Fabrikslandbrug breder sig: Kun ét europæisk land har flere grisefabrikker end Danmark

Over en 10-årig periode - fra 2014 til 2023 - åbnede knap 3.000 nye såkaldte fabrikslandbrug rundt om i Europa. Dermed er der nu 24.087 fabrikslandbrug med husdyrproduktion på kontinentet.

Mindst.

Tallene er indsamlet af Agtivist - et samarbejde mellem journalister fra seks lande - som har brugt offentlige og brancheinterne registre, aktindsigter og satellitkortlægning til at identificere de enkelte farme med driftstilladelser.

• Se et kort over landbrugenes placeringer her.

Journalisterne anser opgørelsen for at være konservativt sat, da nogle lande af forskellige årsager underrapporterer antallet.

De intensive fabrikslandbrug er her defineret som bedrifter, der på ethvert givent tidspunkt holder mindst 40.000 fjerkræ, mindst 2.000 slagtesvin eller mindst 750 avlssøer. Enkelte fjerkræbedrifter havde over 1,4 mio. kyllinger samtidig, og de største svinebedrifter havde over 30.000 grise.

Stigningen i disse megafarme i hele Europa er sket, i takt med at antallet af små bedrifter er faldet dramatisk, og indkomstforskellen mellem store og små bedrifter er steget.

Fundene vækker "stor bekymring" hos foreningen for smålandbrug La Via Campesina.

"Der er en voksende ulighed i landbrugssektoren. Mens nogle enkelte meget rige landmænd øger deres indtjening, oplever de små og mellemstore landmænd højere produktionsomkostninger, lavere priser og en ulige landbrugsstøtte, som hænger sammen med størrelsen på deres bedrift, da små landbrug modtager en beskeden eller slet ingen offentlig støtte," siger foreningens hovedkoordinator Morgan Ody, til Agtivist-gruppens eget medie.

Danmark ligger nr. 2

Spanien har med 3.963 industrilandbrug det højeste antal i Europa. Herefter følger Frankrig, Tyskland, Holland og Italien. Ser man udelukkende på industriel svineproduktion ligger Danmark nr. 2 med 1.532 bedrifter - kun overgået af Spanien, der har 3.401.

Et studie fra 2015, udført af flere forskere – herunder fra Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) – vurderede dengang, at husdyrbrug stod for 78 pct. af landbrugets negative påvirkning af biodiversiteten.

Husdyrproduktion er en væsentlig kilde til overskud af kvælstof- og fosforforurening, som kan forårsage iltsvind i vandmiljøet til skade for biodiversiteten.

Ekstensivt landbrug – som bruger mindre gødning og færre pesticider og maskiner pr. arealenhed – er generelt mindre skadeligt for biodiversiteten og kan i visse områder endda understøtte den.

Som led i undersøgelsen afdækkede journalisterne nogle af de konsekvenser, der følger med fabrikslandbrug, i nogle af de hårdest ramte lande, bl.a. forurening af den britiske flod Wye, nitratforurenet drikkevand i Spanien som følge af intensiv svineproduktion, og stigende metanforurening og dødelige algeopblomstringer i Frankrig forårsaget af nitratudvaskning, især i Bretagne, hvor data viser, at op mod halvdelen af landets fabrikslandbrug er placeret.

Agtivists journalister skriver desuden, at de under deres researcharbejde fik vist videooptagelser fra fabrikslandbrug i "adskillige" europæiske lande. Ifølge dyreaktivister er der tale om "systematisk mishandling og lidelse og ikke bare enkeltstående tilfælde af dårlig praksis".

Agtivist havde desuden journalister undercover på nogle af storlandbrugene. Et eksempel fra en italiensk ægproduktion beskrives således:

"Inde i anlægget er hønsene presset sammen i syvetagers bure, i smalle gange der synes at strække sig uendeligt. Dyrene har stort set ingen plads, de tramper på hinanden og hakker på hinanden. Æggene, som hønsene lægger bag stykker af rød plast – der fungerer som rede – ender i en smal metalskinne under burene. Hønsene rækker hals for at spise fra transportbåndet og gnider sig op ad metalgitrene."

En høne ligger død og er ved at gå i forrådnelse, mens andre høner hopper på kadaveret.

Danske Svineproducenter afviser at kommentere

Reineke Hameleers, adm. direktør i dyreværnsgruppen Eurogroup for Animals, mener, at udviklingen strider imod løftet om at hæve dyrevelfærden og gøre landbruget mere bæredygtigt.

"Dette bør være en øjenåbner for beslutningstagerne i Bruxelles. Det er vigtigt, at Europa-Kommissionen træffer kloge, velinformerede beslutninger om landbrugets fremtid. Støttemidler bør gå til landbrugssystemer, der reelt er bæredygtige, konkurrencedygtige og modstandsdygtige," siger hun i en pressemeddelelse fra gruppen.

Ifølge kritikere understøtter EU's landbrugsstøtte og bevillinger ligefrem udvidelsen af fabrikslandbrug, da støttesystemet tilgodeser større produktioner og intensivering. Men udviklingen er også drevet af forbrugerne, som efterspørger billigt kød, der er neutralt i smagen og let at tilberede, siger Anna Carbone, professor i økonomi og international fødevarehandel ved det italienske Universitas Mercatorum.

Som reaktion på afsløringerne udtaler Europa-Kommissionen:

"Dyrs velfærd er en nøgleprioritet for denne Kommission, og vi er dedikerede til en helhedsorienteret tilgang, der sikrer, at EU fastholder høje standarder på dette område."

En talsperson fremhæver også de økonomiske fordele ved den europæiske husdyrproduktion og siger, at:

"Eksportkapaciteten viser EU’s landbrugs- og fødevaresektors konkurrenceevne. Eksportørerne opererer i et frit marked, og deres resultater er ikke et resultat af en EU-planlagt strategi."

Økologisk Nu har spurgt brancheorganisationen Danske Svineproducenter, om den anser det som problematisk, at de små og mellemstore landbrug forsvinder, og hvad den mener om kritikken af dyrevelfærden på de store landbrug, men organisationens direktør, Per Bardrum, ønsker ikke at kommentere på sagen.