For første gang har regeringen anvist en vej mod, at Danmark når sit klimamål - det er til dels takket være den grønne trepart

For første gang, siden 2030-klimamålet blev vedtaget i 2020, har den danske regering "anskueliggjort", hvordan målet om en 70 pct. reduktion kan nås.

Klimarådet udgiver hvert år en statusrapport, som evaluerer den danske klimapolitik og -indsats, og de tidligere år har rapporterne konkluderet, at regeringen endnu ikke har vist vejen til den nødvendige reduktion, som skal ses i forhold til 1990-niveauet.

Årsagen til, at det nu har ændret sig, er bl.a., at regeringen i løbet af det seneste år har fået aftalt en klimaregulering af landbruget, og at der nu er politiske aftaler, som gør, at udledningerne potentielt kan nedbringes med lige akkurat 70 pct.

Det er ifølge Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, et vigtigt skridt på vejen mod målopfyldelse. Han understreger dog, at anskueliggørelse ikke er det samme som opfyldelse. Regeringen har nu vist vejen derhen, men selve rejsen er ikke fuldendt.

"De politiske aftaler sigter kun efter, at vi lige akkurat når over målstregen, og der er fortsat usikkerhed om en stor del af reduktionerne,” siger han i en pressemeddelelse.

I 2022, som er det seneste år med fuld opgørelse af udledningerne, udledte Danmark 41,3 mio. ton CO₂e. For at nå 2030-målet skal udledningerne reduceres til 23,5 mio. ton CO₂e – en reduktion på knap 18 mio. ton.

”Der udestår et stort arbejde med at få flyttet reduktionerne fra skrivebordet og ud i virkeligheden. CO₂’en skal fanges fra skorstene, gasfyr skal udskiftes, og landbrugsjord skal omlægges,” siger Peter Møllgaard.

Særlig usikkerhed om landbruget

Klimarådet fremhæver landbruget som et område med særlig stor usikkerhed. Rådet finder det positivt, at der nu er en aftale om landbrugets udledninger, men vurderer at regeringens forventninger til biokul fra pyrolyse, skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorder sandsynligvis er for optimistiske.

”Erfaringsmæssigt tager det lang tid at omlægge landbrugsarealer. Selvom der nok er større politisk fokus nu, er det langt fra sikkert, at vi opnår de nødvendige reduktioner,” siger Bo Jellesmark Thorsen, medlem af Klimarådet og dekan for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Usikkerhederne bl.a. om landbruget betyder, at der stadig kan opstå et behov for at vedtage ny klimapolitik inden 2030 for at nå i mål. Regeringen bør derfor analysere og forberede konkrete tiltag, som hurtigt kan sættes i værk, hvis forventede reduktioner forsinkes eller ikke bliver til virkelighed. Klimarådet fremhæver også, at regeringen kan vælge at sigte højere end de 70 pct., hvis den vil øge sikkerheden for målopfyldelse.

Mens udledningerne i landbruget kan blive højere end forventet, trækker andre usikkerheder i en mere positiv retning: I 2024 var godt 50 pct. af alle nye solgte biler elbiler ifølge data fra Danmarks Statistik, hvilket er højere end regeringens fremskrivning, som blot forventede en andel på 42 pct., og frem mod 2030 ser Klimarådet også en stor sandsynlighed for, at bilernes udledninger vil være lavere end regeringens forventning.

Forberedelse til fremtidige mål

I statusrapporten sætter Klimarådet også fokus på Danmarks mere langsigtede omstilling – blandt andet fordi regeringen og Folketinget i år skal sætte et klimamål for 2035. Rådet har undersøgt, hvordan Danmark kan nå et klimamål på enten 80, 85 eller 90 pct. i 2035: 80 pct. ligger på en lige vej til regeringens mål om klimaneutralitet i 2045 og vil kræve få yderligere, og i øvrigt billige tiltag. 85 og 90 pct. er mere ambitiøse på klimaets vegne, men også dyrere.

Klimarådet fremhæver dog tre argumenter for at stile efter mere end 80 pct. reduktion i 2035: For det første tilsiger klimakrisens alvor, at alle lande bestræber sig mest muligt på at reducere udledningerne. For det andet kan det være fornuftigt at øge reduktionshastigheden frem mod 2035, fordi de sidste reduktioner mod målet om klimaneutralitet kan vise sig at blive de sværeste. For det tredje vil et højere mål stemme bedre overens med klimalovens princip om, at Danmark skal være et foregangsland.

”Danmarks klimamål i 2035 bør være en vigtig trædesten på vejen til 2050. Løsningerne til at nå 2035-målet skal gerne pege i retning af de langsigtede mål. Frem mod 2050 skal der ske ændringer, som vil få stor betydning for samfundet og for os som borgere. Derfor er det vigtigt, at vi får en god offentlig diskussion af mål og midler,” siger næstforperson i Klimarådet og professor i sociologi ved Københavns Universitet Bente Halkier.

Vi styrer mod tre graders opvarmning

Klimarådet anbefaler, at regeringen udarbejder en langsigtet strategi for, hvordan Danmark når det ønskede klimamål i 2050, ellers risikerer regeringen utilsigtet at binde sig til en bestemt retning, og det kan være svært at skifte kurs på et senere tidspunkt.

Derudover opfordrer rådet politikerne til at overveje, om de skal skrive hensynet til biodiversitet, klima og miljø ind i klimaloven, så opfyldelsen af klimamålene ikke går ud over hensynet til de tre faktorer.

Hvis ikke den globale klimaindsats styrkes frem mod 2030, vil det ifølge rådet blive umuligt at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader uden i en periode at ramme en højere gennemsnitstemperatur, og 2-graders målet i forhold til det førindustrielle niveau vil blive overordentlig svært at nå.

"Temperaturen fortsætter dog med at stige, og verdens lande formår stadig ikke at bringe den førte klimapolitik i overensstemmelse med Parisaftalens temperaturmål. 2024 blev det første enkeltår, som overskred 1,5-graders opvarmning, og med den nuværende klimapolitik har verden kurs mod en temperaturstigning på cirka 3 grader i dette århundrede. Det kræver klimahandling i et omfang og i en hastighed uden fortilfælde, hvis Parisaftalen skal overholdes," lyder det i rapporten.