ØL: Landbrugsstøtten skal gå til klimaet, naturen og miljøet

EP-VALG 2019

Af: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening

EU's landbrugsbudget skal opretholdes, men det skal ikke længere anvendes til fødevareproduktion – behovet nu er et andet, end dengang Romtraktaten blev formuleret. 

Vi skal derfor i gang med gradvis at erstatte støtte til fødevareproduktion med betaling til landmanden for at levere fælles goder som klima, natur, miljø, husdyrsystemer hvor dyrene er sunde og har et meget lavt behandlingsbehov, rekreativ adgang til landbrugslandskaberne m.v.

Det handler ikke om, at vi skal ophøre med at lave fødevarer – det handler om at acceptere, at vores fødevareproduktion er et erhverv med en markedsøkonomi. der kan stå på egne ben. 

EU's borgere skal ikke længere støtte et erhverv, der kan fungere på markedsvilkår. EU's borgere skal derimod betale for, at landmanden også kan levere goder til fælles bedste, som ikke kan finansieres via en fri markedsøkonomi. Vi efterspørger alle indsatser for klima, natur mm., og landmanden kan potentielt levere det, men landmanden kan ikke prioritere det, hvis der ikke kommer en betaling for det.

Det kan vi ændre på med nedenstående initiativer:

Indfør krav om, at alle europæiske landmænd skal lave et klimaregnskab med et nationalt CO₂e-loft på hvert landbrug svarende til medlemslandenes klimaforpligtelser: Overholdelse af CO₂e-loftet kan være forudsætningen for at få adgang til EU's støttemidler. Leverancer under loftet kan honoreres med stigende betaling fra EU's støttemidler, overskridelser af loftet kan udløse krav om betaling for en klimakompensation. Et sådant system vil give et økonomisk incitament, hjælpe landmanden til omstilling, og klimaaftrykket vil kunne afspejles i produktpriserne til forbrugeren.

Denne tilgang vil også kunne afværge, at en reduktion i husdyrproduktion pga. klimaforpligtelser i ét medlemsland modsvares 1:1 af vækst i husdyrproduktion i et andet medlemsland.

Brug EU's landbrugsstøttemidler i kampen for at stoppe biodiversitetskrisen. 
En mulig model: Alle landmænd, der vil modtage EU-støttemidler, skal lave en biotopkortlægning og dokumentere et minimum af naturindhold på bedriften. Plads til natur og naturpleje, ud over det der opfylder minimumskravet, honoreres med stigende betaling. Nationalt/regionalt/lokalt kan man vægte forskellige naturtiltag forskelligt, således at tiltag, der er særligt efterspurgte nationalt/regionalt/lokalt, vægter tungere i adgangen til såvel minimumsbetaling som i optjening af adgang til ekstra betaling.

Indret betaling fra EU's landbrugsstøtteordninger, så det er betaling ud over overholdelse af generelle minimumsregler:

• Så længe det er tilladt at anvende pesticider, så skal de landmænd, der undlader dette, have adgang til en betaling for det, da de tager et særligt hensyn til drikkevand og natur – det er konkurrenceforvridende, når de skal konkurrere med produkter fra landbrug, hvor der må anvendes pesticider. Prisen på produkter fra landbrug der har brugt sprøjtemidler afspejler ikke de fulde samfundsomkostninger.

• Landmænd, der frivilligt underlægger sig et lavere N-loft, skal have en betaling for dette – de påtager sig en særlig opgave for at beskytte vandmiljøet og naturen.

• Landmænd, der indretter en husdyrproduktion i åbne mere ekstensive systemer, som erfaringen viser giver et lavere medicinforbrug, kan få en betaling for dette, fordi de beskytter samfundet mod antibiotikaresistens. 

Hvordan kommer vi i gang:

• Start med at pålægge medlemslandene at reservere 50 pct. af budgettet, der i dag går til støtte af fødevareproduktion (søjle I), til betaling for fælles goder – det der kommer til at hedde eco-schemes.

• Anvend eco-scehmes til at betale for klima- og naturleverancer og udnyt den nye mulighed, der er på vej for at lægge en incitamentsbetaling oven i eco-schemesaftalesatser.

• Introducer den såkaldte bruttoarealmodel, der er formuleret her i Danmark, så i det omfang, der fortsat gives basisstøtte fra søjle I, udbetales den til hele landbrugsarealet inkl. markskel, læhegn, områder med buske og træer, tørre og fugtige pletter i marken – alt det, som fortrænges af den nuværende model, men som vi efterspørger en ændring af.

Ovenstående forslag betyder, at de lande, som fortsat har et landbrug, der rummer plads til fælles goder og hensyn, kan få betaling for at opretholde det, og lande som Danmark med et meget intensivt landbrug får betaling for at sikre, at der kommer plads til fælles goder – Det er grøn omstilling.