Rådgiver ser tilbage på 33 års økologisk udvikling: Især 2015 var et højdepunkt

Den strøgne skjorte og det brede smil er fundet frem. Rundt om fint dækkede borde sidder både landmænd, rådgivere og andre kolleger fra den økologiske branche. Kalenderen skriver 2015, det røde Ø-mærke har 25-års jubilæum, og dét skal fejres.

”Det er et af højdepunkterne, som jeg kigger tilbage på for hele den økologiske branche. Det var ikke så meget festen i sig selv. Det var mere beviset på, at vi endelig kunne sige: Det er lykkes,” fortæller Michael Tersbøl med stolthed i stemmen.

Få har beskæftiget sig med økologi i så mange år som ham. I forbindelse med at han nu stopper som økologirådgiver hos ØkologiRådgivning Danmark for at arbejde hos biogasproducenten Nature Energy, har Økologisk Nu fået ham til at se tilbage på økologiens udvikling med ham på sidelinjen i mere end tre årtier. Fra at være en nicheproduktion med få kunder til at have en betydelig rolle i den danske fødevareproduktion og -eksport med et årligt salg på hjemmemarkedet på et tocifret milliardbeløb.

Selv var Michael Tersbøl ikke meget mere end en nyudklækket ung student, da ordet ’økologi’ begyndte at spire frem i Danmark. Men da han for 33 år siden blev færdiguddannet agronom, vidste han godt, at det var økologiens kamp, han skulle kæmpe.

En kamp, der skulle få stor betydning og ændre holdninger hos både landmænd, politikere, forbrugere og rådgivere. Men hvordan fik økologien egentlig etableret sig i Danmark?

Den spæde øko-start

Økologiens år nul betegnes ofte som 1993. Her valgte flere store supermarkedskæder nemlig at sænke prisen på økologiske dagligvarer som mælk og havregryn, hvilket gjorde den ellers dyre økologi tilgængelig for flere forbrugere.

For Michael Tersbøl starter økologiens tidslinje dog allerede tilbage 1990. Som nyuddannet fik han job som underviser på den Økologiske Landbrugsskole i Nordjylland. Ud over at undervise forsøgte han også med oplæg og en video at udbrede budskabet om, at det var muligt at uddanne sig til økologisk landmand i Danmark.

På skolen søgte han også projektmidler til at starte flere informationsaktiviteter op. Projekterne blev godkendt, og selvom aktiviteterne hverken var mange eller store til at starte med, skulle det vise sig, at netop faglige projekter, undersøgelser, forsøg, eksperimenter og demonstrationer skulle bane vejen for økologiens etablering i Danmark.

Økologiens år nul førte således til stigende afsætning og tomme øko-hylder i supermarkederne. Og så fik Michael Tersbøl, der nu arbejdede som konsulent på Landskontoret for Planteavl, og hans team travlt:

”Der var simpelthen ikke nok økologiske landmænd til at producere varer. Der fik vi virkelig travlt med at lave omlægninger og forklare om tilskud og regler til de landmænd, der gerne ville lægge om.”

Gennem 90’erne blev det økologiske areal næsten femdoblet, og i 1994 fik Michael Tersbøl nyt job på Landscenteret, Økologi i Skejby (Seges Innovation), hvor han fik ansvaret for forskellige forsøg med kornsorter.

Økologien bliver professionaliseret

Selvom det økologiske produktionsareal var stigende i midt-halvfemserne, oplevede Michael Tersbøl fortsat stor skepsis blandt landmænd og rådgivere:

”Det var en meget skræmmende oplevelse at stå foran 800 konventionelle landmænd og konsulenter på Landsplanteavlsmødet i 1994 og fremlægge de få økologiske forsøgsresultater. Jeg kunne godt mærke, at der var en distance, og at jeg var en slags outsider. Men de tilhørende tog imod præsentationen med tavs accept. Vi beviste jo, at økologisk produktion godt kunne lade sig gøre i Danmark.”

Distancen til den økologiske branche mærker Michael Tersbøl ikke længere og forklarer, at økologiens ry har ændret sig meget siden 90’erne, hvor det ofte blev forbundet med noget ”alternativt” uden faglig performance:

”Der er sket en professionalisering i branchen. Mange øko-landmænd producerer økologisk, fordi det er deres holdning, og det ligger dybt i dem. Men de har også et meget større fokus på økonomien og driften i det nu. Den faglige performance er markant mere i fokus,” understreger han.

Internettet slår igennem

Gennem 90’erne tog mange økologer og konsulenter også på studieture til Tyskland, hvor økologien var bedre etableret end i Danmark. En tur, der fik særlig betydning, var dog en tur til Sverige, hvor den årlige økologikongres blev afholdt. Michael Tersbøl var fascineret af kongressen, og hvad den kunne. Der blev både fremlagt forsøg, holdt oplæg om forskning og præsenteret nye sorter og metoder:

”I 1998 præsenterede jeg idéen om en dansk økologikongres overfor Erik Fog, der dengang arbejdede i økologiafdelingen på Landscenteret i Skejby. Jeg skulle bare sige det én gang. Så gik han straks i gang med at planlægge. Den første kongres løb af stablen om efteråret samme år, og nu afholdes økologikongressen hvert andet år i Danmark.”

Udover den nyetablerede kongres fik økologien ligeledes nye muligheder, da internettet buldrede frem i starten af nullerne:

”Det var en kæmpe omstilling, da internettet kom. Nu var det slut med hver uge at sende stakkevis at konvolutter afsted fra landskontoret til rådgiverne ude på kontorerne. Nu kunne vi i stedet lægge al vores viden og nyeste artikler ud på nettet (Landbrugsinfo, red.) og også selv søge ny viden her. Vi fik også lavet den første digitale såsædsdatabase, hvor landmændene kunne se, hvilke økologiske frø de kunne - og skulle - bestille hjem.”

Nytænkning og fællesskab

Til trods for den stigende interesse i økologien, var stigningen i det økologiske produktionsareal pludselig gået i stå i løbet af de sene nuller. Derfor udarbejdede Michael Tersbøl, der nu var kommet til Økologisk Landsforening, sammen med sine kolleger det såkaldte ’omlægningstjek’, der gratis kunne hjælpe landmænd på vej til omlægning. Det var med til at skabe grundlag for, at produktionsarealet senere steg fra 175.000 ha i 2015 til lidt over 300.000 ha i 2021.

For Michael Tersbøl har denne form for nytænkning været et centralt omdrejningspunkt gennem økologiens etablering:

”Der er hele tiden blevet taget initiativer, lavet omorganiseringer og satset på ting. Det kan man godt være lidt imponeret over og stolt af at have været med til igennem så mange år.”

Og for fremtiden tror Michael Tersbøl fortsat på, at økologien vil blomstre og udvikle sig, som den altid har gjort, selvom udfordringer som PFAS, stigende energipriser og inflation også lurer under overfladen:

”Økologien har oplevet massiv fremgang gennem forsøg og forskning, men der har også været kriser ind i mellem. Og det kommer der også til at være i fremtiden. Jeg kommer til at savne at arbejde med økologi, for der er et særligt fællesskab og en særlig identitet i den økologiske branche. Nu skal jeg prøve noget andet af, inden jeg en gang går på pension. Men kampen for økologien har været værd at kæmpe fra start til slut.”