Annonce

Annonce

Lea Wermelin indvier Bisonstien gennem Almindingen

Lea Wermeelin indkalder nu Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og de to vandværksorganisationer DANVA og Danske Vandværker til et møde for at finde en løsning på det langsomme arbejde med at få risikovurderet de boringsnære beskyttelsesområder.  Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøministeren kritiserer kommunerne for langsomt arbejde med at beskytte sårbart drikkevand

Det går alt for langsomt for kommunerne med at få risikovurderet de boringsnære beskyttelsesområder, der er i risiko for at blive forurenet med pesticider, mener Lea Wermelin (S).

Kommunernes arbejde med at risikovurdere de boringsnære beskyttelsesområder går alt for langsomt, mener miljøminister Lea Wermelin (S), som nu kommer med en opsang til kommunerne.

Nye tal viser nemlig, at kommunerne er langt fra at nå det politiske mål om at have risikovurderet de 4.855 boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der er rundt om i landet. BNBO er områder nær drikkevandsboringer, hvor der er større risiko for, at pesticider kan sive ned i det grundvand, som forsyner drikkevandsboringerne.

For to år siden besluttede et politisk flertal, at alle BNBO skal være risikovurderet før udgangen af 2022, men endnu mangler 1.028 af boringerne at blive vurderet. Når kommunen har udført en risikovurdering, skal den efterfølgende vurdere, om der er brug for aftaler med landmændene om ikke at sprøjte i området, og er det ikke muligt med en frivillig aftale, kan kommunen påbyde, at der ikke må sprøjtes - i dette tilfælde skal der ydes erstatning til de berørte landmænd.

BNBO

  • Ud af de 98 danske kommunerne, har 95 af dem BNBO.
  • 42 kommuner har indrapporteret, at de har risikovurderet alle kommunens BNBO
  • 76 kommunerne har indrapporteret, at de har risikovurderet minimum 1 BNBO
  • 19 kommunerne har ikke indrapporteret. 

Der findes:

  • 4.855 BNBO på landsplan.
  • 3.827 BNBO er risikovurderet
  • 1.028 BNBO er ikke risikovurderet
  • 63 BNBO i 13 forskellige kommuner, hvor der er tilbudt frivillige aftaler til lodsejere. Det svarer til 3 % af de BNBO, hvor kommunerne har vurderet, at der er behov for beskyttelsesindsatser.
  • 19 BNBO i ni forskellige kommuner, hvor der er indgået aftaler om restriktioner.

I 19 kommuner er risikovurderingen ikke afsluttet for én eneste BNBO, og samlet set er der kun tilbudt frivillige aftaler for 63 BNBO, mens der kun for 19 BNBO er gennemført en indsats for at beskytte drikkevandet.

Det er ikke imponerende, mener Lea Wermelin.

“Vi har en fælles interesse i at de boringsnære beskyttelsesområder bliver friholdt for sprøjtning. Vores drikkevand skal være rent – nu og i fremtiden. Men det går alt for langsomt fremad med risikovurderingen, og selve indsatsen for at beskytte områderne i kommunerne er kun lige kommet i gang. Mit fokus er at sørge for, at vi kommer fremad på banen, og risikovurderingerne er udgangspunkt for, at der kan sættes gang i beskyttelsen,” siger miljøministeren i en pressemeddelelse. 

Indkalder til møde

Hun indkalder nu Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og de to vandværksorganisationer DANVA og Danske Vandværker til et møde for at finde en løsning. 

"Vi har givet en frist, der hedder udgangen af 2022. Det er aftalt med et bredt flertal i Folketinget, og det står ved magt. Hvis kommunerne ikke når i mål med at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder, er det en klar præmis, at vi politisk står klar med et generelt forbud. Det er mit klare udgangspunkt, at man først er i mål med opgaven, når indsatsen med beskyttelsen er på plads. Jeg har flere gange talt med både kommunerne, landbruget og vandselskaberne. Nu indkalder jeg alle parter i lyset af den seneste status for kommunernes arbejde. Der er et år tilbage at løbe på, men der er langt igen, så der skal fart på,” siger hun.

Også sidste år var Lea Wermelin på banen med en opsang, da to kommuner - Skanderborg og Aalborg - havde svært ved at indgå frivillige aftaler med de berørte landmænd, idet der ikke var enighed om, hvor meget erstatning landmændene skulle have for at droppe marksprøjten.

Her meldte Lea Wermelin ud, at hvis kommunerne ikke når i mål med de frivillige aftaler, står man klar fra politisk side til at indføre et generelt forbud mod at sprøjte i BNBO.

Flere artikler fra samme sektion

Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det

Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.

18-11-2024 5 minutter Klima,   Miljø,   Politik

Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«

Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.

18-11-2024 5 minutter Miljø,   Klima,   Politik

Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb

Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.

18-11-2024 4 minutter Miljø,   Klima