Økologisk Landsforening har trukket sig fra rapport om kyllingevelfærd

For at skabe et bedre grundlag for, hvordan forholdene for slagtekyllinger kan forbedres, har otte organisationer sammen med Fødevarestyrelsen drøftet de dyrevelfærdsmæssige udfordringer i produktionen herhjemme.

Det hele er netop blevet præsenteret i en ny rapport, men to organisationer valgte at række sig fra arbejdsgruppen, inden rapporten så dagens lys: Økologisk Landsforening (ØL) og Dyrenes Beskyttelse.

ØL var den 9. organisation i gruppen, men meldte sig ud allerede efter første møde, bl.a. med følgende begrundelse:

”Det, der drøftes, fokuserer primært på konventionelle kyllinger, og har derfor ikke relevans for os som repræsentanter for den økologiske produktion Vi har ikke behov for at stå på mål for de konventionelle kyllingers forhold."

På LinkedIn uddyber ØL's landbrugs- og fødevarepolitiske chef, Sybille Kyed, at arbejdet kun potentielt skaber "my forbedring" i den konventionelle produktion, og at industrien hverken anerkender den ekstreme daglige tilvækst, restriktive fodring, manglen på plads og udeareal som et problem.

Styrelsen ærgrer sig

Dyrenes Beskyttelse deltog i alle seks møder, men meddelte efter sidste møde, at den heller ikke ønsker at være afsender af den endelige rapport ”med baggrund i en række dyrevelfærdsmæssige betænkeligheder”.

"Vi havde en ide om, at der ville være noget værdifuldt at drøfte, og at det ville give mening. Derfor blev vi så længe som muligt. Men til sidst måtte vi erkende, at vi ikke kunne lægge navn til det," siger Mia Bonnichsen, der er dyrlæge og fødevare- og landbrugspolitisk konsulent i Dyrenens Beskyttelse, til dr.dk.

Fødevarestyrelsens enhedschef, Christina Rughede, ærgrer sig over organisationernes beslutning:

"Jeg synes, det er ærgerligt, at de to organisationer valgte at forlade arbejdsgruppen, da rapporten har til formål at skabe et bedre udgangspunkt for viden for beslutningstagerne. Men det er naturligvis helt op til dem selv, og deres argumentation for at udtræde af arbejdet kan også læses i rapporten," siger hun.

Rapporten blev aftalt i forbindelse med Danmarks første dyrevelfærdsaftale 'Sammen om dyrene' og kan læses i sin fulde længde her.

Flere uenigheder i rapporten

Arbejdsgruppen drøftede bl.a., hvor hurtigt kyllingerne vokser samt velfærdsudfordringer som restriktiv fodring af forældredyr, pladskrav, strøelse, siddepinde, gangproblemer og adgang til udearealer, og rapporten viser, at der er flere uenigheder mellem parterne. F.eks.:

Om gangbesvær

• Dyrenes Beskyttelse: Mener er "rystet" over, at der ikke kan opnås enighed om EFSA’s konklusion om, at lavere vækstrate entydigt forbedrer dyrevelfærden. Kalder det en "stor og alarmerende udfordring", at de fleste kyllinger ikke går normalt, og kræver avlsændringer.

• Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Udvalget for Slagtefjerkræ: Stiller spørgsmålstegn ved, om lavere vækstrate altid er en dyrevelfærdsmæssig gevinst, og betoner, at det afhænger af managementforhold. Fremhæver, at de alvorligste gangproblemer (GS4 og GS5) er sjældne.

Vækstrater

• Et flertal af arbejdsgruppen mener, at der er en dyrevelfærdsmæssig gevinst i at anvende slagtekyllinger med en lavere væksthastighed under tilsvarende managementmæssige standarder.

• Landbrug & Fødevarer, Udvalget for Slagtefjerkræ og Dansk Industri stiller spørgsmålstegn ved, om der definitivt er tale om en dyrevelfærdsmæssig gevinst. De mener, at der under visse omstændigheder kan være en dyrevelfærdsmæssig gevinst, men at det ikke altid er tilfældet.

Foderrestriktioner for forældredyr

• Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation understreger, at foderrestriktion af forælderdyr uanset nye tiltag fortsat er problematisk.

• Arbejdsgruppen: Påpeger, at der er iværksat tiltag for at mindske konsekvenserne, men uden at gå imod selve praksissen.

Belægningsgrad

• Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation og Aarhus Universitet: Ønsker lavere belægningsgrad. AU mener, at lavere belægningsgrad dokumenterbart forbedrer gang, adfærd og velfærd.

• Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Udvalget for Slagtefjerkræ: Mener, at nuværende niveauer allerede giver mulighed for god velfærd.

Miljøberigelse (platforme og siddepinde)

• Aarhus Universitet: Understreger, at høns har naturligt behov for berigelse.

• Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Udvalget for Slagtefjerkræ: Frygter ventilationsproblemer og ønsker, at eventuelle krav skal være EU-harmoniserede.

Overdækkede verandaer

• Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation: Ser potentiale og foreslår incitamenter.

• Landbrug & Fødevarer, Dansk Industri og Udvalget for Slagtefjerkræ: Peger på praktiske udfordringer og økonomiske omkostninger.