Annonce
Annonce
Iltsvind er blevet mere udbredt og intenst de seneste 100 år på grund af flere næringsstoffer i vandet og klimaforandringer - begge dele i høj grad forårsaget af menneskelige aktiviteter. Foto: Colourbox
Iltsvind er på et højt usædvanligt niveau for årstiden
De danske farvande og dyrene deri gisper efter vejret, i en grad som er usædvanlig for årstiden. Iltsvind rammer lige nu et areal svarende til Lolland-Falster og Bornholm lagt sammen.
De indre danske farvande er usædvanligt hårdt ramt af iltsvind lige nu. I oktober var arealet med iltsvind fem til syv gange større end oktober de foregående tre år. I mange områder er der derfor slet ingen ilt til bundlevende dyr og planter, og samtidig frigives der giftig svovlbrinte fra bunden.
Det viser et notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, som rapporterer om iltsvindets udbredelse og styrke på baggrund af målinger fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og data fra myndighederne i Tyskland og Sverige. Notatet er årets tredje, der beskriver udviklingen af iltsvind i de indre danske farvande.
Ifølge notatet har forholdene siden august været meget kritiske for især bundlevende dyr, fisk og planter i et stort område. Så lang en periode med så dårlige iltforhold på store arealer vil have omfattende økologiske konsekvenser, skriver forskerne bag notatet.
Værst så det ud med kraftig iltsvind i Mariager Fjord, det sydlige Lillebælt og tilstødende sydøstjyske fjorde samt i Ærøbassinet i Det Sydfynske Øhav. Desuden var der moderat iltsvind i Bælthavet nord for Fyn og i Aarhus Bugt og i flere af de omgivende farvande.
I store dele af det centrale og sydlige Kattegat samt Storebælt og Øresund var iltindholdet lavt i oktober, men dog over grænsen for iltsvind, fremgår det af notatet.
Forventer bedring i november
Forskerne bag notatet forventer, at iltsvindet vil blive reduceret markant i løbet af den kommende måned som følge af blæst og faldende temperatur. Men hvis vindforholdene er rolige i de første par uger af november, og temperaturen forbliver høj for årstiden, kan iltforholdene godt forværres kortvarigt i nogle områder.
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi udsender hvert år fire iltsvindsrapporter, som beskriver de aktuelle iltforhold i de danske samt tilgrænsende svenske og tyske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november. Perioderne dækker det tidsrum, hvor iltsvind typisk er mest udbredt.
Den omtalte rapport giver en status for den aktuelle udvikling og udbredelse af iltsvind fra og med 26. september til og med 30. oktober 2024.
Iltsvind kort fortalt
Iltsvind opstår, når ilten i bunden af vandet forbruges hurtigere, end den bliver tilført. Det sker, fordi bakterier og andre mikroorganismer nedbryder organisk materiale, og det kræver ilt. I Danmark taler vi om iltsvind, når der er under 4 mg ilt pr. liter vand, og om kraftigt iltsvind, når niveauet er under 2 mg pr. liter. Iltsvind sker især mellem juli og november, men kan nogle steder starte tidligere.
Iltsvind er blevet mere udbredt og intenst de seneste 100 år på grund af flere næringsstoffer i vandet (eutrofiering) og klimaforandringer. Eutrofiering giver mere planteplankton, som, når det synker og nedbrydes, øger iltforbruget og kan skabe iltsvind. Varmere vand fra de stigende globale temperaturer forværrer iltsvind, fordi varmt vand indeholder mindre ilt og øger iltforbruget. Samtidig giver mere regn mere næring og organisk materiale til vandet, hvilket øger eutrofieringen.
Vind og strøm blander vandet og tilfører ilt, mens svage vinde og varme perioder kan føre til lagdeling i vandet og iltsvind. Vejret kan derfor både forværre og forbedre iltsvind afhængig af årstid og lokale forhold.
Selvom iltsvind kan opstå naturligt, er det menneskeskabte eutrofiering og klimaændringer, der i dag gør det til et større problem.
Kilde: DCE, Aarhus Universitet
Flere artikler fra samme sektion
12 organisationer indkalder til akut-demonstration: Medbring et syltetøjsglas med vand
Lørdag vil 12 organisationer mødes på Christiansborg Slotsplads for at demonstrere mod regeringens trepartsaftale, som ifølge organisationerne svigter vandmiljøet.
Forskere er målløse over ekstrem varmerekord: »Det er helt grotesk«
Klodens temperatur styrer mod en ny rekord, der er så høj, at klimaprofessor Eigil Kaas ikke længere tror på, at vi når Paris-aftalens målsætning om maksimalt 1,5 graders opvarmning. Klodens nedbørsmønstre ændrer sig nu, og det rammer landbruget.
EU har sænket sit klimaaftryk - men det er sket på trods af landbruget
Mens særligt den europæiske energisektor har sænket sit klimaaftryk markant, ser det anderledes ud for transportsektoren og landbruget, der hænger i bremsen.