Annonce

Annonce

Kornmark bliver sprøjtet

Det er ikke kun fortidens synder, der forurener danskernes drikkevand med pesticider. Bl.a. er der flere vandboringer med rester af ukrudtsmidlet glyphosat, der er det mest anvendte pesticid i Danmark. Derudover finder man også nedbrydningsproduktet 1,2,4-Triazol, der stammer fra svampemidler, som stadig er tilladte. Foto: Colourbox

Pesticidrester i drikkevand sætter ny rekord

For tredje år i træk er der fundet pesticidrester i flere end halvdelen af de aktive drikkevandsboringer herhjemme.

I både 2020 og 2021 blev der fundet rester af pesticider i flere end halvdelen af alle aktive drikkevandsboringer. En ny opgørelse lavet af Danmarks Naturfredningsforening viser nu, at tendensen lader til at fortsætte i 2022, hvor der indtil videre er fundet pesticidrester i 55,3 pct. af de 1431 indberettede analyser fra aktive drikkevandsboringer i Danmark.

Det slår sidste års rekord, hvor der blev fundet pesticidrester i 51,7 pct. af drikkevandsboringerne.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforening på sin hjemmeside.

"Det er alarmerende læsning, og tallene viser med al tydelighed, at vi er nødt til at handle nu, hvis udviklingen skal vendes, og hvis vores børn og børnebørn også skal have glæde af rent drikkevand direkte fra den danske undergrund i fremtiden," udtaler Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Tallene stammer fra en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af et udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.

Over grænseværdien i hver 10. vandboring

Tallene viser samtidig, at grænseværdierne for drikke- og grundvand er overskredet i 13,5 pct. af prøverne.

Hvis mængden af pesticidrester overstiger grænseværdien, er vandet uegnet som drikkevand og må derfor ikke ende i vandhanen. Derfor er vandværkerne i stigende omfang tvunget til enten at overveje, om de skal anlægge nye boringer, hvis det er muligt, om de skal blande grundvand forskellige steder fra, eller om de skal rense sig ud af problemet.

De mange fund af pesticidrester gør det sværere at levere rent drikkevand i Danmark ifølge Danmarks Naturfredningsforening. Hovedparten af drikkevand dannes desuden i store områder et stykke fra boringerne – de såkaldte indvindingsområder – hvor vandet fra overfladen siver ned gennem jorden mod grundvandsmagasinerne.

"Udfordringerne opstår, når der er for få grundvandsmagasiner, som kan bruges til drikkevand. Så kan man ikke anlægge en ny boring. Vi skal derfor have beskyttet større sammenhængende arealer – grundvandsparker, hvor man undlader at bruge pesticider eller kemikalier, der kan sive ned i jorden. Det er dyrt og besværligt at rense drikkevand, så det bedste for drikkevandet er at oprense punktkilder og beskytte arealer i de områder, drikkevandet indvindes," siger direktør i vandselskabernes brancheorganisation DANVA, Carl-Emil Larsen, til Danmarks Naturfredningsforening.

Det er ikke kun rester af pesticider, der ikke længere anvendes, forskerne finder i prøverne. Bl.a. er der flere vandboringer med rester af ukrudtsmidlet glyphosat, der for tiden er det mest anvendte pesticid i Danmark. Derudover finder man også nedbrydningsproduktet 1,2,4-Triazol, der stammer fra svampemidler, som stadig er tilladte.

Flere artikler fra samme sektion

Danske Regioner råber op: Forureningen af vores drikkevand har nået et kritisk punkt

Forureningen af drikkevandet med pesticider og andre giftstoffer er nu så omfattende, at den udgør et ressourceproblem, advarer Danske Regioner, som også peger på, at vi bruger mere drikkevand, end der dannes.

27-02-2024 3 minutter Drikkevand,   Miljø,   Pesticider

Kødproducent stiller op som forperson i Økologisk Landsforening

Der bliver ikke kampvalg om posten som forperson i Økologisk Landsforening, da blot en enkelt kandidat har meldt sig inden deadline. Louise Køster trak sig fra posten tidligere på måneden.

26-02-2024 4 minutter Økologisk Landsforening

Vores fødevaresystem er så ubæredygtigt, at det efterlader os med en ubetalt regning på 70 billioner kr.

Nutidens landbrug koster mere, end det skaber i værdi og bidrager både til klimaforandringer og overvægt. Men der er en anden vej, som gør landbruget til både en klimagevinst og en bedre forretning, viser en rapport om det globale fødevaresystem. Spørgsmålet er, om politikerne tør tage tyren ved hornene.

21-02-2024 11 minutter Bæredygtighed,   Klima,   Biodiversitet