Studie: Kontroversielle insektgifte sænker bestanden af fugle

Brugen af neuroaktive insekticider - de såkaldte neonikotinoider - har gjort indhug i bestanden af fugle.

Det konkluderer forskere bag et nyt studie, der har set nærmere på konsekvenserne ved brugen af neonikotinoider i amerikansk landbrug fra 2008 til 2014. De undersøgte brugen af midler med aktivstofferne acetamiprid, clothianidin, imidacloprid, dinotefuran, thiacloprid og thiamethoxam. 

"Vi fandt robust evidens for den negative påvirkning fra neonikotinoider, særligt på engfugle og i nogen grad på insektædende fugle efter at have kontrolleret for effekter knyttet til ændringer i arealbruget," siger studiets medforfatter Madhu Khanna, professor med særlig udmærkelse i landbrug og forbrugerøkonomi ved University of Illinois, i en pressemeddelelse.

Ved at bruge data over både pesticidforbruget og bestanden af godt 3.000 fugle kunne de se en statistisk signifikant sammenhæng mellem forbruget og et fald i bestanden af agerlandsfugle og fugle, der lever af insekter. 

• Få seneste nyt om økologi i din indbakke - skræddersy dit nyhedsbrev her

De analyserede 2.448 regioner i USA og beregnede, at øger man brugen af neonikotinoider med gennemsnitligt 100 kg i en region, svarende til en gennemsnitlig forøgelse på 12 pct., falder bestanden af engfugle med 2,2 pct. og insektspisende fugle med 1,6 pct.

Derudover regner de med en akkumulerende effekt, idet en mindre bestand betyder, at der er færre fugle til at reproducere sig: Således vil 100 kg ekstra neonikotinoider i en region i 2008 betyde et fald i bestanden af engfugle på knap 4 pct. det pågældende år, mens bestanden i 2014 - seks år senere - være 9,7 pct. mindre, end den havde været uden brugen af neonikotinoider. 

Samtidig fandt de kun en beskeden påvirkning i fuglebestanden ved brugen af konventionelle pesticider.

Konsekvenserne varer i adskillige år

Madhu Khanna fortæller til mediet birdwatchingdaily.com, at forskerholdet blev overraskede over to af deres fund:

"Den ene var den markant højere negative påvirkning fra neonikotinoider på fuglenes biodiversitet sammenlignet med påvirkningen fra konventionelle pesticider og arealbrugen. Tidligere har der været blandede resultater over, om det har været manglen på habitater eller landbrugsmetoderne, der påvirker fuglebestanden. Vi fandt også, at effekten fra neonikotinoider varer ved. De påvirker fuglene, som indtager dem og ved at reducere betanden, reducerer de samtidig fuglenes kapacitet til at reproducere sig fremover. Vi fandt, at konsekvensen ved at bruge neonikotinoider i dag har negative effekter, der varer ved i adskillige år."

Forskerne mener, at effekten fra brugen kan ske direkte ved, at fugle spiser bejdsede frø og indirekte ved, at insektbestanden falder, hvilket påvirker fugle, der lever af insekter.

Miljøstyrelsen oplyser til Økologisk Nu, at to af de aktivstoffer, som forskerne undersøgte, er tilladt at bruge i Danmark. Det drejer sig om midler med aktivstoffet acetamiprid og et enkelt middel med imidacloprid til anvendelse i væksthuse. Styrelsen forventer dog, at der for imidacloprids vedkommende vedtages en såkaldt ikke-godkendelse på EU-niveau inden årets udgang. Når eller hvis det sker, vil midlet, der er godkendt i Danmark, blive tilbagekaldt, og der vil blive sat en dato for, hvornår brugen senest skal ophøre.

Et studie af insektgiften imidacloprids effekt på sangfugle sidste år viste, at de eksponerede fugle tabte sig i vægt og forsinkede deres migration, hvilket har betydning for deres overlevelses- og reproduktionsevne.

Bestanden af fugle i USA er faldet med 29 pct. siden 1970, mens bestanden af agerlandsfugle er faldet med hele 53 pct.