Flere klimaværktøjer er i spil for økologerne, men de skal godkendes inden 2028
Der arbejdes på flere klimarelaterede værktøjer i økologien, men de skal gerne godkendes af myndighderne inden 2028, hvis de skal nå at have en effekt inden CO2-afgiften træder i kraft i 2030.
Bovaer er et eksempel på et klimavirkemiddel, som de konventionelle landmænd kan bruge for at sænke deres klimabelastning, men som ikke er en mulighed for økologerne.
Dermed kan økologernes vej mod et lavere klimaaftryk synes længere end de konventionelles, men der er faktisk flere virkemidler i spil - også for økologerene - som man arbejder på at få godkendt. Det fortalte Landbrug & Fødevarers direktør for grøn trepart, Anders Panum Jensen, tirsdag på årets økologikongres, som afholdes på Comwell i Kolding.
Svaret kom, da Birgitte Kjemtrup Høyer, der er kvægrådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark, spurgte, hvor langt man er i processen med at undersøge virkningen af tang, som kan være den økologiske pendant til Bovaer.
"Det vil være træls, hvis man giver gift til de mikroorganismer i vommen, der ellers kan så meget," tilføjede hun.
Anders Panum Jensen svarede, at det er vigtigt, at økologerne har flere muligheder at vælge imellem:
"I forhold til bekymringen for fodertilsætning, arbejdes der i et spor med økologiske fodertilsætningsmidler. Jeg tror, det vigtigste er at få en bred værktøjskasse. Nogle vil måske arbejde med tang, andre med gyllehåndtering, nogle vil have mere fokus på genetik. Jeg tror, der er næsten 40 virkemidler i spil til at blive godkendt, hvoraf en del er relevante for økologer," sagde han.
Men uret tikker, for CO2-afgiften bliver snart en realitet.
"Lige nu er der en god proces, hvor der er mange virkemidler på bordet og en proces i gang med at få dokumenteret deres effekt, men det er helt afgørende, at det lander senest i 2028, hvis det skal have effekt, når CO2-afgiften træder i kraft i 2030. Lige nu ser det positivt ud i forhold til CO2-afgiften," sagde han.
Økologer står stærkt med ny regulering
Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, slog fast, at man ikke vil tage en forhastet beslutning angående brugen af tang:
"Helt generelt laver vi ikke noget, uden der er kæmpe stor troværdighed bag," sagde formanden.
Anders Panum Jensen fortalte også, at der på nuværende tidspunkt er indgået 21 af i alt 23 lokale grønne trepartsaftaler, og han forventer, at de sidste to vil nå til enighed umiddelbart efter kommunal- og regionrådsvalget.
Han ser også en åbning for mere økologi, når den nye kvælstofregulering træder i kraft fra 2027. Her får alle bedrifter en årlig udledningskvote for, hvor meget kvælstof der må udledes til vandmiljøet.
Hvordan kvoten skal fordeles afhænger af, hvilken af lige nu to modeller myndighederne lægger sig fast på: Skal alle have det samme reguleringstryk, eller vil man differentiere kraven alt efter arealtypen?
Bliver det førstnævnte model, står økologerne i en favorabel position, mener han.
"Det betyder et loft på udledningerne, som for de fleste økologer ikke vil give nogen problemer, men derimod udfordringer for nogle af de konventionelle," vurderede Anders Panum Jensen og kaldte det en "driver" til mere økologiomlægning.