Økologer advarer mod lempelse af biogaskrav: Kan bremse økologien og klimaindsatsen

Hvis det bliver tilladt at bruge konventionelt dyrket græs og kløvergræs i biogasanlæg, risikerer det at underminere både klimaindsatsen og udviklingen af økologien, advarer Økologisk Landsforening.

13. maj 2025
Læsetid: 5 minutter
Skrue-presse, hvorved græsset deles i saft og fiberkage.
Klima- og miljøeffekten bliver undergravet, hvis politikerne tillader brug af konventionelt dyrket græs i biogasanlæg, mener Økologisk Landsforening. Foto: Morten Ambye-Jensen.

Økologisk Landsforening (ØL) advarer kraftigt mod at lempe reglerne for brug af græs i biogasanlæg.

Dele af det konventionelle landbrug har udtrykt ønske om, at reglerne ændres, så også konventionelt græs og kløvergræs fra omdriftsmarker får adgang til biogasanlæg, men det risikerer at føre til, at økologiske arealer lægges tilbage til konventionel drift og kan stå i vejen for nye økologiske arealer. Dermed truer det et centralt mål i regeringens grønne trepartsaftale, argumenterer foreningen.

Den har derfor henvendt sig i et brev til minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), hvori den bl.a. skriver:

“Det kan efter vores opfattelse spænde ben for at opfylde målet om fordobling af det økologiske areal. Dertil kan det reducere både klima- og miljøeffekten ganske væsentligt."

Konventionel gødning udhuler klimaeffekten

Ifølge ØL er problemet med konventionelt græs, at det ofte gødskes intensivt med kunstgødning eller husdyrgødning, i modsætning til det økologiske landbrug hvor gødskning er begrænset af reglerne, og husdyrtætheden er langt lavere.

En høj kvælstoftildeling er i forvejen et problem for biodiversiteten og vandmiljøet og fører samtidig til øget udledning af lattergas og CO₂ – både fra selve marken og fra produktionen af kunstgødningen. Dermed undergraves klimaeffekten, hvis man begynder at bruge konventionelt græs til biogas, fremgår det af et baggrundsnotat, som foreningen har sendt med til ministeren.

Samtidig påpeger ØL, at græs, som gødskes med høj N-norm, ikke længere binder kulstof i jorden i et omfang, der reelt kan kompensere for de øvrige emissioner. Og fordi gødskning hæmmer de kvælstoffikserende bakterier i kløvergræssets rødder, går man glip af kløvergræssets egen naturlige gødningsfunktion.

Ikke urimeligt med forskellige regler

Foreningen forklarer i brevet, at økologisk kløvergræs er en nødvendig kvælstofkilde for økologerne, og dermed er det økologiske græs, der ender i biogasanlægget at betragte som et restprodukt. I et konventionelt landbrug vil det derimod blive en primærafgrøde, som udelukkende dyrkes til biogas, forklarer foreningen.

På den baggrund afviser ØL, at det skulle være urimeligt, hvis der fortsat gælder forskellige regler for konventionelle og økologiske landmænd, når det gælder adgang til at bruge græs og kløvergræs i biogasanlæg.

“Der er grundlæggende forskel på formål og grundlag for at lade biogasanlæg være en del af henholdsvis et konventionelt og et økologisk dyrkningssystem,” lyder det i notatet.

Økologisk forslag: støt lav N-norm i stedet

I stedet for at lempe reglerne opfordrer ØL til at indføre en støtteordning for økologisk kløvergræs med lav N-norm. Ifølge foreningen vil det både understøtte en omlægning til økologi og muliggøre mere produktion af økologisk biogas uden brug af konventionel husdyrgødning.

“Der er en samfundsmæssig interesse i, at kløvergræsmarker med lav N norm ikke bare bliver konventionelle, men bliver dyrket økologisk,” lyder det i notatet.

Skal reglerne ændres, bør det være afgørende, at gasproduktionen fra bioforgasset konventionelt græs har en nettopositiv klimaeffekt, mener ØL.

L&F ønsker midlertidig tilladelse

Landbrug & Fødevarer (L&F) ønsker derimod, at man i en midlertidig periode får tilladelse til at bruge konventionelt græs til biogas. L&F's klimachef Hans Roust Thysen understreger dog i et skriftligt svar til Økologisk Nu, at det ikke skal være græs fra enhver type areal, men græs på landbrugsarealer udpeget til at skulle reducere kvælstofudledningen til vandløb og fjorde.

"I forlængelse heraf vil vi stå med store mængder græs, som på sigt oplagt kan anvendes til græsprotein og herefter i biogasanlæggene. Aktuelt mangler der dog skalering på teknologien til udvinding af græsprotein, og derfor foreslår Landbrug & Fødevarer en overgangsperiode, hvor konventionelt græs på lige fod med økologisk græs kan anvendes til biogasproduktion. Overgangsperioden skal altså dels ses som fremme af et kvælstofvirkemiddel og dernæst som et led i fremme af kaskadeudnyttelsen, hvor græs på sigt køres gennem raffinaderi, inden det havner i biogastanken."

Sidste år opfodrede landboforeningen Fjordland til at gøre det lettere at benytte græs i biogasanlæggene, og her svarede Christian Frandsen, direktør for GreenLab Skive Biogas, at man var klar til at tage mere græs ind, når energimajsen forsvinder:

"Også gerne fra konventionelle landbrug," sagde han ifølge Effektivt Landbrug.