Fond har uddelt tocifret millionbeløb til at beskytte vores drikkevand

Nu bliver pengene i den nye drikkevandsfond omsat til helt konkrete projekter, der beskytter vores drikkevand i hele landet. Første ansøgningsrunde på de to puljer under drikkevandsfonden er netop afviklet, og interessen har været stor. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

I alt er der uddelt 31,7 mio. kroner til drikkevandsbeskyttelse.

"Vores rene, friske drikkevand, som vi får direkte fra hanen, er unikt og noget, vi tager for givet. Det skal det også være for de næste generationer. Vandselskaber og kommuner får nu pengene ud at leve i helt konkrete projekter med det formål, at vores drikkevand får førsteprioritet, uden at forbrugerne skal betale det hele, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Projekterne, som drikkevandsfonden støtter, tæller blandt andet et projekt i Svendborg, hvor man rejser skov. Et andet projekt på Ærø går ud på, at landmændene stopper med at sprøjte deres marker tæt ved drikkevandsboringer. Med skov, natur og sprøjtefrie marker, beskytter man grundvandet mod forureningen af sprøjtemidler, der kan sive ned gennem jorden og ende i vores grundvand. Med penge fra drikkevandsfonden undgår man, at hele regningen lander hos vandkunderne.

Øer er blevet prioriteret

Især danske øer som Agersø, Omø, Ærø og Langeland er blevet prioriteret blandt ansøgningerne. Her kan der opstå problemer med at skaffe rent vand til borgerne, hvis grundvandet bliver forurenet, fordi der ikke er et alternativt indvindingsområde tæt på.

Derudover er det også de områder, hvor der er færrest vandkunder til at betale den regning, som det koster at beskytte drikkevandet, og dermed hjælper drikkevandsfonden til, at det ikke koster vandkunderne ekstra.

80 pct. af pengene er gået til projekter i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, der er områder tæt på drikkevandsboringer.

Spøgelsesbrønde i hele landet

Den anden pulje er penge til at sløjfe såkaldte spøgelsesbrønde, der er spredt ud over landet og kan true grundvandet. Brøndene er tidligere blevet brugt til blandt andet at skaffe drikkevand til dyr og mennesker. Men nu står de ubrugte hen, og mange af dem er ikke lukket forsvarligt.

Ud af de 185 ansøgninger om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer har 101 fået tilsagn.

"Nu kommer der turbo på arbejdet med at lukke de her spøgelsesbrønde. Der er fare for, at fx sprøjtemidler eller andre stoffer kan sive ned til grundvandet via den åbne, ubrugte brønd," siger Magnus Heunicke.