Forskere advarer: Svampemidler brugt i landbruget truer livsvigtige lægemidler

Flere af de svampemidler, der bruges i moderne landbrug, risikerer at underminere effekten af livreddende medicin mod svampeinfektioner i mennesker. Det fremgår af en ny artikel i New England Journal of Medicine, hvor amerikanske forskere opfordrer til global koordinering mellem sundheds- og landbrugsmyndigheder.

Forskernes analyse viser, at nogle pesticider, herunder triazoler som tebuconazol og propiconazol, har samme virkningsmekanismer som de lægemidler - såkaldte azoler - læger bruger til at bekæmpe alvorlige svampeinfektioner hos mennesker. Det betyder, at brugen af azolmidler i landbruget kan skabe resistens i miljøet, som efterfølgende gør infektioner i mennesker sværere – eller umulige – at behandle.

Ifølge forskerne er azolresistente former af Aspergillus fumigatus nu blevet påvist hos patienter i både USA og Europa, og resistente svampearter er dokumenteret på alle seks kontinenter.

Alene i USA er der årligt ca. 75.000 hospitalsindlæggelser og ni mio. patientbesøg på baggrund af svampeinfektioner. De medicinske omkostninger vurderes at være op til 7,5 mia. dollars, knap 48 mia. kr.

Milliontab og globale konsekvenser

Ud over truslen mod den menneskelige sundhed er svampe også en tung belastning for både husdyr og planter. Ifølge det amerikanske landbrugsministerium, USDA, koster svampesygdomme i planter globalt ca. 100–200 mia. dollars (op mod 1,27 billioner kr.) årligt og fører til tab af 10-20 pct. af alle afgrøder. Derudover forurener visse svampe fødevarer med mykotoksiner, der kan gøre dem sundhedsskadelige.

Antallet af svampeinfektioner, som er svære at behandle, er vokset markant de seneste årtier og ventes at vokse yderligere i takt med klimaændringer og stigende udbredelse af resistens.

To nye svampemidler til medicinsk brug – olorofim og fosmanogepix – er i øjeblikket under udvikling som alternativ til eksisterende behandlinger mod resistente infektioner. Men pesticider med samme virkningsmekanismer er allerede godkendt eller på vej i landbruget: ipflufenoquin og aminopyrifen.

Forskerne vurderer, at denne overlapning øger risikoen for, at de nye lægemidler mister deres virkning, allerede inden de bliver bredt tilgængelige.

Den amerikanske miljøstyrelse, EPA, oprettede sidste år en ny myndighedsgruppe – Interagency Drug and Pesticide Resistance and Efficacy Workgroup (IDPREW) – som skal inddrage både sundheds- og landbrugsmyndigheder i godkendelsen af pesticider. Gruppen vurderer blandt andet, om nye pesticider udgør en risiko for resistens, der kan få konsekvenser for medicinsk praksis.

Forskerne anbefaler, at WHO og FN bruger IDPREW som forbillede og etablerer et globalt forum for godkendelse og overvågning af pesticider og antimikrobielle midler. De peger på, at resistente svampe ikke kender grænser – de spredes med klima, vind, mennesker og varer – og at beslutninger om pesticidanvendelse ikke kun bør træffes ud fra landbrugsmæssige hensyn, men også ud fra en 'One Health – One World'-strategi, hvor mennesker, dyr og økosystemer beskyttes samlet og koordineret mod truslen fra resistente svampe.

Manglende fokus hidtil

Hans Jørn Kolmos, der er professor i mikrobiologi ved SDU, bakker op om forskernes advarsel. Han har kendt til problemstillingen i flere år, men forklarer, at den er gået under offentlighedens radar af flere årsager.

"Det er først nu, at man begynder at få øjnene op for problemet. Det har ikke været undersøgt ordentligt, og der har ikke været tilstrækkelig politisk lydhørhed for truslen," siger han til Økologisk Nu.

"Nok er svampeangreb en udfordring for landbruget, men det har økologerne jo kunnet tackle i årevis, så det er ikke nogen god undskyldning for at bruge de høje mængder azoler, som man bruger."

Han nævner, at der især er et problem med skimmelsvampen Aspergillus fumigatus, som de amerikanske forskere også omtaler i deres artikel. Det er en skimmelsvamp, der er blevet resistent over for de medicinske azoler - endda selvom den ikke udgør et problem i planteavlen.

"Der er tale om en svamp, som er udbredt i vores miljø, men som ikke ødelægger afgrøder, og derfor er den ikke et mål for svampebehandling i afgrøderne. Den er dog lige så følsom over for svampemidler som alle andre svampe, så bare det, at den er til stede og eksponeres for midlerne, er et problem," forklarer han.

Rapport har bekræftet problemet

Svampen kan overføres til mennesker og påvirker særligt mennesker med kronisk lungesygdom og dårligt immunforsvar, så de får infektioner, der er meget svære at behandle.

"Det er et problem, at vi nu har nogle lungebetændelser og infektioner i forskellige organer, som er resistente over for azoler. Det er tydeligt for alle, at resistensen er skabt gennem den udbredte brug af azoler i landbrugsproduktionen. Retfærdigvis skal det siges, at landbruget ikke er ene om at bruge azoler - det findes også i maling og imprægnering - men landbruget bruger mere og mere og står for langt hovedparten af forbruget," siger Hans Jørn Kolmos.

En rapport, der udkom fra Miljøstyrelsen i foråret, konkluderede også, at den resistente svamp Aspergillus fumigatus nu er vidt udbredt i det danske miljø og nævnte, at den øgede brug af azolholdige svampebekæmpelsesmidler i landbruget er en medvirkende faktor bag den stigende resistens.

Forskerne bag rapporten frarådede derfor såkaldt 'dual use', hvor man bruger samme azoltype i medicin og landbrug, da det øger risikoen for behandlingssvigt hos patienter.

De anbefalede også at undgå brug af nye medicinske svampemidler som pesticider for at bevare deres effekt i sundhedsvæsenet.

I samme forbindelse afviste styrelsens kontorchef for pesticider, Jane Pedersen, at rapporten gav grundlag for at forbyde azolpesticider:

"Undersøgelsen kunne ikke vise, om eller hvilke anvendelser af azolpesticider der potentielt bidrager til den stigende andel af azolresistens hos patienter. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem andelen af resistente stammer og koncentrationerne af azolpesticider i undersøgelsen," begrundede hun.