Omlægningstjek er et godt grundvandsværktøj i kommunerne

Anders-Aage Kuhr Laiers blik er koncentreret. Mens han lytter, flytter han kaffekoppen rundt mellem et par næver, der er præget af markens arbejde. Kaffen når vist at blive kold. Flere gange.

Der er mange faglige spørgsmål på hans læber til Lars Lambertsen, der sidder over for den midtjyske landmand. Lars Lambertsen er økologikonsulent i Økologisk Landsforening. Han er ved at lave et økologisk omlægningstjek på Anders-Aage Kuhr Laiers ejendom. Landmanden købte sin ejendom i 1977, og i dag tæller gården 125 hektar jord. Cirka 90 hektar er i drift. 

På markerne har Anders- Aage Kuhr Laier planteavl af bl.a. vinterbyg, vårbyg og raps. Resten er skov og til dels afgræssede naturarealer ned til Hald Sø syd for Viborg. 

De data er omdrejningspunktet for den faglige snak med Lars Lambertsen. Økologikonsulenten gennemgår en liste over de helt centrale emner fra Økologisk Landsforenings omlægningsmappe. Det er ikke mindst reglerne og mulighederne for at gøde markerne, som Anders-Aage Kuhr Laier spørger grundigt ind til. De taler også om, hvilke afgrøder, der ville være oplagte, hvis han skulle køre sit landbrug med et økologisk sædskifte. 

Anders-Aage Kuhr Laier fortæller også undervejs, at han førhen har arbejdet som landbrugsrådgiver, og selv om han helt tydeligt er nysgerrig og interesseret i økologien, så har han betænkeligheder. For eksempel er han i tvivl om, hvorvidt det vil give ham flere timer på traktoren, når der ikke længere kan sprøjtes for ukrudt, men i stedet skal harves eller strigles – altså bekæmpes ukrudt manuelt. 

Dagens omlægningstjek hos Anders-Aage Kuhr Laier er et led i et større samarbejde med Viborg Kommune. Omkring en tredjedel af kommunens landmænd er blevet spurgt, om de havde lyst til et frivilligt og gratis besøg af en omlægningskonsulent. Det har ført til aftaler om mere end 60 omlægningstjek rundt omkring i kommunen, hvor det ene af dem altså er hos Anders-Aage. 

I løbet af de seneste år har Økologisk Landsforening arbejdet sammen med i alt 30 af landets kommuner om målrettet brug af omlægningstjek. Samarbejdet har typisk ikke været koblet direkte op på at beskytte det kommunale drikkevand for mødet med pesticidrester. Men det er det i Viborg Kommune. 

Jens-Peter Hermansen fra Økologisk Landsforenings landbrugsafdeling står for kontakten til landets kommuner, og han forklarer, at et omlægningstjek altid tager udgangspunkt i landmandens situation: Hvad vil det betyde for lige præcis denne ejendom, for denne landmand at lægge om til økologi? 

Han forklarer, at det det kan være vidt forskelligt, hvor landmændene er, når økologikonsulenten besøger dem. På mindre ejendomme, hvor landbruget ikke er hovedindtægten, og hvor de måske allerede har overvejet økologien, kan beslutningen om at lægge om være meget lettere, end når der er tale om et fuldtidslandbrug - som hos Anders-Aage Kuhr Laier. 

"Det helt centrale er, at landmændene får noget reel fakta, så de kan tage en beslutning på et oplyst grundlag. Der når vi sjældent til i løbet af selve besøget, når der er tale om et fuldtidslandbrug. Det kræver, at der efter besøget laves økonomiske beregninger. Måske skal der indkøbes nye maskiner og så videre," forklarer Jens Peter Hermansen. 

Lars Lambertsen kører efter Anders-Aage Kuhr Laier. Landmandens firhjulstrækker triller først ad nogle smalle asfaltveje langs med de nyhøstede kornmarker, der hører med til ejendommen. Den lille kortage kører i retning af det grønne hjørne af Anders-Aage Kuhr Laiers ejendom. 

Et stykke skov nær Hald Sø ned til den stejle Kapeldal, som bliver afgræsset af brorens køer. 

"Jeg er ret sikker på, at han ikke lægger om lige med det samme. Men han kan se noget faglig udviklingspotentiale her. Med hans baggrund som landbrugskonsulent har han set meget. Det er helt tydeligt den faglige udfordring, der tænder ham – og det kan være en vej ind i økologien for ham," siger Lars Lambertsen bag rattet i sin bil. 

Økologikonsulenten styrer efter Anders- Aage Kuhr Laier, som nu er drejet ind på et hjulspor langs en nypløjet mark. Bilens bund skraber mod græsset mellem hjulsporene. Længere nede ad sporet troner skovbrynet. 

Lars Lambertsen forklarer, at Anders-Aage Kuhr Laier til dels har ret i, at han skal sidde mere på traktoren. I hvert fald vil han som økolog få nogle andre spidsbelastningsperioder – og skal planlægge sin produktion på en ny måde. Ikke mindst i foråret, når han skal have sine marker pløjet, sået og striglet for frøukrudt. 

"Måske skal han ud med striglen, før han er færdig med at så i andre marker. Som økolog skal han helt klart forebygge mere – han har ikke ukrudtsmidler og andre pesticider til at hjælpe sig længere," siger Lars Lambertsen som et eksempel på de faglige overvejelser, Anders-Aage Kuhr Laier skal dykke ned i efter endt omlægningstjek. 

Anders-Aage Kuhr Laier parkerer. Han viser økologikonsulenten gennem skoven mod Kapeldalen. Undervejs forklarer han, at han fortsat gerne vil have plads til foreningsarbejde. Det bruger Anders-Aage Kuhr Laier efter eget skøn omkring en femtedel af sin tid på. Derfor vil han også skulle tænke over, hvordan en ny landbrugspraksis kan spille sammen med det ønske. 

Økologisk landbrugsdrift er netop ét af de frivillige virkemidler, som Miljøstyrelsen opfordrer kommunerne til at tage i brug, når de skal beskytte drikkevandet for mødet med pesticidrester.

Folketinget satte i januar 2019 derfor midler af til økologiske omlægningstjek i den daværende regerings tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021. Det er den landspolitiske baggrundsmusik under samarbejdet mellem Viborg Kommune og Økologisk Landsforening. 

Kommunen har i tillægsaftalens ånd valgt at tilbyde de frivillige omlægningstjek til den fjerdedel af kommunens konventionelle landmænd, der driver jord i de nuværende boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) samt i de såkaldte indsatsområder til drikkevandsindvinding, der også kaldes NFI-områder. På den måde har man fået et større pulje af lodsejere i denne runde af økologiske omlægningstjek. 

Anders-Aage Kuhr Laier forklarer, at det i hans øjne er ”en god måde”, at kommunen prøver at sikre drikkevandet på via omlægning til økologi – men han understreger også, at "det skal være ad frivillighedens vej". 

Landmanden hentyder dermed til, at kommunerne i forbindelse med tillægsaftalen faktisk også har fået ret til at lave et egentligt sprøjteforbud i de boringsnære beskyttelsesområder.

Claus Holst Iversen er hydrogeolog i Natur og vand under Viborg Kommune. Han har været med til at udpege de landmænd – herunder Anders-Aage Kuhr Laier – der har fået tilbudt et frivilligt omlægningstjek. 

Claus Holst Iversen påpeger helt grundlæggende, at det rent fagligt er svært at holde styr på rester af pesticider i drikkevandet. 

"Vi ved, at der er flere fund af pesticidrester i lerjord, end i sandjord. Men ellers er det meget diffust, hvor vi finder dem. De er meget svære at kortlægge. Så det nemmeste set ud fra vores perspektiv er helt klart at undgå dem. Det er godt, når landmændene holder op med at tilføre pesticiderne til markerne," siger Claus Holst Iversen. 

På det politiske niveau i Viborg Kommune er man bestemt klar til at tage en frivillig dialog med landmændene ude i kommunen om at lægge produktionen om til økologi. 

Ifølge Stine Damborg (K), formand for Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune, er beskyttelse af kommunens grundvand er en opgave, som kræver god planlægning, og som tager tid at gennemføre. 

"Det giver rigtig god mening, at lodsejerne bliver gjort opmærksomme på, at de har jord inden for områder med drikkevandsinteresse, og at omlægning til økologi kan være et af virkemidlerne til at sikre rent drikkevand uden pesticider til fremtidige generationer," lød det fra Stine Damborg i en pressemeddelelse fra Viborg Kommune, da samarbejdet med Økologisk Landsforening gik i gang tidligt i 2019. 

Lars Lambertsen og Anders-Aage Kuhr Laier er kommet tilbage til bilerne efter rundturen på ejendommen langs Kapeldalen. En tur med fine udsigter ud over Hald Sø, omkranset af sensommergrønne skove. 

Nede i bunden af den stejle dal kunne de også se brorens 24 anguskøer, der trampede rundt og gumlede løs på græsset og dermed plejede naturen. Et flot syn. Og ligeledes et konkret punkt til overvejelse hos Anders-Aage Kuhr Laier, idet brorens køer ikke er økologiske. 

Lars Lambertsen forklarer Anders-Aage Kuhr Laier, at han bruger sine notater på blokken til at lave et referat af dagens besøg. Referatet vil give Anders-Aage Kuhr Laier nogle pejlepunkter på, hvad han skal undersøge og overveje mht. en omlægning af gården.

Hans faste næve ryster økologikonsulentens hånd:

"Tak for i dag!" 

"Jeg håber, at du fik noget ud af det?" spørger Lars Lambertsen. 

"Det gjorde jeg bestemt. Jeg har fået et godt grundlag at tage en beslutning ud fra."