Forskere har fået afslag på at finde høner, der ikke brækker brystbenet ved æglægning

To afstamninger af høner har potentiale til at afhjælpe problemet med brystbensbrud i den danske ægproduktion, men de forskere, der dokumenterede problemet i efteråret, har netop fået afslag på at få midler til at undersøge den ene af afstamningerne nærmere.

"Lige nu har vi ikke en krone til at gøre noget. Det har været ekstremt skuffende for os, og vi har lige skullet sunde os, for godt nok er man i universitetsverdenen vant til afslag på forskningsansøgninger, men dette afslag har været tungt. Vi troede på, at det ville gå igennem, når man tænker på medieomtalen og den politiske velvilje," siger professor Jens Peter Christensen fra Københavns Universitet.

Sammen med adjunkt Ida Thøfner påviste han, at 85 pct. af hønerne i den danske ægproduktion får brud på brystbenet - sandsynligvis forårsaget indefra af æggene, der er for store i forhold til hønen, når den begynder at lægge æg.

Det var et fund, der gav genlyd i både ægbranchen, detailhandlen, medierne og nåede fødevareminister Rasmus Prehns (S), som deltog i et stormøde om problemet med branchen i november.

Alligevel kan de to forskere ikke komme videre med at finde en løsning, som det ser ud lige nu. Lige før jul fik de nemlig afslag på deres ansøgning om GUDP-midler til et flerårigt projekt, hvor de bl.a. ville undersøge, om hybridracen Hellevadhønen kan klare den kommercielle ægproduktion med markant færre brud.

Hellevadhønen er lidt større og mere robust, dens æglægning begynder 7-14 dage senere end normalt, og obduktioner har vist, at forekomsten af brystbensbrud hos racen er nede på ca. 20 pct. Stadig højt, men væsentligt under det nuværende niveau. Tidligere forskning har også påvist, at Hellevadhønen er en særligt robust og sund afstamning.

Usikkerheden består dog i, at de nyligt undersøgte Hellevadhøner levede under nogle meget ekstensive vilkår, som adskiller sig markant fra de reelle produktionsforhold, og derfor har forskerne ønsket at undersøge, hvordan hønen klarer sig under mere kommercielle forhold, og om økonomien for producenten kan hænge sammen.

Også en anden afstamning - Lohman Silver - er værd at undersøge nærmere, mener Jens Peter Christensen.

"Det kunne være interessant at undersøge nogle af de ældre afstamninger fra tiden før, man gjorde hønerne virkelig højtydende og mindre, frem for at forsøge at opfinde den dybe tallerken igen," siger Jens Peter Christensen, der fortæller, at afvisningen på studiet blev begrundet med, at det var for "universitetstungt", og at afprøvningsperioden burde være 80 uger frem for de foreslåede 50 uger.

De to forskere vil nu sende en ændringsansøgning til GUDP inden deadline i begyndelsen af februar og samtidig arbejde på at få sat et aftryk i det kommende Veterinærforlig 4, som kan åbne døren til et projekt.

Økologer søger også midler

Branchen selv arbejder dog sideløbende videre. Eksempelvis har Økologisk Landsforening rettet henvendelse til ministeriet for bl.a. at få afsat midler til at afprøve afstamninger og undersøge, om der er andre metoder inden for management og fodring, der kan sænke forekomsten af brud. Det fortæller fagpolitisk chef Bjarke Vestergaard:

"Vi vil finde gerne nå frem til nogle resultater om for eksempel Hellevadhønen, som vi kan præsentere for avlsselskaberne, så de har noget at gå videre med i deres avlsarbejde. Når vi samtidig hører fra økologiske producenter, at de vil afprøve tiltag vedrørende fodring, viser det bare, at de hellere i dag end i morgen vil forsøge nye metoder, som både på kort og lang sigt kan have en positiv effekt. Det er meget vigtigt for os, at vi kommer i gang med det samme."

Da nyheden om de mange brystbensbrud kom i september, afspejlede det sig for en kort stund i salget af æg hos Coop, men blot en uge efter, var salget tilbage på sit normale niveau.

Efterfølgende - i begyndelsen af november - bebudede Rasmus Prehn, at han ville kontakte sine europæiske kolleger for i samarbejde at lægge pres på avlerne, der leverer høner til verdensmarkedet, så de kan avle nye og mere robuste racer til fremtidens produktion. En proces, der kan tage 10 år og måske endda mere.