Økologisk Landsforening et rigtig godt råd i forbindelse med foreningens 40 års fødselsdag: Hvis nogen er rigtig irriterende, er det, fordi de har ret. Så der skal også være plads til dem."