Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«

Efter ugers forsinkelse er regeringen og oppositionspartierne SF, De Radikale, Konservative og Liberal Alliance blevet enige om en trepartsaftale for en omstilling af landbruget.

Knasten var, hvor meget landbruget skulle reducere sin kvælstofudledning; et lækket notat viste, at blandt tre foreslåede scenarier ønskede regeringen scenariet med den laveste reduktion på 12.900 ton/årligt, mens i hvert fald dele af oppositionen ønskede den højeste reduktion på 14.100 ton/årligt.

Aftalen landede på 13.780 ton, da Bornholm er delvist undtaget, fordi der her er meget forurening fra nabolandene, som regeringen nu vil i dialog med for at nedbringe udledningen.

De Konservatives formand, Mona Juul, lød lettet, da hun og forligskredsen udtalte sig til pressen mandag.

"Endelig. Nogle gange skal man bare blive ved og ved og ved. Vi har været med til at sikre en generationsaftale med stærke konservative aftryk med den nødvendige indsats for reduktion af kvælstof, som både DTU og Aarhus Universitet har anbefalet - altså den fagligt mest korrekte løsning. Det er ærligt talt lidt underligt at skulle diskutere det. Vi har også sikret, at sker i det nødvendige tempo. Endelig får vores vandmiljø en fair chance," sagde hun ifølge TV2 News.

Knap én mia. træer

Politisk ordfører i SF Signe Munk var også glad for aftalen om kvælstofreduktionen, men hun erkendte, at SF gerne havde set en højere CO₂e-afgift - den blev der imidlertid ikke rørt ved i forhold til det oprindelige udspil, der blev fremlagt i sommer.

"Det er fuldstændig utvetydigt for SF, at vi skal have det levende hav igen. Vi skal have fiskene tilbage, ålegræsset til at gro igen, og vi skal have klart vand. Regeringen lagde op til at slække på miljøkravene til landmændene – nu strammer vi dem," sagde Signe Munk.

For at nå målene er planen af omlægge 10 pct. af de danske landbrugsmarker til skov og natur. Det vil bl.a. give 250.000 ha mere skov svarende til størrelsen af Lolland, Falster og Bornholm tilsammen, og der skal plantes næsten én mia. træer de næste 20 år. Derudover skal 140.000 ha, som i dag dyrkes på klimabelastende lavbundsjorde, omlægges til natur.

"Der er et fælles ansvar her for at levere. Det er der blandt aftalepartierne, og det er der for landbruget. Der er kun ét mål: Vi skal have et levende hav igen, og CO₂-udledningerne skal ned igen ude i landet," sagde Signe Munk.

Utilfreds med finansieringen

Med aftalen afsættes der ca. 43 mia. kr. til at gennemføre omlægningen af Danmarks areal, men der mangler at blive fundet finansiering for 7,3 mia. kr., og man er nødt til at lånefinansiere projektet i en årrække. Dén model erkendte De Radikales leder, Martin Lidegaard, at hans parti ikke er tilfreds med. Det havde også gerne set endnu større kvælstofreduktioner og en hurtigere indfasning af CO₂e-afgiften.

For at hjælpe processen på vej skal der oprettes lokale treparter på kommunalt niveau, så lokale landbrugs- og naturorganisationer i samråd med kommunerne får ansvaret for at planlægge og implementere arealomlægningen.

Hvad angår CO₂-afgiften for landbruget, vil den stadig ligge på 120 kr. per ton CO₂e i 2030, og i 2035 stiger den til 300 kr. pr. ton.

Vil sprede nyheden på klimatopmødet

Afgiftens niveau var en af årsagerne til, at Alternativet valgte at stå uden for aftalen. Politisk leder Franciska Rosenkilde, mener, at afgiften er alt for lav og kommer alt for sent, og at aftalen om kvælstofreduktioner er uambitiøs.

"Det går for langsomt og er for uambitiøst. Vi får ikke det endelige opgør med den intensive animalske produktion, som landbruget har brug for," siger hun ifølge dr.dk.

Både Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, der alle deltog i trepartsforhandlingerne, glæder sig over den endelige aftale.

Professor i kystøkologi på DTU Karen Timmermann udtrykker imidlertid bekymring til dr.dk over, at man vil skubbe en del af kvælstofindsatsen til efter 2027, hvor vi faktisk har lovet EU at være i mål med vandrammedirektivet.

Efter pressemødet skulle klimaminister Lars Aagaard (M) videre til klimatopmødet i Aserbajdsjan, og her har han tænkt sig at dele, hvad han kaldte "en verdensnyhed" om, at Danmark indfører verdens første CO2e-afgift for landbruget.

"Vi kan igen tage til et klimatopmøde og vise nyskabelse på klimaområdet. Vi er de første med en CO2e-afgift i landbruget, vi viser vilje og den danske model med brede politiske flertal, involvering af NGO'er og sektoren - tænk hvis resten af verden kunne fostre sådan et samarbejde i klimakampen. Det ville vi alle sammen kunne nyde godt af," sagde han ifølge TV2 News.