Annonce

Annonce

En lastbil fyldt med vindruer på ladet kører ved en vindrueplantage i Tyskland

Sygdommen Pierce's disease kan få bedre betingelser i den europæiske vinproduktion, hvis temperaturerne fortsætter med at stige. Foto: Colourbox

Klimaforandringer giver destruktiv plantesygdom bedre betingelser

En frygtet bakterie hærger lige nu de sydeuropæiske olivenmarker, og de stigende temperaturer giver bedre betingelser for en af de plantesygdomme, som bakterien kan forårsage i vinproduktionen, viser et nyt studie.

Landbrugsstyrelsen er i disse dage til stede i Københavns Lufthavn for at advarer turister mod at bringe frugt, grønt, bær og frø med hjem fra udlandet, da de så risikerer at tage plantesygdomme med i bagagen.

En af de bakterier, som kan lave uoprettelige skader på planter herhjemme, er Xylella fastidiosa - også kendt som plantepesten.

Bakterien har millioner af træer på samvittigheden, da den bl.a. kan forårsage det såkaldte 'Olive Quick Decline Syndrome', hvor oliventræer forhindres i at optage vand og næringsstoffer og derfor udtørrer og dør.

En anden frygtet sygdom, som bakterien kan forårsage, er Pierce's disease, der hidtil har hærget vindrueplanter i Nord- og Sydamerika, men som endnu ikke har etableret sig på det europæiske fastland. Det kan klimaforandringerne imidlertid ændre på.

Et nyt studie publiceret på Scientific Reports har nemlig regnet sig frem til, at en global opvarmning på to grader i forhold til det førindustrielle niveau vil øge risikoen markant for, at plantesygdommen kan etablere sig i de vinproducerende regioner i Grækenland, Frankrig, Italien og Portugal, mens tre graders opvarmning kan bidrage til, at sygdommen breder sig ud over Middelhavsområdet. Lige nu er den globale gennemsnitstemperatur steget med ca. 1 grad.

Kan inficere næsten 600 arter

Visse områder, herunder Spanien, vil dog opleve en faldende risiko, hvis opvarmningen runder 3 grader, hvilket kan skyldes en kombinationen af flere faktorer, da Xylella fastidiosa har nogle optimale temperaturintervaller for vækst og spredning. I nogle regioner kan stigende temperaturer forbedre betingelserne for bakterievækst, mens ekstrem varme kan hæmme bakterien eller insektvektorerne, der spreder bakterien, og altså reducere risikoen for sygdom.

"Studiet viser, hvordan en længerevarende stigning i temperaturerne vil bidrage til spredningen af X. fastidiosa fra dens oprindelige område nær Middelhavet mod nord med Frankrig, Italien og Portugal som de mest påvirkede lande," skriver The Global Plant Council, en videnskabelig organisation, der repræsenterer forskere inden for plante-, miljø- og landbrugsvidenskab, i en omtale af studiet.

Studiets forfattere anerkender dog usikkerhederne i deres model, som arbejder med klimafremskrivninger, da det er komplekst at forudsige udviklingen af mikroklimaer i vinområder. De finder det dog vigtigt, at man forsøger at forstå, hvordan plantesygdommen spreder sig, og de nye oplysninger kan derfor hjælpe med at forbedre strategier, der skal forebygge plantesygdomme.

Xylella fastidiosa kan inficere mindst 595 plantearter og blev opdaget i Europa i 2013, da et udbrud begyndte i oliventræer i den italienske region Apulien og senere spredte sig til Frankrig, Spanien og Portugal. Forskning har dog påvist, at bakterien sandsynligvis kom til Europa - helt konkret i Italien - i 2008 via en kaffebønneplante.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd