Annonce
Annonce
Med regeringens vedtagne virkemidler står Danmark uden yderligere indsatser til at nå en reduktion på godt 57 pct. i 2030 i forhold til 1990. Målet er 70 pct. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
Trods fremskridt: Klimarådet kan stadig ikke se, hvordan Danmark når sit klimamål i 2030
Regeringen mangler stadig at anskueliggøre, hvordan Danmark skal opfylde sin målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.
Først den gode nyhed: Der ér sket fremskridt de seneste to år på klimafronten, lyder vurderingen fra Klimarådet i sin nye statusrapport.
Den dårlige nyhed er, at rådet stadig ikke kan se, at regeringens klimastrategi anskueliggør, hvordan målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 nås. Helt konkret mangler der en strategi for at reducere 10 mio. ton CO2e i 2030.
Med regeringens vedtagne virkemidler står Danmark uden yderligere indsatser til at nå en reduktion på godt 57 pct. i 2030 i forhold til 1990, og der er et resterende reduktionsbehov på mellem 1,1 og 4,2 mio. ton CO2e for at nå 2025-målet om en reduktion på 50-54 pct.
Derudover er der høje eller moderate risici forbundet med store dele af de reduktionseffekter, som indgår i det seneste års klimaaftaler.
"Regeringen er kommet langt i sin indsats, men det er ikke ensbetydende med, at det er tydeligt, hvordan de sidste reduktioner skal findes. Vi mangler stadig at se, hvordan regeringen vil gå resten af vejen til 70-procentsmålet, ved at den viser, hvilke konkrete initiativer der skal få os i mål," siger formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, i en pressemeddelelse.
Der er dog udsigt til, at vejen mod klimamålet bliver mere tydeligt, i takt med at regeringens politiske køreplan på klimafronten effektueres, og der tages fat i flere af de relevante sektorer på området, nævner Klimarådet.
Mangel på bæredygtig biomasse
Ser man længere frem i tiden mod målet om at blive netto-nul-udleder - altså at vi ikke udleder mere, end vi kan optage igen - ser Klimarådet en væsentlig udfordring i manglen på kulstof fra biomasse. Som det ser ud nu, vil de negative emissioner formentlig kræve mere biomasse, end hvad Danmark bæredygtigt kan bruge.
'Der er knaphed på bæredygtig biomasse på globalt plan, og kulstoffet skal bruges både til lagring for at opnå negative udledninger og til grønne brændstoffer. Danmark bør allerede nu indrette klimapolitikken med denne udfordring for øje,' skriver Klimarådet og tilføjer:
'For at mindske kulstofudfordringen bør et ensidigt fokus på negative udledninger undgås. Som konsekvens bør Danmark stræbe efter at reducere de tilbageværende udledninger i betydelig grad. Det gælder særligt i landbruget, som tegner til at blive den største kilde til udledninger i 2050.'
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.