Annonce

Annonce

Naturli's plantedrikker står stablet på række

Mere end 122 mio. kr. skal hjælpe i alt 35 projekter med at fremme den plantebaserede sektor og salget af plantebaserede fødevarer. Foto: Henrik Hindby Koszyczarek

Plantefonden har prioriteret projekter, der kan øge efterspørgslen på plantebaseret mad

Plantefonden giver tilsagn for i alt 122,6 mio. kr. til 35 nye projekter, som skal styrke sektoren for plantebaserede fødevarer. Størstedelen af midlerne er tildelt projekter, som skal fremme efterspørgslen på plantebaserede produkter.

Efter at have gennemgået 101 projektansøgninger har Plantefondens bestyrelse nu skåret feltet ned til 35 projekter, som modtager tilsagn om i alt 122,6 mio. kr.

Projekterne skal bl.a. øge efterspørgsel, kvalitet, tilgængelighed og viden om plantebaseret mad. De spænder bredt, og det er ifølge Plantefondens forperson Marie-Louise Boisen Lendal et bevidst valg:

”At fremme plantebaseret mad kræver forandringer alle steder i værdikæden. Vi skal have forbrugerne til at ændre madvaner. Vi skal have fødevareproducenterne til at producere flere og bedre produkter. Og vi skal have professionelle kokke og madaktører til at fremme mad med planter frem for kød. Derfor uddeler vi midler inden for hele værdikæden," siger hun i en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen.

Tre områder skal vokse

Plantefondens bestyrelse har haft et ønske om at fremme alle Plantefondens tre udviklingsområder: Udbudsfremme, efterspørgselsfremme og sektorbrobygning. Hvert udviklingsområde indeholder konkrete indsatsområder, som har dannet grundlag for udvælgelsen af de 35 projekter.

”Hvis vi skal spise mere plantebaseret, kræver det et stærkt, bredt udvalg af plantebaserede fødevarer, men også at vi rent faktisk tilvælger de plantebaserede produkter, når vi køber ind. Udbuddet og efterspørgslen på plantebaseret mad har en gensidigt forstærkende effekt, og vi er derfor bedst tjent med at fremme begge dele,” fortæller Marie-Louise Boisen Lendal, og fortsætter:

”Hvis plantebaseret mad for alvor skal finde vej til de danske middagsborde, skal mulighederne for lækker og sund plantebaseret mad udvides. Derfor skal kvaliteten og udvalget i supermarkederne øges, og forbrugerne skal have bedre kendskab til planternes potentiale”.

Udover udbud- og efterspørgselsfremme har Plantefondens bestyrelse i år også givet tilsagn til projekter, der fremme sektorbrobygning.

Den samlede fordeling af puljen til de tre udviklingsområder fordeler sig med 57 pct. til efterspørgselsfremme, 31 pct. til udbudsfremme og 12 pct. til sektorbrobygning.

At fonden modtog over 100 ansøgninger vidner både om en stærk udvikling i den plantebaserede fødevaresektor og en stor interesse for Plantefonden, mener Marie-Louise Boisen Lendal:

"Vi har i år haft fornøjelsen af læse mere end 100 ansøgninger, og vi er meget positive over den store interesse. Det vil jeg på vegne af mig selv og bestyrelsen gerne takke for, og vi glæder os meget til at følge de mange spændende projekter i den kommende tid."

Man kan læse mere om projekterne i Plantefondens tilsagnskatalog 2024.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed