Nu er Danmarks naturkonto i minus

D. 28. marts. markerer et vendepunkt. Det er dagen, hvor Danmark går fra at have plus på kontoen til minus. Vi har nemlig - mindre end tre måneder inde i året - opbrugt, hvad der svarer til et års naturressourcer. Resten af året kører vi på overtræk.

Det viser en ny beregning fra tænketanken Global Footprint Network, der indsamler og analyserer data for forbruget af fysiske naturressourcer, herunder udledningen af drivhusgasser, og klodens biokapacitet.

Danmark har det 15. højeste forbrug i verden målt per indbygger, og levede hele verden som danskerne, ville det kræve fire jordkloder at opretholde forbruget.

"Vi har vænnet os til at have et markant overforbrug af Jordens ressourcer, som truer naturen og biodiversiteten. Det er vigtigt, at vi er bevidste om det, så vi kan træffe de rette beslutninger og omstille os, så vi igen lever i balance med naturen," siger Bo Øksnebjerg, der er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, i en pressemeddelelse.

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening (DN), siger:

"Vi er nødt til at gøre op med vores ’brug og smid væk’-kultur og samtidig sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne. Ressourcerne i vores produkter skal ikke ende som affald i skraldespanden, men skal bruges igen og igen eller laves om til andre produkter af lige så høj kvalitet. Vi skal genbruge mere, deles om flere ting og ikke mindst sikre os, at vores produkter kan holde i meget længere tid. Danmark skal med andre ord omstilles til et affaldsfrit samfund og en cirkulær økonomi, hvor ressourcerne indgår i et kredsløb."

Organisationer efterlyser national strategi

Ifølge FN skyldes halvdelen af de samlede udledninger af drivhusgasser og mere end 90 pct. af tabet af biodiversitet, at vi udvinder og forarbejder naturressourcer.

"Vores store ressourceforbrug tærer i den grad på vores natur og miljø. Det bør simpelthen være en bunden opgave at finde veje til at bruge vores ressourcer smartere. Vi har ikke fire jordkloder at bruge. Heldigvis kan vi gøre noget ved det. Alle sammen. Allerede i dag," siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i DI, og fortsætter:

"Når produkter og materialer holdes i kredsløb længere mindskes behovet for at udvinde nye ressourcer. Og det er den vej, vi skal."

Der er dog samtidig et stort behov for politiske løsninger, mener hun, og henviser til, at DI længe har ønsket en national strategi for cirkulær økonomi.

"Det offentlige bør gå forrest. Konkret bør regeringen sætte det CO₂-reduktionsmål for offentlige indkøb, som vi har ventet på siden 2021. Vi skal hæve blikket fra anskaffelsesprisen, og i stedet se på omkostningerne i hele produktets levetid," siger Karin Klitgaard.

Også DN efterlyser en politisk plan og peger på Holland som inspirationskilde: For syv år siden satte landet sig for at blive affaldsfrit i 2050 og har nu indgået grønne aftaler med alle sektorer, med hensyn til hvordan sektorerne hver især skal bidrage til dette mål.

"I Holland har man ikke blot sat sig et ambitiøst mål. Hollænderne er gået systematisk til værks og er på få år lykkedes med at knække deres affaldskurve og gøre ca. en fjerdedel af økonomien cirkulær. Vi har et samfund, der på mange måder minder om – så selvfølgelig bør vi tage ved lære af hollænderne," siger Maria Reumert Gjerding.

"Men der er lang vej endnu, og det er bekymrende, så fraværende den cirkulære omstilling er i både regeringsgrundlag og finanslov. Hvis vi ikke skal blive ved med at overforbruge af jordens ressourcer, har vi brug for en strategi for cirkulær økonomi med fokus på affaldsforebyggelse og forbrugsreduktion," tilføjer hun.

Global aftale

Internationalt sker der dog noget. I december sidste år indgik 188 nationer en aftale om at vende tabet af biodiversitet og beskytte 30 pct. af verdens land, ferskvand og havareal i 2030, hvilket vil indebære en betydelig reduktion i verdensborgernes aftryk på kloden.

Aftalen blev indgået på FN's biodiversitetskonference og anses som naturens svar på Paris-aftalen, der blev underskrevet i 2015 for at modkæmpe de menneskeskabte klimaforandringer.

"Til næste år skal verdens lande afgøre, hvor meget det er nødvendigt at reducere fodaftrykket fra vores forbrug for at redde verdens natur. Lige nu er oplægget, at vi skal halvere fodaftrykket inden for de næste 17 år. Det kræver en indsats fra både politikerne, virksomhederne og os alle hver især, hvis det skal lykkes. Der er dog ingen grund til at vente så længe. Vi kan alle sammen genbruge allerede i dag. Planeten har desperat brug for vores indsats her og nu," siger Bo Øksnebjerg.

WWF henviser desuden til, at det ikke behøver koste vækst og velfærd at skrue ned for den del af forbruget, der skader planeten. Naturforeningen henviser til en analyse fra World Economic Forum, der viser, at investeringer i en natur-positiv økonomi vil øge verdens BNP med 10,1 billioner kr. årligt og skabe 395 mio. job inden 2030.

"Vi behøver ikke gå på kompromis med vores velfærd og vækst for at passe på naturen. I fremtiden skal vi bruge færre ressourcer til at producere de varer, vi behøver. Alt, vi producerer, skal kunne bruges mange gange og repareres, når de går i stykker. Og når tingene er slidt helt ned, skal de kunne skilles ad, så ressourcerne kan genanvendes til nye produkter. Og de penge, vi sparer, skal bruges på at reetablere den natur, vi allerede har ødelagt," siger Bo Øksnebjerg.

På baggrund af overforbruget - som i øvrigt ventes at stige yderligere - ønsker Radikale Venstre at indføre et mål for reduktion af Danmarks globale klimabelastning og ikke blot den indenlandske udledning.

"Du har et ansvar for de valg, du træffer i livet. Men det er vores ansvar på Christiansborg at gøre det nemmeste valg til det grønneste valg. Der er ikke noget teknologisk quickfix, vi kan ty til. Der er tale om en langstrakt rejse, som gerne skulle ende med en omfattende kulturændring fra et samfund baseret på brug-og-smid-væk til reparation-og-genbrug. Hos Radikale Venstre starter den rejse i dag, men vejen kender vi endnu ikke. Det tør vi godt sige højt," skriver Samira Nawa, klimaordfører (R), i et debatindlæg på Altinget.dk.

Partiet ønsker bl.a. forbud mod afbrænding af ubrugte tekstiler og forlænge reklamationsretten, så produkter kan holde længere.

Fokus på genbrug

I anledning af World Overshoot Day sætter WWF og genbrugssiden DBA fokus på, hvordan vi kan blive bedre til at genbruge og dermed reducere vores forbrug. Tal fra DBA's genbrugsindeks viser, at hele 90 pct. af de 18-30-årige har købt genbrugsvarer inden for det seneste år, og hver fjerde vare, de unge køber, har været brugt før. Nye tal fra DBA's kommende rapport om genbrug viser desuden, at 63 pct. mener, at gode genbrugsvaner spiller en vigtig rolle for et bæredygtigt samfund.

“Klima og bæredygtighed er to af de helt store motivationsfaktorer for at handle med brugte varer. Det gælder folk i alle aldre. De fleste forbrugere er nemlig enige om, at gode genbrugsvaner er et vigtigt værktøj til at bygge et bæredygtigt samfund, og vi vil gerne hjælpe danskerne på vej,” siger Julie Schoen, presseansvarlig og talsperson i DBA.