»Skammeligt« og »skandaløst«: EU giver 580 gange mere landbrugsstøtte til kødproduktion end bælgfrugter
NGO'en Foodrise, der har analyseret EU's fordeling af landbrugsstøtten, kritiserer, at kødproduktionen tilgodeses i så høj grad. Foodrise henviser til forskning, som viser, at øget planteproduktion og -forbrug har fordele for klimaet, miljøet, sundheden og forsyningssikkerheden.
Det er op ad bakke at være producent af plantebaserede fødevarer, hvis man ser på EU's landbrugsstøtteordning. En ny analyse fra NGO'en Foodrise viser nemlig, at kød tilgodeses i langt højere grad end planter.
Med udgangspunkt i data fra 2020 viser Foodrise, at de mest klimabelastende fødevarer - okse- og lammekød - modtog 580 gange mere EU-støtte end bælgplanter: 8 mia. euro mod 14 mio. euro.
Samtidig modtog mejeriprodukter ca. 500 gange mere i støtte end nødder og frø. Opgørelsen er lavet på forbrugsbasis, hvor støtte til foderafgrøder regnes med som animalsk produktion. Derfor kan tallene afvige i forhold til andre opgørelser.
Samlet set gav EU over tre gange mere i landbrugsstøtte til produktionen kød- og mejeriprodukter end plantebaserede fødevarer, og disse landbrugsproducenter modtog i alt 39 mia. euro, svarende til 77 pct. af den samlede landbrugsstøtte.
Det er skandaløst, at en så uretfærdig andel af EU-støtten, der svarer til milliarder af euro af EU-skatteydernes penge, bruges til at støtte kød- og mælkeproduktion med høje emissioner og forvride den europæiske kost.
— Martin Bowman, seniorkampagneleder ved Foodrise
Analysen er udgivet i rapporten 'CAP at the Crossroads', der også viser, at produktionen af kød og mælkeprodukter modtog over 10 gange så meget støtte som frugt- og grøntproduktionen.
”Det er skandaløst, at en så uretfærdig andel af EU-støtten, der svarer til milliarder af euro af EU-skatteydernes penge, bruges til at støtte kød- og mælkeproduktion med høje emissioner og forvride den europæiske kost. Den fælles landbrugspolitik står ved en skillevej, og EU's politiske beslutningstagere har en enorm mulighed for at skifte kurs og træffe de nødvendige foranstaltninger for at støtte en retfærdig overgang til sunde, bæredygtige og plantebaserede kostvaner. Vi ved, at disse har potentiale til at øge landmændenes indkomster, mindske afhængigheden af import, afbøde klimaforandringerne, forbedre europæernes sundhed og genoprette naturen," siger Martin Bowman, seniorkampagneleder ved Foodrise.
Flere problemer ved skævvridningen
Han pointerer, at skævvridningen af støtten betyder, at de plantebaserede fødevarer ikke kan konkurrere på lige fod med kød og mejerivarer.
Det er ifølge organisationen problematisk, da den animalske sektor står for godt 80 pct. af EU-fødevaresektorens udledninger fra jord til bord, selvom den kun bidrager med 35 pct. af kalorierne og 65 pct. af proteinerne. Støtten afspejler heller ikke kostrådene om at spise mere frugt og grønt og mindre kød, og samtidig gør den producenterne mere afhængige af import uden for EU, fordi husdyrproduktionen er mere ressourcekrævende - det svækker vores fødevaresikkerhed, mener Foodrise.
Derfor bør EU's beslutningstagere hurtigst muligt indføre en handlingsplan for plantebaserede fødevarer for at fremme dem i hele forsyningskæden og samtidig oprette en fond, der kan støtte landmændene i en bæredygtig omstilling, anbefaler Martin Bowman.
"Den skammelige brug af EU-midler til at fremme kød og mejeriprodukter over for EU-borgerne – hvilket er i direkte modstrid med EU's sundheds- og klimamål – bør ophøre øjeblikkeligt," siger han.
Ny landbrugspolitik er undervejs
Rapporten tager udgangspunkt i data, som forskere har frembragt i to tidligere studier. Anniek Kortleve, forsker ved Leiden University og forfatter på de to tidligere studier, siger i et interview med The Guardian, at der er behov for en gennemgribende reform af støtteordningen.
"Vores analyse viser, at CAP-støtten er stærkt koncentreret om animalske fødevarer, i forhold til kaloriemængden de leverer, mens planteproteiner som bælgfrugter modtager meget lidt støtte," siger hun til avisen og tilføjer, at dette sker "selvom EU's strategier i stigende grad opfordrer til en mere plantebaseret kost af hensyn til sundhed og bæredygtighed".
EU-politikerne er netop ved at forberede den kommende landbrugspolitik for perioden 2028-2034, og Foodrise advarer om, at der er stor risiko for, at den animalske produktion fortsat vil få en uforholdsmæssigt stor del af kagen.
Foodrise anbefaler også at stoppe brugen af EU-midler til markedsføring og promovering af kød og mejeriprodukter og peger på de mange gevinster, der vil være i at følge EAT-Lancets kostanbefalinger 'Planetary Health Diet': Den estimeres at reducere udledningerne fra landbruget i højindkomstlande med 61 pct., EU's gødningsforbrug med ca. en fjerdedel, reducere importbehovet, mindske dødsfald relateret til forurening og usund kost og forebygge 10-39 pct. af kræfttilfælde i Europa. Derudover estimeres det faktisk at øge landmændenes indkomst med 5,4 pct. i gennemsnit i 2030 og 36,2 pct. i 2050.
Kommissionen forsvarer sin politik
Donal Murphy-Bokern, der ikke var involveret i undersøgelsen, men forsker i landbrug og tidligere har arbejdet for fødevare- og landbrugsministerierne i Storbritannien og Tyskland, siger til The Guardian, at Europas 'proteinøkonomi' "ikke arbejder inden for bæredygtige grænser".
At tage hensyn til folkesundheden i landbrugspolitikken vil udfordre husdyrproduktionen, siger han:
"Vi har nu brug for en fælles landbrugs- og fødevarepolitik, der eksplicit integrerer miljø- og folkesundhedsmål i den måde, EU's landmænd støttes på."
I en kommentar til Euronews Green, der også omtaler rapporten, siger en talsperson for EU-Kommissionen, at CAP'en har gennemgået reformer, der betyder at langt størstedelen af de direkte betalinger til landmændene er blevet afkoblet siden 2003.
"Derfor er CAP-tilskud ikke længere knyttet til, hvad og hvor meget landmændene producerer," tilføjer talspersonen.
"Tværtimod er de blevet opdateret, så de er underlagt en række standarder, såsom lovgivning om miljø eller dyrevelfærd."
Kommissionen oplyser, at kun omkring 10 pct. af EU's indkomststøtte er direkte og indirekte relateret til husdyrproduktion.
Talspersonen uddyber dog ikke, hvilken opgørelsesmetode der ligger bag de 10 pct. Foodrises analyse er som nævnt opgjort på såkaldt forbrugsbasis, hvor støtte til afgrøder, der anvendes som dyrefoder, henføres til animalske produkter.
Hvis Kommissionens tal derimod bygger på, hvordan indkomststøtten formelt er registreret og udbetalt – eksempelvis som arealbaserede, afkoblede betalinger, der ikke er knyttet til en bestemt produktion – kan det bidrage til at forklare forskellen.
Tidligere forskning fra Anniek Kortleve har vist tal i samme omegn som Foodrises opgørelse.
Danmark fremhæves som det gode eksempel
Selvom Foodrises opgørelse viser, at også danske kødproducenter modtager langt størstedelen af EU's støtte, fremhæves Danmark alligevel som et forbilledligt eksempel på grund af de senere års politiske tiltag på det plantebaserede områd.
Foodrise nævner, at de danske kostråd lænser sig op ad EAT-Lancet Kommissionens om meget mindre kød og meget mere grønt.
Danmark roses desuden for under sit EU-formandskab at have arbejdet for en strategi for plantebaserede fødevarer i EU og ikke mindst at have lanceret en national handlingsplan for plantebaserede fødevarer.
Handlingsplanen betyder bl.a. øremærkede fondsmidler til plantebaserede projekter, hvoraf en del skal
være økologiske.
Der arbejdes også for mere grønt og mindre kød i de offentlige køkkener, og så har Danmark afsat en del af EU-støtten til at øge diversiteten af afgrøder på marken til konsum frem for foder. Landmænd må kun bruge afgrøderne som foder, hvis de ikke kan få dem afsat.