Annonce
Annonce
Ved hjælp af laboratorieforsøg, der har strukket sig over en periode på ét år, har Geus påvist, at samtlige undersøgte trifluor-pesticider nedbrydes til TFA i jordprøver. De er dermed med al sandsynlighed en af årsagerne til TFA, som nu findes i grundvandet. Foto: Colourbox
Syv pesticider testet i dansk forsøg - alle blev nedbrudt til PFAS-type, som har forurenet grundvandet
De senere år har der været omfattende fund i grundvandet af PFAS-forbindelsen TFA. Myndighederne har derfor undersøgt syv pesticider for, om de kan danne TFA, og forsøg bekræfter, at de alle gør det. Nogle af dem har et "ikke uvæsentligt bidrag" til TFA i dansk grundvand.
De senere år har vist omfattende forurening med PFAS-stoffet trifluoreddikesyre (TFA) i grundvandet, og nu bekræfter forsøg, at flere pesticider brugt i det konventionelle landbrug meget vel kan være blandt synderne.
Det viser en ny rapport fra Miljøstyrelsen.
Såkaldte trifluor-pesticider har været mistænkt for at blive nedbrudt til TFA, og derfor har Miljøstyrelsen bedt Geus om at undersøge syv pesticiders mulige rolle i forureningen. Ved hjælp af laboratorieforsøg, der har strukket sig over en periode på ét år, har Geus påvist, at samtlige undersøgte trifluor-pesticider nedbrydes til TFA i jordprøver fra tre forskellige økologiske landbrugsjorde.
"Med de nye resultater er vi ikke i tvivl om, at der også er et bidrag fra landbruget," siger Christian Nyrop Albers, seniorforsker ved Afdeling for Geokemi på Geus, i P1 Morgen.
Ved projektets start var kun to pesticider anerkendt som kilder til TFA, og de var altså ikke blandt de undersøgte i projektet. TFA mistænkes for at skade fertiliteten og fosterets udvikling.
"Vi bliver nødt til at sige: Stop det! PFAS kan ikke nedbrydes, så koncentrationen vil blive ved med at stige, og vi kan ikke rense det op. Hvis jeg var forsikringsselskab, ville jeg ikke forsikre staten Danmark, hvis vi fortsætter med at bruge de pesticider," siger lektor på Købehavns Universitet Xenia Trier, der er medlem af Miljøstyrelsens PFAS-ekspertgruppe, til Politiken.
Mængden af TFA varierer
Pesticiderne, eller mere præcist aktivstofferne, der indgår i pesticider, blev udvalgt på baggrund af solgte mængder i Danmark og er enten tidligere anvendt i Danmark eller anvendes aktuelt i Danmark. Pesticiderne trifluralin og fluazifop-P-butyl er ikke længere godkendt, mens de øvrige, fluazinam, tau-fluvalinat, diflufenican, fluopyram og mefentrifluconazol, alle er godkendt i dag.
Og de fem stoffer, der stadig er godkendte, bliver anvendt i stor stil på de danske marker: Information skriver, at to af dem - fluopyram og fluazinam - ifølge sprøjtejournalindberetningerne er steget fra 3.697 indberetninger i 2016 til 20.776 indberetninger i 2023.
Samtidig steg andelen af indberettede anvendelser af sprøjtemidler, der indeholder et af de syv aktivstoffer, fra 7,7 pct. i 2010 til 20 pct. i 2021 af alle indberetninger.
Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi på Københavns Universitet, kalder det "virkelig skræmmende":
"Det er stoffer, der endnu ikke er velundersøgte, men som potentielt er farlige. Den eneste vej frem er at forbyde dem hurtigt," siger hun til Information.
Ikke alle testede aktivstoffer fører dog til lige store mængder TFA: For eksempel dannede fluopyram de største koncentrationer af TFA, mens tau-fluvalinat dannede de mindste. Hvor meget TFA, der forekommer og siver ned i vandet fra pløjelaget, afhænger også af jordtypen, dosering, afgrødetype og sprøjtetidspunkt.
Beregninger i rapporten indikerer samtidig, at anvendelse af flere af de undersøgte stoffer kan give anledning til et "ikke uvæsentligt bidrag af TFA" i dansk grundvand.
Rapporten fastslår også, at der ikke er nogen videnskabelig evidens for, at TFA kan forekomme naturligt. Der foreligger enkelte studier, som hævder det, men GEUS henviser til et større reviewstudie, som har gennemgået den videnskabelige litteratur på området og ikke finder nogen evidens for påstanden. Altså tyder alt på, at TFA's tilstedeværelse udelukkende menneskets skyld. Industrimidler som f.eks. køle- og drivmidler kan også være kilder til TFA.
Stemmer med EU-fund
De nye fund er i overensstemmelse med en rapport fra EU's referencelaboratorium, der i 2017 fandt en tydelig geografisk sammenhæng mellem forekomsten af TFA og placeringen af konventionelle landbrug.
Det var først i 2020, at myndighederne begyndte at screene for TFA, og da viste det sig, at kemikaliet allerede var udbredt, eftersom det blev fundet i 219 ud af 247 analyserede indtag. I 212 tilfælde var koncentrationerne tilmed over grænseværdien.
Miljøstyrelsen skal nu vurdere nærmere, om resultaterne giver grundlag for at tage skridt til at begrænse eller tilbagekalde eksisterende godkendelser. kan anvendes i regulatorisk sammenhæng, både i Danmark og EU, herunder hvorvidt der er grundlag for at tage skridt til at begrænse eller tilbagekalde eksisterende godkendelser.
Nedbrydes stort set ikke
TFA er en stærk syre, som er meget vandopløselig, bindes svagt til jord og stort set ikke nedbrydes. Det er, hvad man betegner som en ultrakortkædet PFAS-forbindelse med en enkelt flourholdig gruppe i modsætning til de langkædede og meget problematiske PFOS- og PFOA-stoffer.
De pesticider, der er mistænkt for at danne PFAS-forbindelser, er ellers populære blandt danske landmænd. Fra 2014 til 2021 er salget af pesticiderne steget hvert eneste år, så de udgjorde 5,4 pct. af det samlede salg af aktivstoffer i 2021.
Ifølge en rapport fra NGO'en Pesticide Action Network sidste år indeholder over 10 pct. af de godkendte aktivstoffer i EU en PFAS-forbindelse.
Flere artikler fra samme sektion
Det vil koste op mod 15 billioner kroner, hvis vi vil fjerne giftige PFAS-stoffer fra miljøet
Et hold af internationale journalister og eksperter har beregnet, hvad det vil koste at fjerne de skadelige PFAS-stoffer, der bl.a. stammer fra pesticider, fra miljøet. Samtidig kæmper industrien imod et PFAS-forbud og bruger en taktik, som er kendt fra tobaksindustrien.
Kristian Andersen og hans køer blev gravet frem på et gammelt sort-hvid billede - her er, hvad han laver i dag
Museumsinspektører fra Det Grønne Museum fandt et flot billede fra økologiens spæde start i 1990, og så viste det sig, at hovedpersonen på billedet Kristian Andersen stadig er i fuld gang – men han er trådt ind i et nyt kapitel i hans egen økologiske historie.
Nu er tiden inde: Økologien skal på museum
Økologisk Landsforening og dansk økologi kommer nu på museum. Ikke fordi økologien er et stykke støvet forhistorie, der skal arkiveres og gemmes væk, men tværtimod fordi den har spillet – og stadig spiller – en historisk rolle i dansk landbrug og for danskernes valg af fødevarer.