Annonce

Annonce

Et skilt med påskriften

Ifølge beregninger skulle den nye klimaaftale sammen med den nylige klimaaftale for affald sænke Danmarks udledning med 3,4 mio. ton i 2030. Foto: Rasmus Skov Larsen/flickr/CC BY NC 2.0

Politikerne er enige om en CO2-afgift og vil måle bedrifters CO2-aftryk

Ny klimaaftale baner vej for en CO2-afgift, og så skal der udvikles et system, som kan beregne hvert enkelt landbrugs klimaaftryk.

Et politisk flertal er blevet enigt om en ny klimaaftale, der baner vejen for en kommende CO2-afgift.

Samtlige folketingspartier med undtagelse af Nye Borgerlige har givet håndslag på, at der skal gennemføres en grøn skattereform, og de er enige om, at en CO2-beskatning bør være et afgørende instrument til at indfri den politiske målsætning om at reducere Danmarks drivhusgasudledning med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Regeringen har samtidig forpligtet sig til at udarbejde et udkast til en reform, der skal forhandles om til efteråret.

I Økologisk Landsforening har man selv fremsat forslag om betaling til klimakompensation og er i færd med at arbejde på tre alternative modeller, der ikke indebærer en afgift.

"Vi mener helt grundlæggende, at man skal indregne prisen på ressourcerne i produktionsomkostningerne, og vi fremsatte i 2018 et udspil til en model med betaling til klimakompensation, når man overtrådte et vist CO2-niveau," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, og tilføjer, at en klar forudsætning for samtlige modeller er, at der sker en grundlæggende omlægning af EU's landbrugsstøtte, så den i langt højere grad går til landmænd, der iværksætter tiltag, som gavner eksempelvis klimaet og naturen, og at landmanden får betaling for kulstofbinding i jorden.

Adm. direktør i Landbrug & Fødevarer Anne Arhnung er skeptisk over for forslaget om en CO2-afgift. I en skriftlig kommentar til Agriwatch.dk skriver hun:

"Vi er skeptiske over for indførelsen af en CO2-afgift gældende alle klimagasser, fordi vi står med nogle helt særlige udfordringer med biologiske og naturgivne forhold, der vanskeligt kan omstilles og slet ikke hurtigt. Du kan omstille de fleste industriproduktioner fra fossil til el, men det er vanskeligt at omstille en ko til el."

Vil udregne hvert landbrugs udledning

Derudover er partierne blevet enige om at afsætte fem mio. kr. næste år til udviklingen af et system, der kan udregne hvert enkelt landbrugs drivhusgasudledning.

"Her er det vigtigt, at man ikke kun ser på de klimagasser, der udledes, men at man også medregner kulstofbindingen i jorden samt de indkøb, som erhvervet foretager uden for Danmarks grænser," siger Sybille Kyed.

Ifølge beregninger skulle den nye klimaaftale sammen med den nylige klimaaftale for affald sænke Danmarks udledning med 3,4 mio. ton i 2030.

CO2-afgiften er blevet anbefalet af bl.a. Klimarådet, der vurderer, at det er en omkostningseffektiv måde at nedbringe udledningen på, fordi afgiften hænger direkte sammen med, hvor meget en given aktivitet udleder. Dermed giver den et incitament til at nedbringe udledningen.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) var dog lunken over for forslaget, som han kaldte en "Georg Gearløs"-agtig model. Siden voksede presset på ministeren for at få indført afgiften, da Radikale Venstre og Venstre gik sammen om at ønske en sådan afgift, og i sidste uge påbegyndte Danmarks Naturfredningsforening, Cepos, SMVDanmark, Concito og Kraka i fællesskab en kampagne for en CO2-afgift.

"Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen. Vi viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. Jeg er meget glad for aftalen i dag og vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen," siger klimaminister Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.

Danmark har faktisk i forvejen en CO2-afgift, men den betegnes af Klimarådets tidligere formand professor Peter Birch Sørensen som "beskeden".

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed