Annonce
Annonce
Det globale overforbrug vokser
Hvis alle Jordens borgere havde et forbrug som danskernes, ville det kræve fire jordkloder at sikre nok naturlige ressourcer til alle

Hvis alle verdens borgere havde et forbrug som det danske, ville det kræve fire jordkloder at dække behovet for naturlige ressourcer, viser rapport fra organisationen Global Footprint Networks. Foto: Colourbox
Overforbruget af naturlige ressourcer har aldrig været større end i år. Det fremgår af den årlige rapport fra organisationen Global Footprint Network (GFN).
Verdens
knap otte mia. mennesker bruger hvert år langt flere naturlige ressourcer, end
kloden kan nå at genskabe, og rapporten fra GFN viser, at den såkaldte 'Earth
Overshoot Day' i år faldt 29. juli. Det er tre dage tidligere end sidste år, og ifølge Global Footprint Networks beregninger er det den dag på året, hvor det globale forbrug krydser
grænsen for, hvad jordens økosystemer kan genere i løbet af et år.
Verdens ressourcer forsvinder hurtigere, end planeten kan genskabe dem, og samtidig viser forskningen, at tabet af naturens goder kan få katastrofale konsekvenser for mennesket.
— Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden
Det vil sige, at vi resten af året tærer på naturreserverene, og i en tid, hvor mange dyre- og plantearter er truet af udryddelse, advarer Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, mod konsekvenserne af det massive menneskelige overforbrug, som svarer til at vi forbruger naturlige ressourcer fra 1,75 jordklode om året.
En giftig cocktail for naturen
"Det er en giftig cocktail, vi har gang i her. Verdens ressourcer forsvinder hurtigere, end planeten kan genskabe dem, og samtidig viser forskningen, at tabet af naturens goder kan få katastrofale konsekvenser for mennesket. Derfor er der brug for handling nu. Verdens ledere må lave en global aftale, som bringer mennesket i balance med naturen og nedbringer overforbruget," siger Bo Øksnebjerg i en kommentar til de dystre tal, som viser at skæringsdatoen i løbet af 20 år er rykket tre måneder frem.
Hvis alle levede, som vi gør i Danmark, så skulle vi have fire jordkloder. Men vi har som bekendt kun én.
— Bo Øksnebjerg
Beregningen
af verdens såkaldte økologiske fodaftryk er kompliceret. Tallene stammer fra
mere end 200.000 forskellige målepunkter, der kommer fra bl.a. FN, og selv om
Danmark på flere områder bryster sig af en grøn profil, indtager danskerne langt
fra nogen dukseposition. Tværtimod.
"Hvis alle levede, som vi gør i Danmark, så skulle vi have fire jordkloder. Men vi har som bekendt kun én," siger Bo Øksnebjerg.
Når Danmark i år er gået fra en 9. til en 12. plads blandt de lande i verden, der sætter det største negative fodaftryk på planeten, skyldes det især, at forbruget i andre lande fortsat stiger voldsomt.
Katastrofale konsekvenser
På verdensplan er det igen i år Qatar, der indtager førstepladsen med et forbrug, der ville kræve i nærheden af ni jordkloder, og Mathis Wackernagel, grundlægger af Global Footprint Network advarer om konsekvenserne:
"Vi har kun fået en jord - dette er den ultimative definerende kontekst for menneskets eksistens. Vi kan ikke bruge 1,75 jordkloder uden at det får destruktive konsekvenser," siger han i en meddelelse fra miljøgruppen, der har hovedkvarter i Oakland, Californien.
Ifølge
GFN bliver konsekvenserne mere og mere tydelige i form af skovrydning,
jorderosion, tab af biologisk mangfoldighed og opbygning af kuldioxid i
atmosfæren, og både Global Footprint Network og WWF Verdensnaturfonden
efterlyser fælles globale initiativer, som kan genskabe en jord i økologisk
balance.
Enkeltpersoner
kan blive involveret ved at beregne deres eget økologiske fodaftryk her.
Flere artikler fra samme sektion
Økologien får et rygstød i ny politisk aftale
En ny, bred aftale vil give flere incitamenter til at omlægge til økologi. Bl.a. skal der være mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud, hvilket ikke er tilfældet i dag.
Politikerne vil skærpe kontrollen med landbruget efter omfattende regelbrud for brugen af pesticider
Selvom der de seneste år er afsat flere midler til kontrollen med brugen af sprøjtemidler, så finder myndighederne fortsat overtrædelser i cirka 40 pct. af alle fysiske kontroller. Også sprøjtejournalerne viser omfattende regelbrud.
Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet
Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.