Annonce
Annonce
Ny version af økologi skal udfordre kunstigt kød
Flere trends inden for fødevarer udfordrer økologien. Derfor er Økologisk Landsforening klar med et modsvar.

Økologien skal være et alternativ til tendensen inden for vertikallandbrug og kød fremstillet i laboratorier, sagde Per Kølster under ØL's generalforsamling. Foto: Økologisk Landsforening
Vertikallandbrug, hvor planter dyrkes i højden frem for i jorden, og kunstigt kød udviklet i laboratorier udfordrer økologien.
Det er en af årsagerne til, at Økologisk Landsforening (ØL) har lanceret det, som foreningen betegner som 'Økologi 3.0', der skal sætte barren højere mht. en lang række bæredygtighedsprincipper såsom klima og naturen. Det betyder kort sagt, at foreningen ønsker, at fødevareproducenterne stiller større krav til produktionen, end økologireglerne foreskriver det.
"Det er nødvendigt – mere end nogensinde, når vi f.eks. oplever, at nye producenter af plantebaserede fødevarer går uden om økologiske råvarer med det argument, at det er mere klimavenligt at anvende ikke-økologiske sojabønner – som tilmed er genmodificerede," sagde Per Kølster, formand for ØL, på foreningens generalforsamling fredag i Aarhus.
"Det er nødvendigt, som modsvar på det vertikallandbrug, der dyrker og vækster afgrøder uden muld, luft og naturligt lys. Og det er absolut nødvendigt som modsvar, når forskerne lover os billigt kunstigt kød fremstillet i laboratorier af stamceller. Det har aldrig været en del af skaberværkets mulighed og er blot det sidste skud på stammen af dødfødte projekter, hvor mennesket forsøger at gøre sig til herre over naturen," lød det endvidere.
Han understregede dog, at Økologi 3.0 ikke handler om, at ØL nægter at anerkende udviklingen - konceptet handler derimod om styrke økologien, så den er et modsvar på den fødevareproduktion, der er baseret på kunstgødning, kunstig jord og genmodificering.
"Oftest skyldes disruption, at de pågældende brancher ikke har villet anerkende eller omfavne udviklingen. Den fejl begår vi ikke. Vi kommer aldrig til at omfavne det unaturlige, for det vil være at gå ret imod økologiens principper. Men vi anerkender udviklingen, ser den i øjnene."
Flere artikler fra samme sektion
Politikerne vil skærpe kontrollen med landbruget efter omfattende regelbrud for brugen af pesticider
Selvom der de seneste år er afsat flere midler til kontrollen med brugen af sprøjtemidler, så finder myndighederne fortsat overtrædelser i cirka 40 pct. af alle fysiske kontroller. Også sprøjtejournalerne viser omfattende regelbrud.
Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet
Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.
Økologisk Landsforening har fået nyt forpersonskab
Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har nu konstitueret sig. Den består af seks medlemmer, og en ny næstforperson.