Annonce
Annonce
Formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, siger, at en af udfordringerne ved en CO2-afgift er at fastholde danske produkters konkurrenceevne. Men afgiften kan være en af de mest effektive og billigste reduktionsværktøjer, hvis den skrues rigtigt sammen, forklarer han. Foto: Michael Saive
Klimarådet: Stadig udfordringer med CO2-afgift - især for landbruget
Klimarådet anser en fremtidig CO2-afgift som et af de bedste værktøjer til at nedbringe emissionerne, men rådet erkender, at der lige nu er en række barrierer.
Regeringen har ikke vist, hvordan den vil opfylde målsætningen om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990. Sådan lyder det overordnede budskab i den statusrapport, som Klimarådet udgav fredag.
Her gentog rådet desuden sin anbefaling af at indføre en høj, ensartet CO2-afgift, men formand Peter Møllgaard erkendte også, at der er "adskillige udfordringer" med en sådan afgift, som skal løses først.
"En af de store udfordringer er, at hvis vi ensidigt i Danmark pålægger en drivhusgasafgift, kan det være, at varerne bliver så dyre i Danmark, at de ikke kan konkurrere med udenlandske, og dermed flytter udledningerne til udlandet - det vi kalder kulstoflækage. Det er et grundlæggende problem, der skal tages højde for. Vi har derfor anbefalet et bundfradrag for at sikre, at danske virksomheder stadig kan være konkurrencedygtige. Der er så den hage ved dét forslag, at man skal sikre, at det stemmer overens med EU's statsstøtteregler," forklarede formanden på pressemødet, da rapporten blev fremlagt.
Et andet problem er, at datagrundlaget for CO2-udledningerne skal være tilstrækkeligt solidt.
"Det er specielt en udfordring for landbruget. Vi har anbefalet bedriftsregnskaber, og det arbejdes der på," sagde Peter Møllgaard om regnskaberne, der skal anskueliggøre hver bedrifts udledning fra de forskellige kilder.
I denne uge har et netop nedsat ekspertudvalg så påbegyndt sit arbejde med at vurdere, hvordan en evt. CO2-afgift kan udformes - et arbejde, der vil stå på de næste to år.
"Vi vil følge det tæt, men vi mener ikke, at man behøver vente på, at udvalget bliver færdigt, før man indikerer niveauet på en afgift, for det kan være vigtigt at få skitseret niveauet frem mod 2030. Man kan sagtens skitsere det og så sige, at detaljerne må falde på plads senere, for på den måde kan virksomheder og borgere tage bestik af, at udledningerne bliver dyrere og tage det med i deres investeringsplaner for fremtiden," sagde Peter Møllgaard.
"Stor udfordring at nå målet"
Det samlede reduktionsbehov for at nå i mål i 2030 er ca. 20 mio. ton CO2-ækvivalenter. Regeringen har indgået aftaler, der efter rådets vurdering vil sænke udledningen med 7,2 mio. ton - altså ca. en tredjedel af det nødvendige. Det er samtidig de reduktioner, som Klimarådet vurderer er de lavthængende frugter - fremover bliver det kun sværere at finde reduktionerne.
”Omkring syv mio. ton CO2 er et væsentligt stykke af vejen, men det er samlet set ikke tilstrækkeligt givet det ambitiøse mål, som regeringen og Folketinget har sat for Danmark. Det er en stor udfordring at indfri målet, og Klimarådet finder ikke, at regeringen har anskueliggjort, at målet nås, og i givet fald hvordan målet nås. Det betyder ikke, at målet ikke kan nås, men det betyder, at regeringen har travlt både med at få vedtaget konkret politik, som fører til reelle reduktioner, og med at gøre det mere tydeligt og konkret, hvordan den vil opfylde den sidste del af reduktionsbehovet,” siger Peter Møllgaard i en pressemeddelelse.
Det er især energi- og industrisektoren, der leverer reduktionerne i de indgåede aftaler. Endnu afventer landbrugets handlingsplan, som er blevet udskudt til i år.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.