Annonce
Annonce
Forskere i USA har fundet en sammenhæng mellem øget risiko for dødfødsel og eksponering for visse pesticider i månderne omkring undfangelse. Foto: Colourbox
Pesticider øger risikoen for dødfødsel
Det kan øge risikoen for dødfødsel, hvis man i tiden omkring undfangelse bor under 500 meter fra et landbrug, der benytter visse pesticider. Det viser et amerikansk studie, hvori der også indgik pesticider, som er tilladt herhjemme.
Hvor man bor i tiden omkring sin graviditets første fase kan få betydning for hele graviditeten. Et nyt amerikansk studie viser nemlig en øget risiko for dødfødsel, hvis man bor nærmere end 500 meter fra pesticidanvendelse i 90 dage op til graviditeten eller det første trimester.
Studiet tog udgangspunkt i Arizona, hvor forskerne sammenholdt statens anvendelsesregistre for 27 forskellige pesticider med fødselsattestdata, der omfattede 1.237.750 fødsler og 2.290 dødfødsler fra 2006 til 2020.
Her så de en overrepræsentation af dødfødsel blandt kvinder, der i en 90 dages periode før undfangelsen eller det første trimester havde boet nær områder, hvor der blev brugt en række pesticider inden for grupperne af pyretriner, organofosfater og carbamater.
"I undersøgelsen var visse ingredienser fremtrædende på grund af deres betydelige sammenhæng med risikoen for dødfødsel," forklarer førsteforfatter og ph.d. Melissa Furlong, der studerer de kroniske sundhedseffekter af miljøforurenende stoffer som assisterende professor og miljøepidemiolog ved Zuckerman College of Public Health, USA.
Gravide kvinder kan være særligt sårbare over for de negative virkninger af pesticideksponering på grund af fysiologiske ændringer under graviditeten, såsom øget stofskifte, ændrede hormonniveauer og ændringer i immunsystemet. Desuden er fostre særligt modtagelige over for de toksiske virkninger af pesticider.
De undersøgte pesticider forekommer også i Danmark, og det er oplagt at overføre viden til Danmark, hvor tilsvarende studier kan gennemføres, idet vi har de unikke danske registre. Med andre ord er det et bekymrende fund, men for fagfolk desværre ikke nyt.
— Lisbeth E. Knudsen, professor ved Afdeling for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet
Disse pesticider øgede risikoen
Forskerne fandt en signifikant øget risiko, når kvinder i 90 dage op til undfangelse havde været eksponeret for pesticiderne malathion, cyfluthrin, zeta-cypermethrin, carbaryl og propamocarb hydrochlorid. Eksponering for cylfuthrin fordoblede næsten risikoen.
I det første trimester var fenpropathrin, permethrin og formetanat hydrochlorid forbundet med øget risiko dødfødsel. Eksponering for acephat i denne periode mere end fordoblede risikoen.
Gruppen af organofosfater som helhed viste også en signifikant øget risiko både ved eksponering i de 90 dage før undfangelsen og i det første trimester.
Ikke alle undersøgte pesticider havde en signifikant sammenhæng med dødfødsel, men for de pesticider, hvor der sås en sammenhæng, var resultaterne konsistente på tværs af flere modeller og tidsperioder. Visse pesticider havde altså stærkere evidens for at være forbundet med en øget risiko for dødfødsel, mens det for andre var mere uklart.
Forskerne mener, at også pesticider, som ikke direkte var en del af undersøgelsen, kan udgøre en risiko for mødres og fostres sundhed.
Danske eksperter roser studiet
Lisbeth E. Knudsen, professor ved Afdeling for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet, kalder studiet velgennemført og "meget validt", da det har undersøgt en stor population og grundigt karakteriseret eksponeringen.
Hun hæfter sig desuden ved, at flere af de undersøgte pesticider også er tilladt at bruge herhjemme, hvilket gælder for både propamocarb hydrochlorid og permethrin.
"Jeg ved studiet er vel modtaget på en konference i det internationale miljøepidemiologiske selskab, og forfatterne er kendte for soberhed og grundighed. Studiet er endnu en brik til vores mistanker om sammenhæng med reproduktionsskader efter udsættelse for fremmedkemikalier som pesticider, PFAS, tungmetaller og med tiden også mikroplast. De undersøgte pesticider forekommer også i Danmark, og det er oplagt at overføre viden til Danmark, hvor tilsvarende studier kan gennemføres, idet vi har de unikke danske registre. Med andre ord er det et bekymrende fund, men for fagfolk desværre ikke nyt," siger Lisbeth E. Knudsen til økonu.dk.
Frederik Plesner Lyngse, der er adjunkt ved Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet, er enig med Lisbeth E. Knudsen og siger, at forskernes estimater endda kan være lavt sat.
"De definerer spontane aborter efter uge 20 som dødfødsler. I Danmark plejer vi at sætte grænsen ved uge 22. Derudover har de ikke mulighed for at måle spontane aborter før uge 20. Det betyder, at deres resultater formentlig er et lavt estimat for de samlede tabte fostre, som de selv skriver. Med andre ord, så ville jeg forvente større effekter, hvis man kiggede på alle spontane aborter, inklusiv før uge 20," siger han til økonu.dk.
Han tilføjer dog, at dødfødsler er et sjældent udfald både i USA og i Danmark.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.