EU skrotter forslag om at "censurere" veganske mejeri-erstatninger

Det skulle være slut med, at plantebaserede produkter kan bruge termer, der kan kobles til animalske mælk-, smør- og yoghurtprodukter. Det var hensigten med det omdiskuterede Amendment 171, som EU-politikere nu har valgt at skrotte forud for forhandlingerne om landbrugsreformen.

Forslaget ville bl.a. forbyde, at et plantebaseret produkt måtte markedsføre sig som et "vegansk alternativ til yoghurt", bruge betegnelser som "cremet" og benytte samme type kartoner som mælk og yoghurt. Forslaget ville desuden forbyde, at de plantebaserede produkter måtte skrive deres udledning af drivhusgasser sammenlignet med et lignende animalsk produkt.

På den ene side har fortalere for forslaget argumenteret for, at det ville mindske risikoen for vildledning af forbrugerne.

"Ikke-animalske produkter kan ikke stjæle vores mejeri-termer og det velfortjente gode ry, som mælk og andre mejeriprodukter har," har organisationen European Dairy Food Association tidligere udtalt til Food Navigator.

På den anden side har modstandere ment, at det handlede om at censurere de plantebaserede produkter. Det er også blevet påpeget, at forslaget ville fjerne informationer, der kan være vigtige for allergikere, som ønsker et mejerilignende produkt.

Knap en halv mio. borgere har skrevet under på en protest mod forslaget, og det vækker glæde hos flere producenter og NGO'er, at forslaget nu er taget af bordet.

“Det er virkelig godt at se, at EU-Parlamentet igen har valgt at lytte til fornuften, forbrugernes ønsker og behovet for grøn omstilling. Vi er også glade for, at mange danske parlamentarikere var imod et forbud,” siger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.

Jasminj de Boo, vicepræsident for foreningen ProVeg International, kalder EU's beslutning for en "sejr for den sunde fornuft" og uddyber:

"Borgere, industrien og eksperter har talt, og EU har lyttet. Det havde været absurd at censurere plantebaserede produkter og samtidig fortælle forbrugerne, at de bør skifte til en plantebaseret kost. Tænk hvis man censurerede elbiler eller genanvendt papir," siger hun til plantbasednews.org.

Francisco Guerreiro, der er medlem af Europa-Parlamentet, er en af de politikere, som var imod forslaget. Han har kaldt det "en skam", at det overhovedet var på bordet i første omgang.

"Den plantebaserede industri spiller en vigtig rolle inden for miljømæssig bæredygtighed, sundhed og dyrevelfærd, og EU skal understøtte dens vækst - ikke bremse den," har han tidligere udtalt til plantbasednews.org.

Henrik Lund, direktør for den plantebaserede producent Naturli', siger til fødevarewatch.dk:

"Hvis lovforslaget blev vedtaget, så havde det været konkurrenceforvridende. Det var det, mejeriindustrien og mælkelobbyen prøvede at forbyde i et desperat forsøg på at gå imod den tendens, der er i hele verden, omkring ændret forbrugeradfærd og grøn omstilling."

Jørgen Hald Christensen, der er direktør i Mejeriforeningen, mener dog ikke, at forslaget kan tolkes som en modstand mod grøn omstilling:

"Det er ene og alene et spørgsmål om forbrugeroplysning," siger han til fødevarewatch.dk.

Sidste år blev et forslag, der skulle forbyde plantebaserede køderstatninger at bruge termer som "veggie-burger" og "plantepølser", nedstemt i EU.