Arla-chef opfordrer landmænd til at arbejde sammen om at få udskudt den nye kvælstofregulering

Nogle af tidens store udfordringer i landbruget er generationsskifter på de voksende gårde samt den nye kvælstofaftale og debat om dyrevelfærd.

Det var blandt pointerne på et fællesoplæg på den netop overståede kvægkongres i Herning Kongrescenter.

På scenen stod blandt andre Hanne Søndergaard fra Arla, Jens Christian Møller fra DLR Kredit og Niels Duedahl fra Danish Crown, som tilsammen repræsenterer afsætning, finansiering og forarbejdning – tre afgørende led i kvægbrugets værdikæde.

Hanne Søndergaard, der chef for landbrug, bæredygtighed og kommunikation i Arla Foods, lagde ud med en stemningsmættet film, der skulle samle landmændene og dele stoltheden ved deres erhverv.

Speakeren erklærede:

“Jeg er landmand. Jeg producerer mælk … Jeg passer på mine køer og på jorden og naturen på min gård.”

Budskabet var klart: Landbruget er ikke blot produktion, men ansvar, innovation og lokalt engagement.

Fra talerstolen udbyggede hun fortællingen. Fremtidens fødevarer, sagde hun, måles ikke længere i kalorier, men i effekt på mennesker, dyr og natur. Gårdene skal være “levende kredsløb”, hvor biodiversiteten styrkes, jorden binder mere kulstof, og klimaaftrykket reduceres år for år.

Samtidig rettede hun en skarp kritik mod den politiske regulering – særligt kvælstofaftalen.

”Vi har i det seneste år oplevet stigende politisk pres i Danmark. Et pres, som vi i den grad mærker ved den politiske kvælstofaftale. En kvælstofaftale, som er urimeligt hård, grænsende til uanstændig implementering,” mente hun.

Hun opfordrede landmændene til selv at engagere sig i den politiske debat og lægge pres på politikerne:

”I skal tage ordet. For der kommer ikke nogen, der løser det for os. Vi skal gøre det selv. I skal fortælle venner og naboer, hvad I gør. I skal tage fat i jeres lokale politikere og fortælle dem, at implementeringen skal udskydes og hvorfor.”

Økologien – en stille elefant i rummet

Trods ordene om bæredygtighed og natur fyldte økologien lidt i oplæggene. Og her har Arla de senere år har bremset op – blandt andet ved at reducere mængden af økologisk mælk og sætte stop for nye økologiske generationsskifter.

Fra salen pegede på den økologiske mælkeproducent Ejnar Hansen på paradokset: Økologi fremhæves ofte som en del af løsningen på nogle af problemerne i den grønne trepart – blandt andet af Jeppe Bruus, der er minister for Grøn Trepart. Men Arla har reduceret den økologiske mælkemængde med op mod 100-200 millioner kilo, fordi salget ikke har kunnet følge med.

”Hvordan kan vi få solgt flere økologiske varer og få forbrugerne til at købe økologisk? For det er ikke nok, at de siger, at vi vil have mere økologi, hvis ikke vi kan sælge de varer,” lød spørgsmålet.

Hanne Søndergaard svarede, at økologi er vigtig, men at nøglen er at skabe efterspørgsel. Samtidig pegede hun på, at den konventionelle produktion nærmer sig økologien på en række parametre, hvilket gør differentieringen vanskeligere i markedet.

”Det er noget af det, vi arbejder med i Arla, hvordan udvikler vi også på økologien, så den er differentieret, så folk kan forstå:  Hvorfor køber jeg økologisk? Og det tror jeg, er det, der er vigtigt, og det er vores økologer sammen om at arbejde med,” svarede hun.

Svaret var uden konkrete løfter om en satsning. Dilemmaet er åbenlyst: Arla ejes overvejende af konventionelle producenter, og en stærk profilering af økologi kan opleves som en indirekte kritik af resten af leverandørerne.

Volumen er afgørende

Hos DLR Kredit var budskabet mere strukturelt: Dansk kvægbrug kan fortsat finansieres – men det kræver robust indtjening, stabile rammevilkår og betydelig volumen.

Jens Christian Møller, adm. direktør i DLR Kredit, pegede på tre forudsætninger: Et globalt marked for animalske proteiner, rentabel produktion og politisk investeringssikkerhed.

Verdensmarkedet ser han som langsigtet positivt, selv om efterspørgslen kan stagnere i Vesten.

”Vi skal stadig huske, at der er hundredvis af millioner ufrivillige vegetarer rundt i verden, som efterspørger animalske proteiner på tallerkenen hver dag,” påpegede han.

Men han pegede også på et “vakuum” omkring kompensationsmodeller og fremtidige udledningskvoter.

”Investeringssikkerhed er et must, når vi taler om tidshorisonter på 20 eller 30 år. Her står vi stadig i et vakuum. Der mangler klarhed over kompensationsmodellerne og bedrifternes udledningskvoter.”

Slut for unge landmænds køb af bedrifter

Den største udfordring er dog generationsskiftet. Ifølge Jens Christian Møller er tiden reelt løbet fra modellen, hvor en ung landmand udefra overtager en stor ejendom alene.

”De dage, hvor en 65-årig landmand med en større produktionsenhed kan finde en 32-årig, der kommer udefra og overtager ejendommen, er nok slut. Bedrifterne er blevet for store og kapitaltunge,” sagde han.

Selv en opsparing på et par millioner rækker ikke, mener han, og risikoen for en alt for høj gældsgrad er stor.

”Generationsskifter i familien kan fint lade sig gøre, også af de store bedrifter, bare det planlægges i god tid, og der ikke er for mange søskende,” sagde han med et smil og udløste latter fra salen.

Fremtiden ligger i nye ejerformer, mener han: Flerpersonsejerskab, gradvise indtrædelser og modeller, hvor flere generationer deler ejerskabet over længere tid. Hvis kapitalen skal blive på bedriften, og hvis sektoren skal fornyes, kræver det nye konstruktioner.

”Vi ser ikke fremadrettet selvejet som nødvendigvis et enkeltmands- eller enkeltkvindeejerskab, men som et flermandsejerskab. Et ejerskab, der måske omfatter to-tre generationer, hvor den yngre generation over tid køber den ældre ud,” sagde han.

Konsekvensen er tydelig: Mindre landbrug og traditionelle enkeltmandsbrug får stadig sværere kår.

Forbrugerne ind i staldene

Hos Danish Crown blev perspektivet internationalt. Adm. direktør Niels Duedahl fremhævede, at dansk landbrug står stærkt i globale kundemålinger og har et ry for kvalitet, som mange lande misunder. Han advarede mod at tale sektoren ned og pegede på, at Danmark – relativt set – har en robust råvareplatform.

”Vi har ikke noget at skamme os over i dansk landbrug. Vi står superstærkt på fødevarekvalitet og leverancesikkerhed,” sagde han.

”Vi har ikke et problem med at rejse os op og være stolte af vores ejere, både på grisesiden og på kreatursiden. Men vi skal være opmærksomme på, at forventningerne til os flytter sig i øjeblikket,” påpegede han.

Han opfordrer landmændene til at invitere forbrugerne ind i staldene, fordi det vil give nuancer i debatten.

”Vi kan ikke melde os ud af den dialog, for så kan vi jo sidde over hjørnet og tabe hele vejen hjem. Vi er nødt til at stemple ind og få nuanceret den her dialog. Og hele diskussionen om dyrevelfærd i øjeblikket er jo almindeligt kendt. Der er jo en akse mellem, hvad der er en naturlig variation, i måden vi passer vores dyr på, og så hvornår det dårlige landmandskab indtræffer,” sagde han.

Slagterikoncernens vision er ambitiøs: Danmark kan blive Europas “protein-fødevarekammer” på både mejeri- og kødsiden.

Hellere i Danmark end Sydamerika

Han pegede på, at andre lande også kæmper med strukturelle problemer og faldende produktion. I den sammenligning står Danmark bedre, lød argumentet.

”Vi skal genrejse stoltheden. Vi har de varer, verden har brug for, og vi får orden i penalhuset med alle de tiltag, vi har lavet. Vi er et bedre alternativ end Sydamerika, hvor man udløser en økologisk katastrofe ved at fælde Amazonskoven og flytte dyrene til Danmark. Det må være bedre at være i Danmark, hvor vi har orden i penalhuset. Det skal nok gå altsammen,” sluttede han sit indlæg.

Kritikere vil dog bemærke, at især den konventionelle danske husdyrproduktion fortsat er afhængig af store mængder importeret foder - herunder soja - især fra Brasilien og Argentina - hvilket komplicerer fortællingen om dansk kødproduktion som entydigt bæredygtigt alternativ til rydning af regnskov.

Kvægkongressen samlede landmænd, rådgivere og branchefolk fra hele landet. Debatten viste en sektor, der ser globale muligheder, men som samtidig efterlyser politisk klarhed og nye løsninger på generationsskiftet i en struktur med stadig større og mere kapitaltunge bedrifter.