Annonce
Annonce
Afgræsning med dyr resulterer bl.a. i en øget biodiversitet. Foto: Irene Brandt
Med en ko kan borgere hjælpe kommunen med naturpleje
I Vejle Kommune forener man borgerne og dyreholdere i kogræsserlaug for at genskabe lysåbne arealer til glæde for køllesværmere, viber og planter som majgøgeurt. Økologisk Landsforening kan hjælpe andre kommuner med kontakter til økologiske dyreholdere.
Denne artikel er oprindeligt bragt i magasinet Økologisk - Løft Verdensmålene fra foråret 2019
Bo Levesen fra Vejle Kommune kalder sig selv for ”en naturmand”. Som en del af den østjyske kommunes naturforvaltning arbejder han med biodiversitet og afgræsning på naturarealer.
Han har været drivkraft i at oprette kogræsserlaug, hvor køer afgræsser naturarealer, der som mange andre steder i Danmark er ved at gro til i brændenælder, buskads og birketræer. Vejle Kommune er absolut førende herhjemme med ikke færre end 34 aktive laug, der tilsammen sørger for at afgræsse omtrent 300 hektar natur.
Man kunne fristes til at tro, at det var de gode forhold for blåklokker og sommerfugle, naturmanden Bo Levesen så som den største gevinst ved laugene. Det er nu ikke.
"Den allerstørste gevinst er forbindelsen mellem land og by. 97 pct. af os bor i en by, men naturarbejdet foregår ude på landet. Her får interesserede borgere fra byen en scene, hvor de kan møde dyreholderen og komme tæt på dyrene og naturen. De får en fælles forståelse for at gøre noget godt," siger han.
Bo Levesen fortæller, at en del af kogræsserne faktisk er ligeglade med bøfferne.
"På et tidspunkt var der et par stykker, der kontaktede os og sagde, at de var vegetarer. Kunne de være med i et kogræsserlaug alligevel? For de ville jo gerne være med til at passe dyrene. Uha, ja, endelig. Og kødet skal dyreholderen sagtens få afsat alligevel," siger Bo Levesen, der især er glad for de nye sociale fællesskaber, der opstår omkring laugene.
"For nogle forældre er børnene måske gået ud af skolen, og så har de ikke længere så mange anledninger til at møde andre i lokalområdet. I nogle af laugene holder de eksempelvis grillaftener sammen. Det havde jeg ikke lige set komme," siger Bo Levesen og påpeger, at forståelsen for naturen er helt afgørende for, at vi kan opretholde en rig biodiversitet.
"Vi skal helst have en stor backinggruppe, der er ambassadører for naturen," som Bo Levesen udtrykker det.
Iben Alber Christiansen er økologikonsulent i Økologisk Landsforening inden for kvægområdet. Hun har haft et godt samarbejde med Bo Levesen og andre kogræsser-aktører i Vejle Kommune. Bl.a. i et projekt om laugene, foreningen har været en del af.
Iben Alber Christiansen har for eksempel stået med en ko på et torv i Vejle og fortalt om dyrevelfærd og kogræsserlaug. Og via et stort netværk har foreningen fundet dyreholdere, der kunne gå ind i laugene.
"Vejle Kommune har gjort det til en kunstart at samarbejde med de lokale dyreholdere. Det er jo godt for kommunen, for den har 3.500 hektar enge og overdrev spredt i små parceller rundt i landskabet, den ellers bruger mange penge på at lave naturpleje på. Et laug gør maskinelt arbejde overflødigt, afgræsser naturarealeret skånsomt og aktiverer borgerne i naturarbejdet," siger Iben Alber Christiansen.
"Afgræsning med dyr resulterer også i en øget biodiversitet, og som økologer er vi interesserede i netop det. Samtidig er de landmænd, der har dyrene, glade for at få mere kontakt med almindelige borgere," fortsætter hun.
En af dyreholderne er Michael Kjerkegaard, som har dyr til at gå på fem-seks arealer i Vejle-området. De ligger spredt og giver ham en tilsynsrunde på ca. 50 kilometer, hvis han selv skulle holde øje med dyrene alene.
"Laugene er en kæmpe hjælp. Min største udfordring er de ret små arealer, der ligger spredt," siger Michael Kjerkegaard på en lidt skrattende mobilforbindelse.
Han er ved at flytte hegn på et naturareal, mens han taler.
"Derfor er laugene helt suverænt at bruge. Kommunen har været gode fødselshjælpere, blandt andet ved at tromme kogræssere sammen med flyers i postkasserne, der giver borgerne nogle gode begrundelser til at gå ind i laugene. Det er bare så meget bedre, end jeg går ud og spørger folk, om de har lyst til at hjælpe med at passe mine dyr," siger Michael Kjerkegaard, der også er aktiv i Økologisk Landsforening kødudvalg.
Michael Kjerkegaard fortæller, at han har været med til at holde flere oplæg i KL-netværk, hvor laug-erfaringerne er blevet modtaget rigtig godt hos de fremmødte kommunefolk. Michael Kjerkegaard er overbevist om, at laugene vil sprede sig, og han ser Økologisk Landsforening som et godt bindeled mellem landmændene og kommunerne. Det er Bo Levesen helt enig i.
"Økologisk Landsforening har bakket fantastisk godt op om vores projekt. De er progressive og ser nye muligheder. Det har vi brug for i naturarbejdet. De har også en god faglighed på dyrene, kompetencer på at formidle bredt og endelig en god kontakt til dyreholderne."
Iben Alber Christiansen forklarer, at foreningen i 2019 har et projekt, som skal øge trivslen for naturafgræssende dyr. F.eks. vil foreningen hjælpe dyreholderne med, at dyrene har et overdækket areal med adgang til et tørt leje.
"Og over for dyreholderne er der et stort arbejde med at få dem til at se værdien i at gå ind i de her laug," siger Iben Alber Christiansen.
Bo Levesen ser også et stort potentiale for at udbrede ideen med at koble borgere og dyreholdere. Til glæde for borgernes sociale liv, lyselskende blomster, travle dyreholdere og græsgumlende køer.
"Som naturmand skal du arbejde med en helt anden fokusgruppe, end du plejer. Der har jeg fundet sammen med en naturvejleder i en anden forvaltning, som er ildsjæl og har et netværk inde i byen og kan hjælpe med at udbrede kendskabet til vores laug. Så kunsten er at kigge rundt i forvaltningen: Hvem har et godt netværk inde i byen? Det er oplagt at arbejde mere på tværs," siger Bo Levesen, der er begejstret over, hvor mange laug, det er lykkedes at lave i Vejle Kommune.
"Jeg havde troet, at vi kunne få 50 hektar natur afgræsset, men nu er vi på 300 hektar. Så nu har jeg en drøm om, at vi kan bygge laug op på alle naturarealerne," siger Bo Levesen
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.