Pesticidforbruget i kaffeproduktionen er stukket af, og det gør flere og flere mennesker syge

Pesticidforbruget i den konventionelle kaffeproduktion er nærmest stukket af. På blot ét årti er forbruget i den brasilianske kaffeproduktion, som er verdens største, næsten tredoblet. Det betyder, at der nu bruges 38 mio. kg pesticider hvert eneste år.

Samtidig er en stor del af pesticiderne forbudt i EU på grund af deres giftighed, men det forhindrer ikke kaffebønnerne i at blive importeret hertil. Siden 2019 er der i Brasilien blevet godkendt 475 nye pesticider, men en tredjedel af dem er ikke godkendt i EU.

"Problemet er, at der kommer flere og flere rapporter om pesticidforurening i grundvand og økosystemer og skadelige virkninger i dyr og mennesker i områder, hvor der dyrkes kaffe – lige fra hudlidelser og åndedrætsbesvær til forhøjet blodtryk, organskader, kræft og hjerte-karsygdomme. Alt dette er efter alt at dømme direkte forbundet med brugen af pesticider i kaffeproduktionen," siger Athina Koutouleas, ph.d.-stipendiat ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Monokultur og klimaforandringer

Hun er førsteforfatter på et metastudie bragt i tidsskriftet Plant Pathology, der gennemgår forskning i alternative metoder til at beskytte kaffeplanten. Studiet er lavet sammen med professor David B. Collinge fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab og lektor Anders Ræbild fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

"Hvis vi stadig skal kunne nyde vores morgenkaffe i fremtiden, bliver vi nødt til at stoppe med at producere kaffe, som om i morgen ikke eksisterede. Pesticider er effektive mod skadedyr og plantesygdomme og kan umiddelbart skaffe kaffebønderne et højt udbytte, men på den lange bane skyder man sig selv i foden ved at ødelægge miljø og sundhed," lyder det fra Athina Koutouleas.

Det stigende forbrug af pesticider er et resultat af, at kaffeplanten har oplevet flere og flere angreb af insekter, bakterier og svampe, som følge af at kaffeplantager i højere grad dyrker bønnerne monokulturelt og muligvis også til dels på grund af klimaforandringerne.

Plant træer og brug biologisk bekæmpelse

Der er dog flere agroøkologiske metoder til at gøre dyrkningen mere bæredygtig. En af dem er agerskovbrug, hvor man dyrker afgrøderne sammen med træer, da det minimerer forekomsten af en række skadedyr og sygdomme, samtidig med at det gavner plantesundheden, biodiversiteten og økosystemerne.

Dog kan visse skadedyr og sygdomme trives bedre i sådan et system, og derfor skal landmanden nøje overveje, hvilke planter der bør dyrkes sammen - fx om det skal være hurtigtvoksende bananpalmer eller løvtræer til tømmer.

"Dyrkningsmetoden skal altså tilpasses de lokale behov. Det er ikke en magisk løsning, men i min optik den mest fornuftige," siger Athina Koutouleas.

Derudover peger forskerne på mere brug af biologisk bekæmpelse, hvor man i stedet for kemiske pesticider indsætter bakterier, svampe og insekter på marken, som er naturlige fjender for de skadevoldende organismer.

Forskerne foreslår også brugen af RNA-interferens, en relativt ny genomisk teknik, hvor man sprayer RNA-molekyler på afgrøden, som så slukker for livsvigtige gener i de skadedyr, den angriber. Metoden er dog endnu ikke afprøvet på kaffe, og miljøorganisationen Friends of the Earth har udgivet en rapport, der forholder sig skeptisk til metoden og advarer mod sideeffekter på både mennesker, planter og insekter.

Få storskalaproducenter er synderne

Mellem 70 og 95 pct. af alle verdens kaffebønder er småskala-bønder med under fem hektar jord. Langt de fleste af dem bruger ikke pesticider og benytter sig allerede af agerskovbrug i en eller anden grad. De resterende er storskala-farmere, som typisk findes i Brasilien og Vietnam, og som står for en uforholdsmæssig stor del af den globale produktion. Det er dem, der er ”problemet”, lyder det fra Athina Koutouleas:

”Det er disse få procent af kaffefarmerne, som skubber kaffeproduktionen i en uholdbar retning ved at dyrke kaffe som monokultur med et højt forbrug af pesticider. Men hvis man nedbryder miljøet, som kaffen skal vokse i, er det ikke bæredygtigt, uanset hvilken bundlinje man måler på.”

Udover at investere i mere forskning i miljøvenlig genomisk teknologi, anbefaler forskerne, at man på nationalt eller internationalt niveau støtter landmænds omlægning til agerskovbrug eller til de øvrige anbefalede strategier.

”Man bør belønne de landmænd, som gør en grøn indsats, fx gennem kompensationer. Og så bør man støtte de kafferisterier, importører og andre led i værdikæden, som har bæredygtighedsprogrammer, og som faktisk gør en forskel, og lægge pres på de andre for at gøre det samme,” mener Athina Koutouleas.