Per Kølster fulgte økologiens fremmarch på nært hold: »Vi er blevet vildt dygtige på alle ledder – men man er også gået på akkord med nogle af idealerne«

Dette er en forkortet version af portrættet af Per Kølster. Læs det i fuld længde i Magasinet Økologisk.

»Se, hvor kompakte knopperne er.«

Per Kølster samler hånden omkring en Ananas Reinette og kører sin ru håndflade op gennem det kraftige topskud, hvor fede knopper gør sig klar til foråret.

Per Kølster går i en diset morgensol langs rækken af 2-årige æbletræer af forskellige sorter. Han har selv sået dem i potte, siden plantet og nusset om dem i ”den forvoksede køkkenhave” ved siden af sit husmandssted i Gershøj ved Roskilde Fjord.

»Ananas Reinette er et meget holdbart vinteræble. Det er sjovt, at vi har hele den variation i sorterne. For mig er det lige præcis det, livet handler om. Alsidighed og variation.«

Her midt på vinteren skal han snart ud med grensaksen og klippe sideskud på ejendommen på fire hektar, hvor han dyrker nogle af råvarerne til den cider, han laver i sin øl- og cidervirksomhed.

Mens han er ved at åbne op for en ny frugtsæson, har han lukket leddet som formand for Økologisk Landsforening (ØL). Efter ni år på posten har han nu holdt sin afskeds- tale. En ny person har overtaget hvervet som forperson på ØL’s generalforsamling først i marts.

Interessenterne stritter

Det er langt mere komplekst at pleje en forpersonspost i en alsidig forening end en række alsidige æbletræer. Medlemmerne spænder fra landmænd over virksomheder, køkkenprofessionelle til forbrugere. Og tag bare landmændene. Her rummer foreningen alt fra den helt lille hobbylandmand til de helt store erhvervsøkologer, der i den grad føler, at de »har hånden på kogepladen«.

Med Per Kølsters ord har det været en udfordrende opgave at skabe den nødvendige sammenhæng, når »interessenterne samtidig stritter til højre og venstre og op og ned og øst og vest og stor og lille«.

Læg dertil, at foreningen i flere år har haft ondt i økonomien og bor i et samfund, der tænker konventionelt – selv om foreningen er for alle, der vil tænke og handle økologisk.

Engang i 1980’erne spirede foreningen på et oprør mod kunstgødning, pesticider og en intensiv fødevareproduktion, der presser dyrevelfærden og vores natur.

Men i dag er ØL ifølge Per Kølster ikke nogen ø. Sammen med resten af bestyrelsen og foreningens bagland har han formuleret den oplagte mission, at foreningen arbejder for mere og bedre økologi - og 30 pct. økologi på mark og i marked i 2030.

I seng med fjenden?

Derfor ser han også beslutningen om at åbne Innovationscenter for Økologisk Landbrug sammen med Seges i 2021 som en meget vigtig milepæl i sit formandskab.

1. oktober 2021 blev hele landbrugsafdelingen og de mange landbrugsfaglige projekter i ØL dermed ført over i og slået sammen med økologimedarbejdere og projekter fra Seges. Det er en milepæl, Per Kølster i flere år har gravet fundament til. Da pælen var hamret i jorden, fik han virkelig ros for den – ikke mindst fra landmændene.

»Helt over én karm bliver der sagt: Det skulle vi have gjort for længst.«

Nogle medlemmer synes dog, at innovationscenteret var en tilnærmelse til det konventionelle landbrug. Hvad er dit svar?

»Jeg kan godt forstå, at centeret kunne vække undren. Nogle medlemmer ser på økologiens mere oprørske potentiale og forfølger den ”egentlige, sande tro” på sagen. I den optik virker det som om, at foreningen overgiver sig til det, nogle har kaldt fjenden. I min verden er det en meget mærkelig fortolkning,« slår Per Kølster fast.

Accepterer man ifølge Per Kølster ØL’s strategi om, at 30 pct. af mark og marked skal være økologisk i 2030, handler det om at finde løsninger, så landmændene finder det attraktivt at blive og forblive økologer. Og skal man med ånden i verdensmålene flytte verden mod at være mere bæredygtig, er man »nødt til at samarbejde med interesser, man har opfattet sig som modsætning til«.

»Det ER et svært dilemma. Det er nemmere at stå ude på kanten og have den sande tro og råbe højt. Så er du fritaget for at det ansvar, der er ved at række hånden frem og samarbejde,« siger Per Kølster og forklarer, at økologien i dag i hans øjne ikke bare er en niche, men norm- og trendsættende for, hvordan landbruget skal se ud fremadrettet.

»Derfor har jeg sindssyg god samvittighed over for det, vi i bestyrelsen har arbejdet for. Både fordi der er stor opbakning, og fordi det var en dyb nødvendighed med centeret.«

Corona gav en mærkelig udfordring

Per Kølster fremhæver, at det med centerets etablering både gør det mere effektivt og rentabelt at drive projekterne som helhed. Det fremmer mere og bedre økologi. Han nævner også, at det lykkedes at finde midler på finansloven til at bakke op om centeret.

Innovationscenteret har sammen med bestyrelsens forslag til en ny demokratisk struktur i foreningen ikke desto mindre givet rødglødende debat i Avisen Økologisk Landbrug og på nyhedsmediet økonu.dk. Debatten kan koges ned til: Medlemmerne er ikke hørt nok i helt afgørende beslutninger.

Er der noget, du ville gøre om, hvis du kunne?

»Der, hvor jeg kan se et problem, er sammenfaldet med corona. Epidemien har gjort det til en mærkelig udfordring at være i samklang med medlemmerne,« lyder første del af Per Kølsters svar.

Ifølge den tidligere formand skal man skelne mellem, hvor meget der handler om corona og store forandringer, og at der er grænser for, hvordan man kan lave den inddragelse, der er alle demokratiske institutioners grundregel: At det er medlemmerne, det handler om. At det er deres forening.

»Der har vi stået med et stort dilemma. Særligt omkring dannelsen af innovationscenteret. Hvis jeg spoler tilbage, må jeg erkende: De faglige, professionelle kompetencer, det kræver at være formand – dem er du sindssygt god til bagefter. Men når du står i situationen, så mangler du værktøjer. Det værste er, når du ikke ved, at du mangler dem.«

Kan du være mere konkret?

»Ja. Hvordan arbejder man med at gøde jorden demokratisk for at få medlemmerne med på en rejse, hvor de skal se sig selv i store forandringer? Under normale omstændigheder kræver det fysiske møder. De møder var umulige på grund af corona, og det har fungeret dårligt som onlinemøder, som aldrig får en forening til at være levende,« siger han.

Før coronaen kunne man godt have drømt om at lave en mere inddragende proces, forklarer Per Kølster. Men omvendt: Beslutningen om at lave centeret kunne man alligevel ikke have taget i fuld offentlighed:

»Man skalter og valter altså ikke med et personale på 60-70 mennesker og snakker hen over hovedet på dem om, hvad der skal ske med deres fremtid. Det kan man ikke. Det gør man ikke. Det er etisk forkert. Derfor var det i lang tid en fortrolig proces i bestyrelsen. Og når man så kritiserer bestyrelsen bagefter for ikke at være åbne, må man sige: Nej. Det var vi ikke. Det kunne vi ikke. Men derfor kan jeg godt tænke: Kunne jeg have gjort mere for at være i øjenhøjde med medlemmerne? Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have gjort det,« erkender Per Kølster.

Han nævner, at de gange bestyrelsen har afholdt medlemsmøder, har det været et stort ressourceforbrug og »forbavsende få«, der mødte op.

»Jeg har hevet sindssygt mange timer ud af min fritid for de medlemsmøder. Man kan ikke forlange af medarbejderne, at de gør det samme og bruger så mange timer. Det er et af dilemmaerne. I en demokratisk forening vil man naturligvis gerne have et foreningsliv, men hvor går grænserne,« spørger Per Kølster.

Derfor tog han og bestyrelsen på vegne af flertallet ”en nødvendig beslutning” med innovationscenteret.

»Uanset hvem man er, så oplever man ting, hvor man spørger: Gjorde jeg det rigtige? Egner jeg mig til det? Kunne andre have gjort noget andet end mig? Der læner jeg mig ind i, at jeg har gjort det bedste, jeg kunne. Det bedste er bare ikke altid godt nok – men det må andre afgøre. Jeg lover dig, at jeg har en indre, kritisk stemme. Det er jeg nødt til.«

På akkord med idealerne

Per Kølster vil ikke tage æren for økologiens store succes i Danmark, hvor vi i dag er den nation i verden, der fylder mest økologi i indkøbskurven. Men ifølge den nu tidligere formand har ØL som organisation været »en meget afgørende faktor« for, at Danmark kunne trække i økologiens røde førertrøje globalt set.

Medaljen har dog også en bagside. Kapløbet om mere økologi udfordrer de økologiske grundprincipper, mener Per Kølster.

»Interessen på varesiden er et ræs, hvor konkurrencen er steget og merprisen bliver mere og mere afgørende. Økologien er blevet en del af mainstream. Vi er blevet vildt dygtige på alle leder – men man er også gået på akkord med nogle af idealerne.«

Hvilke - kan du give et eksempel?

»Samarbejdet med det konventionelle landbrug om brugen af gylle. Konventionel svinegylle er fornuftigt at bruge i en omstilling af landbruget, men det er ikke sundt, at det er forudsætningen for en så stor og konkurrencedygtig økologi. Det lider vi under. Og jo - der er mange kompromisser i den virkelige verden. Økologien er ikke et eller andet hippiefænomen, hvor man danser rundt om bålet. Vi er inde på en midtsøgende banehalvdel.«

Hvor er ØL om 10 år?

»Ganske vist er det vores officielle mærkat, at vi er en bred ngo for alle, der interesserer sig for økologi. Men i praksis er vi stadig en organisation, hvor tyngden er branchens interesserer,« siger Per Kølster.

Han understreger, at kommer ØL ikke i mål med at blive en bred interesseorganisation frem for en mere klassisk brancheorganisation, står foreningen i en evindelig konkurrence med Landbrug & Fødevarer.

»Og så er det svært at forestille sig, at der kan blive ved med at være to organisationer. Men lykkes det at gøre selve sagen økologi til foreningens virkelige adelsmærke. Altså at oversætte økologiens værdisæt og grundprincipper til hverdagshandlinger for almindelige mennesker. Ja – så er ØL langt om ti år.«