60.000 borgere får nu forbud mod at drikke vandet i Frankrig efter PFAS-forurening
I Frankrig er der indført landets hidtil mest omfattende forbud mod at drikke vand fra hanen. Det sker efter fund af PFAS, og forbuddet gælder som minimum året ud. Tilbage står borgerne med en millionregning og spørgsmålet, om ikke forureneren bør betale?
Frankrig har indført sit hidtil mest omfattende forbud mod at drikke vand fra hanen, efter at analyser har vist alvorlig PFAS-forurening i 11 kommuner nær Basel-Mulhouse-Freiburg-lufthavnen. Forbuddet gælder sårbare grupper og omfatter omkring 60.000 borgere.
Den franske sundhedsmyndighed ARS og præfekten i Haut-Rhin har i et officielt dekret forbudt drikkevand fra hanen og brug af vand til babymad for spædbørn under to år, gravide, ammende og immunsvækkede personer. Forbuddet gælder til udgangen af 2025, når lokale myndigheder forventer at have nye renseanlæg klar.
De berørte personer kan få et engangsbeløb på 80 euro, knap 600 kr., til at dække deres indkøb af vand på flaske året ud.
Årsagen til forureningen er årtiers brug af PFAS-holdig brandslukningsskum i den nærliggende lufthavn, og det kan tyde på, at mange områder i EU fremover kommer til at stå med samme problem.
Hvad er PFAS?
PFAS (per- og polyfluorerede stoffer) er en gruppe kemikalier, der bruges i bl.a. brandskum, non-stick-pander, tekstiler og emballage. De nedbrydes ekstremt langsomt og ophobes i mennesker og dyr. Flere PFAS-stoffer er forbundet med kræft, hormonforstyrrelser og svækket immunforsvar.
Ifølge det interaktive kort “Forever Pollution Map”, udarbejdet af CNRS og dets mediepartnere, findes der flere end 23.000 steder i Europa, hvor PFAS er målt i vand, jord eller organismer, heriblandt adskillige i Danmark. Over 2.300 af disse overskrider den kommende EU-grænse, som træder i kraft næste år, og betragtes dermed som sundhedsskadelige.
I Frankrig alene overstiger PFAS-niveauet i drikkevand EU's kommende grænse i mindst 34 kommuner. I Lyon-området har 160.000 mennesker drukket vand med for høje værdier. I Veneto i Italien har op mod 350.000 mennesker været udsat for PFAS fra en fabrik. Og i Belgien har halvdelen af beboerne inden for fem km af en 3M-fabrik forhøjede PFAS-niveauer i blodet.
PFAS skader dyrelivet
PFAS er ikke kun forbundet med skader på mennesker. I North Carolina, USA, lider alligatorer af ikke-helede og inficerede sår, i det nordlige Stillehav klækkes færre havskildpaddeunger, og i Wisconsin formår digesvaler ikke at få unger. Selv i fjerntliggende områder som Arktis har klapmyds og deres unger problemer med skjoldbruskkirtlen. Ifølge forskere har alle disse dyr været udsat for høje niveauer af PFAS.
Ifølge et kort, der viser, hvordan skadelige kemikalier dukker op i økosystemer overalt, er over 600 arter på alle kontinenter i fare for at tage skade. Påvirkningen spreder sig gennem økosystemet – følsomme arter kan gå tilbage, mens mere tolerante klarer sig bedre, hvilket kan ændre, hvordan økosystemerne fungerer.
Kilder: The Guardian, Environmental Working Group, Custer et al. 2014, Grønnestad et al. 2018, Andrews et al. 2023
Tocifret millionbeløb
I den nuværende sag håber myndighederne at have mobile rensningsenheder klar sidst på året og et permanent anlæg klar inden 2027, så vandet atter kan drikkes fra hanen. Men regningen løber op i ca. 20 mio. euro, knap 150 mio. kr., og årlige driftsomkostninger på 600.000 euro, ca. 4,5 mio. kr., hvilket skal dækkes af de 11 berørte kommuner. Ifølge myndighederne er en stigning i vandprisen for borgerne dermed uundgåelig, medmindre der findes ekstern finansiering.
Herhjemme har flere danskere også oplevet stigende vandpriser som følge af forurening og behov for rensning.
Sager som disse rejser dilemmaet om, hvem der skal betale: Borgerne eller forureneren - i det franske tilfælde lufthavnen?
Bruno Wollenschneider, leder af borgerbevægelsen mod flytrafikkens gener, Association de Défense des Riverains de l’Aéroport de Bâle Mulhouse, mener, at lufthavnen bør betale.
"Lufthavnen er ansvarlig. Vand er et offentligt gode. Det sidste, der mangler, er en lov, der tvinger myndighederne til at handle og få lufthavnen til at betale – vi har ikke noget valg," siger Brune Wollenschneider til The Guardian.
Han vurderer, at sagen kan danne præcedens.
"Det er første gang i Frankrig, at en kommerciel lufthavn er kendt for at være årsag til forurening. Der er sandsynligvis andre," siger han og kritiserer samtidig myndighederne for at have holdt fundene af PFAS skjult for offentligheden i for lang tid.
Fandt PFAS i vandet for otte år siden
Ifølge The Guardian fandt de høje mængder PFAS i grundvandet allerede tilbage i 2017. Thierry Litzler, vicepræsident i Saint-Louis Agglomération med ansvar for vandforsyning og samtidig borgmester i kommunen Rosenau, kan ikke give et svar på, hvorfor myndighederne dengang ikke gav oplysningerne videre til hans kontor.
Der kører ingen sag mod lufthavnen, da den benyttede skummet, mens det var lovligt.
Manuela Witzig, kommunikations- og public affairs-chef i lufthavnen, siger til The Guardian, at man samarbejder med de myndighederne og har iværksat undersøgelser og oprydningsarbejde for at finde ud af, hvor de forurenede områder befinder sig.
Hun tilføjer, at lufthavnen "har til hensigt at bidrage økonomisk til at løse situationen".
Også herhjemme kan forureningen med PFAS mærkes økonomisk. I maj offentliggjorde den danske regering en ny tilskudspulje med 110 mio. kr., der fra 2025 til 2027 skal beskytte vores drikkevand mod PFAS i de mest forurenede områder.
”Vi tager forurening med PFAS meget alvorligt, for det har absolut intet at gøre i vores drikkevand eller andre steder i vores miljø. Men enkelte steder er der allerede PFAS i grundvandet, som kræver rensning af drikkevandet. I de få tilfælde vil forbrugerne kunne opleve stigende vandpriser, men med denne tilskudspulje sikrer vi, at de får en økonomisk håndsrækning til rensningen mod PFAS,” sagde miljøminister Magnus Heunicke (S).
Miljøstyrelsen har data på seks vandforsyninger, der har målt overskridelser af kravværdierne for PFAS, og omtrent lige så mange, der måler stigninger mellem detektionsgrænsen og den tilladelige kravværdi.
Folketinget har desuden afsat en pulje på 100 mio. kr. til rensning af jord for PFAS.