Studie: EU-milliarder til landbruget øger uligheden og favoriserer klimasyndere

EU's milliardstøtte til landmændene går i høj grad til dem med det største klimaaftryk, og som i forvejen har den største indkomst.

Det viser en kortlægning af EU's landbrugsstøtte, som forskere fra det svenske center for bæredygtighedsstudier på Lunds Universitet har foretaget.

Ca. 80 pct. af EU's landbrugsstøtte går til 20 pct. af landmændene, og forskerne er dykket ned i, hvorvidt midlerne understøtter EU's grønne målsætninger og FN's 17 bæredygtighedsmål.

"Vi viser sort på hvidt, at den nuværende støtte øger uligheden i indkomst blandt landmænd frem for at sænke den, og at støtten, der skulle gå til at udvikle landdistrikterne, i stedet går til urbane områder som London. De nuværende støttemidler støtter primært de landbrugsregioner, der udleder flest drivhusgasser, dyrker på den mindst biodiversitets-venlige måde og skaber færrest landbrugsjob," siger Mark Brady, økonom ved Lunds Universitet samt Sveriges Landbrugsuniversitet, til Lunds Universitets hjemmeside.

Han fortæller, at forskernes håb er, at studiet kan føre til "radikale ændringer" i måden, som EU's midler uddeles på, så de i højere grad går til mere bæredygtighed og støtter de landmænd, som har mest brug for den økonomiske håndsrækning. Det vil betyde, at der skal mere gennemsigtighed i systemet og en mindre kompleks afrapportering. I gennemsnit bruger EU årligt 54 mia. euro i landbrugsstøtte, og forskerne vurderer, at en stor del af midlerne kunne bruges bedre på reelle initiativer til gavn for eksempelvis klimaet og naturen.

Forsker: EU har et ansvar

I studiet oprettede forskerne en database over de geografiske områder, der modtog støtte, samt årsagerne til støtten baseret på udbetalingen i 2015. Herefter analyserede de, hvordan midlerne blev brugt i relation til ni bæredygtighedsmål samt FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. De fandt bl.a. at: 

• Godt 24,2 mia. euro af i de sammenlagt 59,4 mia. euro, som blev udbetalt det pågældende år, gik til regioner, hvor den gennemsnitlige indkomst for en landmand i forvejen lå over EU's median-indkomst. 

• 70 pct. af de godt 24 mia. euro (16,9 mia. euro) gik samtidig til de regioner, der var blandt de 50 pct. mest udledende målt på drivhusgasser

• Knap 58 pct. (14 mia. euro) gik til 40 pct. af regionerne med lavest naturværdi på landbruget.

• CAP-støtten var 1,5 gange højere i de regioner med størst klimabelastning end regionerne med lavest belastning.

• 2,5 mia. euro, som var landdistriktsmidler - midler, der skal gå til at udvikle landdistrikterne - blev tildelt urbane områder.

"Lige nu får de landbrugsregioner med de højeste drivhusgasudledninger fra den intensive husdyrproduktion betaling for at forurene. Landbrugsstøtten burde være baseret på behov og resultater for at sikre social og miljømæssige fordele," siger Kimberly Nicholas fra Lunds Universitet og medforfatter til studiet.

Hun mener, at EU har et ansvar for at sikre, at støtten reelt går til samfundsgoder, og at unionen skal blive bedre til at holde øje med dette.

Økologer vil have ny støttemodel

Forskerne konkluderer, at CAP'en hár muligheden for at understøtte mange bæredygtighedsmål, men at: 'overdreven støtte lige nu går til de regioner, som ville klare sig relativt godt alligevel' og at: 'regioner, hvor landbrugssystemerne i høj grad bidrager til samfundsgoder via mere ekstenstivt og mindre intenstivt landbrug potentielt set underbetales for at bidrage med disse goder'. 

Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef hos Økologisk Landsforening, siger til Økologisk Nu, at foreningen ønsker at få afviklet den passive arealstøtte, så midlerne i stedet netop øremærkes samfundsgoder såsom landbrugets bidrag til dyrevelfærd, klimaet, naturen og rent drikkevand.

"Jeg kan da håbe, at et studie som dette fra Lunds Universitet kan medvirke til, at medlemslandene bakker EU-Kommissionen op i sin jord-til-bord-strategi, hvor den direkte siger, at støtten skal omlægges, så den ikke længere betaler landmænd og virksomheder for at eje jord, men derimod betaler dem for deres miljø- og klimabidrag," siger hun.

Hun mener ikke, at støttesystemet i sig selv favoriserer de rigere landmænd, men at der er en tendens til, at de store effektive landbrug også er dem med den bedste økonomi - og jo større arealer man råder over, desto mere arealstøtte kan man få.