Klimarådet nedjusterer sin tillid til regeringens klimapolitik: Nu er 2030-målet igen ude af syne

Der er taget et skridt tilbage for Danmarks klimaindsats.

Ifølge Klimarådets nye statusrapport for 2026 lyder vurderingen nu, at den samlede klimaindsats ikke længere giver tilstrækkelig sikkerhed for, at Danmark når målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.

Hvor Klimarådet sidste år konkluderede, at den vedtagne politik netop anskueliggjorde vejen mod en 70 pct. reduktion – dog med betydelige usikkerheder – er vurderingen nu, at usikkerhederne er blevet så store, at målet ikke længere kan anses for sandsynliggjort.

I rapporten fremhæver Klimarådet i alt seks områder, hvor udledningerne ser ud til at blive højere end forventet, mens de kun på et enkelt område kan forventes at blive lavere.

”Vores samlede vurdering er, at der er betydelig risiko for, at 2030-målet ikke nås med den nuværende politik,” siger rådets formand, Peter Møllgaard.

Samtidig efterlyser det en plan B fra regeringen.

En væsentlig forklaring skal findes i landbruget. Rådet vurderer, at udledningerne fra både landbrugsdrift og landbrugsarealer formentlig er undervurderet i regeringens klimafremskrivning.

Det gælder blandt andet forventningerne til, hvor hurtigt og i hvilket omfang lavbundsjorder bliver taget ud af drift samt effekten af allerede vedtagne virkemidler. Samtidig peger Klimarådet på, at nye reguleringer – herunder kvælstofregulering – i nogle tilfælde kan gøre det økonomisk mere attraktivt at fortsætte driften frem for at tage jorden permanent ud.

I rapportens følsomhedsanalyser fremgår det, at netop landbruget kan bidrage væsentligt til et potentielt reduktionsgab frem mod 2030, hvis de forventede effekter ikke realiseres.

Fra forsigtig optimisme til øget usikkerhed

Den ændrede vurdering markerer et skift i Klimarådets samlede konklusion. I 2025 fremhævede rådet, at regeringen havde fremlagt en konkret plan, der akkurat nåede 70-procentsmålet, og at de planlagte politiske genbesøg kunne fungere som sikkerhedsnet.

I årets rapport vurderer Klimarådet derimod, at der mangler en tydelig og konkret plan for, hvordan regeringen vil håndtere situationen, hvis de eksisterende tiltag ikke leverer den forventede effekt. Rådet peger samtidig på, at flere af de forventede reduktioner er forbundet med en betydelig implementeringsrisiko.

Udviklingen betyder ikke nødvendigvis, at 2030-målet er uden for rækkevidde, men det kræver ifølge rådet, at der iværksættes yderligere eller mere målrettede tiltag – ikke mindst i landbruget og i arealanvendelsen.

Særligt peger rådet på behovet for stærkere og mere langsigtede økonomiske incitamenter, hvis udtagning af kulstofrige jorder skal ske i det nødvendige tempo. Ellers risikerer Danmark, at en væsentlig del af den forventede klimaeffekt udebliver. Blandt andet anbefaler rådet, at afgiften på kulstofrige lavbundsjorder fra 2028 hæves fra 40 til 125 kr. pr. ton CO₂e for at sikre et højere tempo i udtagningen af landbrugsjord, så ambitionerne i trepartsaftalen kan indfries.

Det grundlæggende problem ifølge analysen er dog, at EU’s nuværende CAP økonomisk støtter fortsat landbrugsproduktion på arealer med lav produktivitet, hvor der ellers kunne opnås en større klimaeffekt ved at udtage jorden til klima-, natur- eller vandmiljøformål.

Landbrugsstøtten medvirker desuden til at holde jordpriserne på et højt niveau, hvilket igen er en barriere for en klimavenlig arealomlægning.

Rådet anbefaler derfor, at støtten målrettes arealomlægning med dokumenterbar klimaeffekt og suppleres af et fælles EU-prissignal – eksempelvis en afgift eller kvote – der gør det dyrere at udlede drivhusgasser fra landbruget.

Støtte fra økologer

Økologisk Landsforening støtter Klimarådets anbefalinger om at indrette EU's landbrugsstøtte, så den understøtter en strukturel omstilling af landbruget, der belønner samfundsgoder som klimatiltag, rent drikkevand, et sundt vandmiljø, mere natur og biodiversitet samt forbedret dyrevelfærd.

”EU’s landbrugsstøtte er definerende for det landbrug, vi har, og kan fremme en omstilling til et landbrug med et lavere klimaaftryk. Vi mener derfor også, at det er nødvendigt, at landbrugsstøtten ændres fra at være passiv direkte indkomststøtte til at præmiere landbrug for klimaresultater samt resultater målt på vandmiljø, drikkevand, biodiversitet og dyrevelfærd. Det matcher økologien godt. For at sætte skub i omstillingen, anbefaler vi derfor også, at man sænker eller helt fjerner momsen på økologi,” siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, der sammen med otte andre grønne organisationer sidste år lancerede en plan for, hvordan de mener, at EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

”Økologien kan vise en vej for det samlede landbrug på en måde, så regeringens klimamålsætninger bliver opfyldt. Som Klimarådet påpeger, indebærer det bl.a. færre husdyr, hvilket er nødvendigt, hvis regeringens målsætninger om klimaneutralitet for 2045 og negativ klimaudledning i 2050 skal nås," siger Sybille Kyed og peger på, at Innovationscenter for Økologisk Landbrug netop har udgivet en analyse, der viser, at klimaaftrykket falder med op mod 31 pct., når konventionelle mælkebedrifter omlægges til økologi.

”Vi noterer os, at Klimarådet også ser udfordringer ved, at det konventionelle landbrug skal kunne købe kvælstofkvoter af økologer. Vi risikerer, at økologien skubbes ud på de sårbare jorde, som måske hellere burde tages ud til natur og skov. Vi frygter, at den ordning giver mindre – ikke mere – økologi. Det kan ingen være tjent med.”

Bekymret over uprøvet teknologi

Hun er samtidig bekymret over, at en væsentlig del af klimaindsatsen hviler på uprøvede teknologier. Senest er det kommet frem, at biokul fra pyrolyse kan føre til uoprettelige skader på miljøet og folkesundheden, og Sybille Kyed frygter for de mulige skader på miljøet, drikkevandet og folkesundheden, som det kan føre til, hvis man begynder at sprede biokul på landbrugsmarker.

”Det viser, hvor vigtigt det er under alle omstændigheder at omlægge det danske landbrug til økologi, som er en sikker og moden løsning, og ikke alene gør sig afhængig af ukendt teknologi. Det betyder, at vi får et landbrug med mere mad direkte til mennesker, færre dyr og sunde jorde, der lagrer kulstof. Og så skal det tilføjes, at hvis landbruget og vores samfund skal lykkes med at blive klimaneutralt, er det vigtigt, at landbrugets kulstoflagring honoreres inden for landbrugspolitikken fremfor at blive genstand for andre sektorers handel med kulstofkreditter,” mener hun.

Teknologien har ikke gjort så meget som lovet

Generelt er det gået skidt med flere af de teknologier, som regeringen har lænet sig op ad i sin klimapolitik. Tilsætningsstoffet Bovaer, der skal sænke køernes metanudledning, har været omgærdet af kontroverser, da flere landmænd har berettet om syge køer efter tildeling af midlet. Forventningerne til CO₂-fangst - såkaldt CCS, carbon capture and storage - er også sænket i rapporten.

Da CCS-puljen blev annonceret i 2024, meldte 16 virksomheder sig klar til at deltage, men med tiden faldt flere fra grundet økonomisk usikkerhed og andre risici, og nu er der kun to endelige bydere tilbage.

CO₂-fangst skulle sikre CO₂-reduktioner på 2,3 mio. ton årligt fra 2030, men med kun to bydere sænker Klimarådet nu de forventninger.

Og så er vil tilbage ved den plan B, som eksperterne efterlyser - og har efterlyst længe. Her bør man ikke være bange for at stramme skruen, f.eks. via højere afgifter frem for højere tilskud - ellers risikerer man, at aktører og omverdenen afventer plan B i stedet for at handle.

”Man skal jo undgå, at virksomheder og andre aktører venter med at træffe det klimavenlige valg, fordi de håber på et større tilskud året efter,” forklarer næstforperson i Klimarådet Bente Halkier, som opfordrer regeringen til at handle hurtigt, nu da 2030 nærmer sig, og der bliver kortere tid til at implementere ny politik.

”F.eks. kan den (regeringen, red.) melde ud, at den ønsker at hæve afgiften på lavbundsjorder fra 2028, og allerede nu sige, at den vil hæve husdyrafgiften i 2030, hvis målet ikke ser ud til at blive nået,” siger Bente Halkier.