Annonce

Annonce

Grønne alger ligger som et tæppe oven på Arresø

Iltsvindets udbredelse i september 2024 var næsten 50 pct. større end i september 2023 og det hidtil næststørste registreret, kun overgået af iltsvindet i 2002. Foto: Uffe Bregendahl

Det næststørste iltsvind nogensinde er en realitet i de indre danske farvande

Ekspert bag ny iltsvindsrapport betegner situationen som "en miljøkatastrofe". Danmarks Naturfredningsforening advarer mod at lempe på reduktionskravene til kvælstof fra landbruget.

Det stod slemt til med iltsvind i det danske vandmiljø sidste år - men i år er det langt værre.

Det samlede areal med iltsvind er nu på 11.000 km2, og der er konstateret kraftigt iltsvind - mindre end 2 milligram ilt pr. liter vand – med en udbredelse på størrelse med Lolland-Falster.

Det viser et notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, som rapporterer om iltsvindets udbredelse og styrke. Rapporteringen er baseret på målinger fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og data fra myndighederne i Tyskland og Sverige.

Iltsvindets udbredelse i september 2024 var næsten 50 pct. større end i september 2023 og det hidtil næststørste registreret, kun overgået af iltsvindet i 2002, viser notatet.

Områderne med kraftigt iltsvind var i september i år fire gange større end i august. I nogle områder var op til halvdelen af vandsøjlen påvirket af overvejende kraftigt iltsvind. Beregninger viser ifølge notatet, at mængden af vand berørt af iltsvind i september 2024 var godt 80 pct. større end på samme tid sidste år.

"Situationen er meget kritisk ude i havet, og vi har, hvad jeg vil betegne som en miljøkatastrofe," siger eksperten bag iltsvindsrapporten Jens Würgler Hansen, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, til dr.dk.

"Det er ærgerligt, at vi ikke er nået længere, eftersom vi har kendt til problemet i årtier," tilføjer han.

Kattegat atter ramt

I september var der blandt andet udbredt iltsvind i det sydlige og centrale Kattegat, hvilket også var tilfældet i september sidste år. Før det skal man tilbage til 2008 for at finde den samme udbredelse i Kattegat.

Både i Kattegat og i en del farvandene var iltsvindet meget intenst, og i nogle områder var der iltfrit eller næsten iltfrit i bundvandet, og der blev frigivet giftig svovlbrinte fra bunden.

I en del områder var situationen meget kritisk for især bundlevende dyr, fisk og planter.

I Limfjorden blev der for eksempel observeret døde hummere, krabber og søstjerner, ligesom der er fundet døde kutling, fladfisk og havørred.

Danmark står i en katastrofal situation i forhold til vores havmiljø. Vores intensive landbrugsproduktion har haft en alt for stor udledning af kvælstof, og vi efterlader en markant ringere natur til kommende generationer, hvis ikke der bliver rettet op på det her.

— Mariea Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Årsagen bag det udbredte iltsvind er den ekstraordinære varme i september, relativt stille vind og høje mængder næringsstoffer i vandet, og udviklingen får nu Danmarks Naturfredningsforening til at advare regeringen mod at slække på kvælstofkravene til landbruget.

"Danmark står i en katastrofal situation i forhold til vores havmiljø. Vores intensive landbrugsproduktion har haft en alt for stor udledning af kvælstof, og vi efterlader en markant ringere natur til kommende generationer, hvis ikke der bliver rettet op på det her," siger Mariea Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, og fortsætter:

"Det er helt afgørende, at vi hurtigst muligt får sænket udledningen af kvælstof fra landbruget og får udtaget de jorde, hvor udledningerne er mest skadelige."

Tre scenarier for kvælstofreduktion

Ministeren før grøn trepart, Jeppe Bruus (S), siger, at regeringen i modsætning til tidligere nu har en vej frem, som den kan handle efter.

"Rapporten viser, at vores havmiljø er under stort pres, og mange steder gisper efter vejret. Det sætter en tyk streg under, at vi skal handle hurtigt. Forskellen fra sidste år er, at vi nu har en trepartsaftale, som viser vejen frem. Vi skal tegne et helt nyt grønt Danmarkskort, hvor vi omlægger mere end 15 pct. af vores landbrugsareal til skov og natur. Det er en kæmpe opgave. Ikke kun for mig som minister, men for os alle sammen," siger Jeppe Bruus i en pressemeddelelse.

En nylig rapport fra Finansministeriet fremsætter tre scenarier for, hvor meget kvælstof landbruget skal reducere med, før Danmark kan leve op til EU's vandrammedirektiv, men ifølge flere eksperter er det reelt kun det ene scenarie med den højeste reduktion, der er tilstrækkelig. Til gengæld ønsker Landbrug & Fødevarer scenariet med den laveste reduktion.

  • Det første scenarie lyder, at landbruget skal reducere 14.100 ton kvælstof om året.

  • Det andet scenarie lyder på en reduktionen på 13.600 ton kvælstof om året.

  • Det tredje bud lyder på 12.900 ton mindre kvælstof om året.

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi udsender hvert år fire iltsvindsrapporter, og den seneste er nr. to i rækken.

Rapporterne beskriver de aktuelle iltforhold i de danske farvande i perioderne juli-august, august-september, september-oktober og oktober-november. Det aktuelle notat gør status for udviklingen og udbredelsen af iltsvind i de indre farvande i perioden fra 29. august til og med 25. september 2024. Formålet er at dokumentere iltforholdene og give offentligheden et overblik over iltsvindssituationen i perioden.

Flere artikler fra samme sektion

Ny EU-rapport konkluderer, at omlægning til økologi er en klimagevinst

Omlægningen til mere økologi kan reducere klimaaftrykket fra EU's landbrug med flere millioner ton CO2e hvert år, viser en beregning fra EU-Kommissionen.

28-11-2024 4 minutter Klima,   EU

Forskere vil undersøge mulig sammenhæng mellem pesticider og Alzheimers

Med mere end tre årtiers data fra 5.000 personer vil amerikanske forskere nu undersøge, om der er en sammenhæng mellem eksponeringen for bl.a. pesticider og udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers.

27-11-2024 3 minutter Pesticider,   Forskning

Engang vidste de, hvornår og hvor længe regnen faldt. Sådan er det ikke længere

At øge jordens frugtbarhed ved at udbrede økologiske metoder er et centralt komponent i Økologisk Landsforenings projektarbejde i Østafrika. Men nye vejrmønstre med højere temperaturer, længere tørketider og kraftigere nedbør gør, at metoderne holder hårdt.

26-11-2024 9 minutter Ulandsarbejde,   Klima,   Udland