Annonce
Annonce
Sygdommen Pierce's disease kan få bedre betingelser i den europæiske vinproduktion, hvis temperaturerne fortsætter med at stige. Foto: Colourbox
Klimaforandringer giver destruktiv plantesygdom bedre betingelser
En frygtet bakterie hærger lige nu de sydeuropæiske olivenmarker, og de stigende temperaturer giver bedre betingelser for en af de plantesygdomme, som bakterien kan forårsage i vinproduktionen, viser et nyt studie.
Landbrugsstyrelsen er i disse dage til stede i Københavns Lufthavn for at advarer turister mod at bringe frugt, grønt, bær og frø med hjem fra udlandet, da de så risikerer at tage plantesygdomme med i bagagen.
En af de bakterier, som kan lave uoprettelige skader på planter herhjemme, er Xylella fastidiosa - også kendt som plantepesten.
Bakterien har millioner af træer på samvittigheden, da den bl.a. kan forårsage det såkaldte 'Olive Quick Decline Syndrome', hvor oliventræer forhindres i at optage vand og næringsstoffer og derfor udtørrer og dør.
En anden frygtet sygdom, som bakterien kan forårsage, er Pierce's disease, der hidtil har hærget vindrueplanter i Nord- og Sydamerika, men som endnu ikke har etableret sig på det europæiske fastland. Det kan klimaforandringerne imidlertid ændre på.
Et nyt studie publiceret på Scientific Reports har nemlig regnet sig frem til, at en global opvarmning på to grader i forhold til det førindustrielle niveau vil øge risikoen markant for, at plantesygdommen kan etablere sig i de vinproducerende regioner i Grækenland, Frankrig, Italien og Portugal, mens tre graders opvarmning kan bidrage til, at sygdommen breder sig ud over Middelhavsområdet. Lige nu er den globale gennemsnitstemperatur steget med ca. 1 grad.
Kan inficere næsten 600 arter
Visse områder, herunder Spanien, vil dog opleve en faldende risiko, hvis opvarmningen runder 3 grader, hvilket kan skyldes en kombinationen af flere faktorer, da Xylella fastidiosa har nogle optimale temperaturintervaller for vækst og spredning. I nogle regioner kan stigende temperaturer forbedre betingelserne for bakterievækst, mens ekstrem varme kan hæmme bakterien eller insektvektorerne, der spreder bakterien, og altså reducere risikoen for sygdom.
"Studiet viser, hvordan en længerevarende stigning i temperaturerne vil bidrage til spredningen af X. fastidiosa fra dens oprindelige område nær Middelhavet mod nord med Frankrig, Italien og Portugal som de mest påvirkede lande," skriver The Global Plant Council, en videnskabelig organisation, der repræsenterer forskere inden for plante-, miljø- og landbrugsvidenskab, i en omtale af studiet.
Studiets forfattere anerkender dog usikkerhederne i deres model, som arbejder med klimafremskrivninger, da det er komplekst at forudsige udviklingen af mikroklimaer i vinområder. De finder det dog vigtigt, at man forsøger at forstå, hvordan plantesygdommen spreder sig, og de nye oplysninger kan derfor hjælpe med at forbedre strategier, der skal forebygge plantesygdomme.
Xylella fastidiosa kan inficere mindst 595 plantearter og blev opdaget i Europa i 2013, da et udbrud begyndte i oliventræer i den italienske region Apulien og senere spredte sig til Frankrig, Spanien og Portugal. Forskning har dog påvist, at bakterien sandsynligvis kom til Europa - helt konkret i Italien - i 2008 via en kaffebønneplante.
Flere artikler fra samme sektion
Sprøjtede kartoffelmarker breder sig i Jylland
Nye tal for kartoffelavlen i Danmark viser, at hele 95 pct. af kartoflerne – Danmarks mest sprøjtede hovedafgrøde – produceres i Jylland. Her er det især de konventionelle stivelseskartofler, der spreder sig i landskabet og fortsætter den stejle vækstkurve, som nu har fulgt branchen i en årrække.
Efterårets første danske tilfælde af fugleinfluenza rammer økologisk bedrift på Lolland
En økologisk besætning i Guldborgsund Kommune er ramt af fugleinfluenza og skal aflive godt 6.000 høns, ænder og kyllinger.
Kvæg gør kyllinger trygge, viser forsøg fra Tyskland
Kvæg, der græsser sammen med økologiske kyllinger, øger kyllingernes brug af arealet og sænker risikoen for angreb fra rovdyr. Det viser et tysk projekt, hvor forsøgshold på ca. 50 kyllinger samgræssede med 10 kalve.