Annonce
Annonce
Biogasbranchen forstår ikke, at ekspertgruppen foreslår at pålægge CO2-afgiften på både fossil naturgas og den mere klimavenlige biogas. Ifølge branchen risikerer forslaget at bremse den grønne omstilling. Foto: Irene Brandt-Møller
Ekspertgruppe anbefaler CO2-afgift, som er det halve af Klimarådets anbefaling
Folketingets ekspertgruppe er nu klar med sit forslag til en fremtidig CO2-afgift - faktisk er den klar med hele tre forslag til en afgift. Hos Biogas Danmark er man skuffet og undrer sig.
750 kr. Så meget skal det koste at udlede ét ton CO2 i 2030. Prisen varierer dog, og i sidste ende afhænger det hele afhænger af, hvilken model politikerne vælger at implementere.
Forslaget kommer fra ekspertgruppen, der blev nedsat af Folketinget i 2020 til at udarbejde en model for en fremtidig CO2-afgift. Faktisk har gruppen tirsdag fremlagt hele tre mulige modeller, som det nu er op til politikerne at tage op til overvejelse. Forslagene berører også den del af landbruget, der kan relateres til energiforbruget, mens de biologiske processer såsom udledningen af lattergas og metan først bliver behandlet i næste rapport, der ventes at være færdig senere på året.
Den første model, der fremlægges, er den billigste for samfundet, men har også størst risiko for lækage - altså at produktionen flytter til udlandet. Her skal virksomheder omfattet af EU's kvotesystem betale 375 kr. pr. ton CO2 i 2030 plus kvoteprisen i EU, mens den ikke-kvoteomfattede industri skal betale 750 kr. pr. ton.
Model 2 indebærer de samme satser, men vil give en rabat til de industrier, der bliver hårdest ramt af afgiften, og samtidig skal der bruges penge på at fange og lagre CO2.
Model 3 sænker afgiftsprisen til 600 kr. for ikke-kvoteomfattede erhverv og 225 kr. for de kvoteomfattede og vil bruge endnu flere penge på at fange og lagre CO2. Denne model er den dyreste for samfundet. Se de tre forslag yderligere forklaret nederst i artiklen.
Biogasbranchen frygter for udviklingen
Afgiften ligger i dag på omkring 180 kr. pr. ton, men er uensartet, og mange går fri, så ambitionen er at lave en ensartet afgift på tværs af industrien. De miljøøkonomiske vismænd har foreslået at hæve afgiften til 1.200 kr. pr. ton, mens Klimarådet har anbefalet 1.500 kr. Altså op mod det dobbelte af hvad ekspertgruppen nu anbefaler.
Hos brancheforeningen Biogas Danmark er man skuffet over den del af udspillet, der omhandler gas, og frygter, at CO2-afgiften vil få store konsekvenser for udviklingen af biogas i Danmark. Det skyldes, at naturgas og biogas ifølge afgiftsmodellen lægges under ét, da ekspertgruppen ikke mener, at de to gasarter kan skelnes, når de blandes i gasnettet.
Dermed mister forbrugerne et økonomisk incitament til at vælge biogassen over den fossile naturgas, lyder argumentet fra Biogas Danmark, som også kalder det faktuelt forkert, at de to gasarter ikke kan skelnes, selvom de leveres gennem samme gasnet.
Foreningen peger på, at virksomheder i Sverige og Tyskland, der importerer biogas fra Danmark, netop kan få refunderet CO2-afgiften via oprindelsesgarantier fra Danmark som dokumentation, og det samme bør være tilfældet i Danmark, hvor virksomheder, der bruger biogas, også skal kunne få refunderet CO2-afgiften, mener den.
”Vi har verdens grønneste gasnet, hvor gassen udvikler sig lige så klimavenlig som strømmen i vores elnet. Derfor er det helt tosset at gøre klimaneutral biogas dyrere med en CO2-afgift. Det vil bremse udviklingen af grøn forsyningssikkerhed i energiproduktionen og den grønne omstilling af vores produktionsvirksomheder og tunge transport, hvilket vil koste vækst, udvikling og danske arbejdspladser navnlig i landdistrikterne,” siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark, i en pressemeddelelse.
De tre modeller
Model 1
Den første model er den, som gruppen vurderer som værende billigst for samfundet: Den indebærer en CO2-afgift, hvor virksomheder, der ikke i forvejen er omfattet af EU's kvotesystem, skal betale 750 kr. i afgift pr. udledt ton CO2 i 2030.
For kvoteomfattede virksomheder, der i forvejen står for langt størstedelen af den danske udledning, vil prisen være 375 kr. pr. ton. Dette beløb skal dog lægges oven i den kvotepris, de i forvejen betaler til EU, hvorved den samlede pris pr. udledt ton CO2 ender på 1.125 kr. i 2030.
Derudover gives der et tilskud til negative udledninger. Provenuet til staten kan tilbageføres erhvervene eksempelvis med en lempelse af selskabskatten på 0,6 pct.-point, foreslår gruppen, som dog også nævner en risiko for lækage for virksomheder med mineralogiske produktionsprocesser (f.eks. cement) - dvs., at deres produktion flytter til udlandet.
Model 2
Den anden model forsøger at imødegå lækagerisikoen hos mineralogiske produktionsprocesser med en reduceret CO2-afgiftssats på 100 kr. pr. ton for disse. De øvrige satser som nævnt ovenfor bevares.
Derudover bør afgiftsprovenuet i denne model bruges til at finansiere tilskud til fangst og lagring af CO2. Det er dog en dyr løsning, som gør, at denne model er samfundsøkonomisk dyrere end den første.
Denne model indebærer dog en lækagerisiko for andre brancher som eksempelvis raffinaderier, fiskeri og CO2-intensive virksomheder i fødevaresektoren.
Model 3
Denne model kræver ekstra finansiering enten ved at hæve den statslige bundskat med 0,05 pct. eller omprioritering af de offentlige budgetter. Provenuet skal bruges til yderligere tilskud til fangst og lagring af CO2 for på den måde at sænke CO2-afgiften til 225 kr. pr. ton for kvoteomfattede industrier og 600 kr. pr. ton for ikke-kvoteomfattede sektorer. Denne model mindsker risikoen for lækage, men er samtidig den samfundsøkonomisk dyreste model.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.