Professor: »Jeg frygter, at når politikerne har sat flueben ud for sprøjteforbuddet, så vender de ryggen til og gør ikke mere«

Under forårets valgkamp vakte toksikolog Nina Cedergreen opsigt ved at betegne et sprøjteforbud på sårbare grundvandsarealer for unødvendigt.

Forbuddet, der har opbakning fra et flertal af danskerne og et klart flertal i Folketinget, er forkert brug af vores ressourcer, da man glemmer at have fokus på farligere midler, argumenterede professoren, der arbejder på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.

Det budskab har hun for nyligt gentaget til Berlingske, hvor hun bl.a. siger, at hun føler sig "rimelig home safe" med nutidens brug af pesticider.

Men når historien har vist, at vi igen og igen har måttet forbyde godkendte midler - så sent som sidste år blev 33 sprøjtemidler forbudt - og at midler, der ikke burde findes i grundvandet, alligevel ender der, kan man så nogensinde være "home safe"? Er sprøjteforbuddet komplet ubegrundet, og hvad er det for nogle midler, hun savner mere fokus på?

I et interview med Økologisk Nu uddyber Nina Cedergreen sit synspunkt. For hendes vigtigste ærinde med udtalelserne er at minde politikerne om, at der faktisk er rigtig mange andre problematiske stoffer i vores dagligdag, som efter hendes vurdering bliver overset i debatten om vores drikkevand og miljø.

"Jeg frygter, at når politikerne har sat flueben ud for sprøjteforbuddet, så vender de ryggen til og gør ikke mere. Så siger de 'tjek, nu har vi fikset det'. Vi kan da godt forbyde pesticider på grundvandsdannende arealer, men jeg tror ikke, det kommer til at løse de problemer, der er på vej. Flere af de aktivstoffer, som er i pesticider, bruges også i andre produkter, som er mindre reguleret."

PFAS er noget af det værste

Hun forklarer, at så snart noget ikke er kategoriseret som et pesticid, gælder helt andre og meget lempeligere regler. Ofte ved man ikke engang, hvad der helt præcist er i produkterne, når de rammer markedet, og danskerne kan så købe dem til et væld af gøremål, f.eks. at fjerne alger på taget, imprægnere terrassen eller vaske og polere bilen, inden det hele til sidst bliver skyllet direkte ud i miljøet.

"Hvis der er noget, der er unødig brug af kemi, så er det da, når man får algebehandlet taget og imprægneret terrassen. Vi har så mange kilder til forurening: vejene, bildæk og undervognsbehandling, vores huse, maling og kunstgræsbaner. Jeg ville virkelig ønske, at der var meget mere fokus på dét," siger hun og understreger, at hendes kommentarer ikke skal tolkes, som at hun mener, man bare skal "sprøjte løs" i landbruget.

Nogle af de værste kemikalier er efter hendes mening de ca. 12.000 PFAS-stoffer i omløb, fordi de er svære at nedbryde - dermed ophober de sig - og deres sundhedsskadelige effekter er så klart dokumenterede for en stor del af dem. I øvrigt et problem, man har kendt til siden sidst i 1990'erne, fortæller hun.

"Der er så meget andet derude end pesticider. Det er frustrerende som forsker: Du står med 'the smoking gun', men kan ikke komme igennem til politikerne med det. Det er, som om, at når det bliver for komplekst, så opstår der en blokering, hvor de kun vil se på pesticider og intet andet," siger hun og fortsætter:

"Jeg vil gerne have det her op på den politiske agenda. Jeg vil gerne starte en diskussion, hvor vi ikke bare kigger på én gruppe af stoffer, for vi bliver simpelthen nødt til at kigge på alle de andre her," siger hun og fremviser en illustration med forskellige grupper af kemikalier, hvor pesticider udgør blot én af de mange grupper.

"Jeg ønsker ikke, at mine børn og børnebørn i fremtiden spørger mig, hvorfor vi ikke gjorde noget. Vi kunne være startet med en indsats for 25 år siden."

Har tillid til reguleringen

Nina Cedergreen har stor tillid til den danske regulering af pesticider, som ifølge hende er de mest testede kemikalier på markedet. Alligevel kom det i 2024 frem, at 33 af landbrugets godkendte midler danner PFAS-stoffet TFA, som kan ende i grundvandet. Midlerne har været brugt i flere år, men blev så forbudt i 2025. I år har EU's kemikalieagentur, ECHA, netop vurderet, at TFA er skadeligt for reproduktionsevnen.

Du siger til Berlingske: ”Vi har lavet så mange tiltag for at beskytte os mod pesticider, at jeg faktisk føler mig rimelig home safe”. EU's oprindelige risikovurdering af de TFA-dannende midler indeholdt ikke en vurdering af TFA-dannelse. Der gik fire år, fra Miljøstyrelsens egen massescreening i 2021 rejste mistanken, til midlerne blev trukket tilbage sidste år. Hvordan kan du med det in mente føle, at vi er "home safe"?

"At vi har så meget fokus på pesticiderne, at der bliver taget hånd om dem, når vi bliver klogere. Der er jo også ”naturlig plantebeskyttelse” som rotenon og nikotin, som er blevet forbudt gennem årene, når det har vist, at de kunne have for store miljø og sundhedskonsekvenser. Vi er nødt til at være opmærksomme hele vejen rundt og holde fast i proportionerne; mængderne, der anvendes, og den relative risiko. Har vi al viden? Nej, og det får vi heller aldrig, men vi ved mere om pesticider end om andre stoffer." 

Du siger også til Berlingske, at de pesticider, der danner TFA, nu er blevet forbudt. Men myndighederne mistænker fortsat flere godkendte midler for at kunne danne TFA. Hvordan stemmer det overens med, at du siger, at de TFA-dannende pesticider er blevet forbudt?

"Jeg var ikke klar over, at myndighederne havde flere pesticider i sigtekornet. Men jeg har tillid til, at hvis de viser sig at danne TFA, bliver de også forbudte."

Pesticider er væsentlig TFA-kilde

Hun understreger, at TFA ér problematisk. Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsens PFAS-taskforce står landbrugets pesticider for 26 pct. af TFA-bidraget til samfundet, og landbrugernes forbrug er med 172 ton om året den største kilde til udledningen i jord.

"Men så kunne man bare forbyde alle pesticider med fluor i stedet for at lave et generelt sprøjteforbud," svarer hun.

Vil det være dumt med et sprøjteforbud?

"Det kommer an på, hvor mange ressourcer vi skal bruge på det, og hvad vi så til gengæld ikke kan få. Jeg kender politikerne godt nok til at vide, at de har en vis mængde ressourcer, som de bruger på et problem, og de kunne måske være brugt på noget andet med en endnu større effekt på drikkevandet. Men for den almindelige forbruger vil det da ikke gøre nogen skade med et forbud - det koster jo ikke dem noget."

Ville det være bedre, hvis sprøjteforbuddet også omfattede et forbud mod gødning, som jo også er en kilde til forurening?

"Hvis vi virkelig vil sige, at de her områder skal være vores grundvandsparker, så bør vi stoppe med al aktivitet på overfladen."

Arbejder for mindre afhængighed af pesticider

Nina Cedergreen minder om de økonomiske tab, som kan ramme landmanden, hvis der indføres et pesticidforbud, og at det samtidig kan begrænse udbredelsen af pløjefri dyrkning, da denne praksis er afhængig af brugen af et pesticid som Roundup.

Kan man ikke argumentere for, at brugen af pesticider er en krykke, som har medført, at landbruget har udviklet sig i en retning, der har gjort det afhængigt af pesticider? Det har fjernet fokus fra at forædle planter til en naturlig robusthed, udvikle samdyrkningsstrategier og at lave sunde sædskifter, til at planter i højere grad er forædlet til pesticidbrug og monokultur?

"Jo, pesticider har helt klart været en krykke. Det har været en sovepude. I 80'erne sprøjtede man bare for en sikkerheds skyld. Jeg er for eksempel for GMO-teknikken, men er imod Roundup-ready genmodificerede afgrøder, fordi det fører en ekstremt doven landbrugsmæssig praksis med sig, hvor man ikke udvikler sig eller laver ordentlige sædskifter. Jeg arbejder selv med biologiske løsninger, og der er en masse muligheder, så vi kan rive os fri af den der afhængighed af pesticider. Jeg har også stor respekt for, at økologerne har valgt at se bort fra pesticiderne og arbejder med andre tiltag, hvor de er meget opmærksomme på deres systemer, og hvad der virker og ikke gør. Der er også konventionelle, som har det i sig og så indimellem lige bruger et sprøjtemiddel mod tidsler eller andet.”

KU-kollega: Sprøjteforbuddet er meget nødvendigt

Lisbeth E. Knudsen, der er professor i toksikologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, mener til gengæld ikke, at vi kan frikende pesticidernes skadelige effekt, selvom de reguleres.

"Noget kan være mere farligt end andet, men det kan ikke være uskadeligt, når det bruges til at dræbe insekter og andet med. Det ér skadevoldende. Ja, grænseværdierne er lavt sat, men jo mere man sprøjter, jo flere forskellige hormonforstyrrende og sundhedsskadelige midler udsættes vi for. Det er forsimplet at sige, at så længe vi overholder grænseværdien, så er den hellige grav vel forvaret," siger hun og tilføjer:

"I mine mere end 40 år som toksikolog har jeg aldrig oplevet, at man har hævet en grænseværdi. De bliver altid sænket, fordi man efterfølgende har fundet ud af, at de var sat for højt."

Derfor er et sprøjteforbud på grundvandsdannende arealer både "yderst relevant og meget nødvendigt", understreger hun, men anerkender også Nina Cedergreens pointe om, at der er andre problematiske stoffer, vi skal have fokus på:

"Det er klart, at sprøjteforbuddet jo ikke forebygger al forurening, for det er korrekt, at der er andre væsentlige forureningskilder end landbruget, men nogle er svære at regulere, fordi de kan være stoffer, som vi udskiller gennem afløb og andet. Her har vi mulighed for direkte at kunne gå ind og regulere en forureningskilde. Det kan ikke nytte noget, at man siger, at pesticider blot er en lille del af forureningen, og derfor vil man ikke gøre noget ved det. Man må gøre noget ved det, man kender til, og så få bugt med de andre kilder bagefter."

Her peger hun også på gødningsproblemet, hvor brugen af næringsstoffer på marken bidrager til et øget nitratindhold i drikkevandet og iltsvind og døde zoner i vores farvande.

Derfor bør sprøjteforbuddet ideelt set også inkludere et forbud mod at gødske, mener hun.

AU-professor: Pesticider bør generelt begrænses

Hans Sanderson, professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, er "generelt set" enig med Nina Cedergreen i, at pesticider i dag undersøges og vurderes grundigt - også mere end andre kemikalier.

"Er der usikkerheder? Ja. Men grundlæggende har vi eksisterende regulatoriske systemer til at evaluere og godkende pesticider og dermed de risici, vi kan acceptere. Der er dog også kritik af, at reguleringen ikke afdækker det fulde billede af risici – typisk blandingseffekter, subletale effekter, kumulative effekter på miljøet m.v. For nogle stoffer er koncentrationernes effekter på mennesker så lav, at det er usandsynligt, at der er uacceptable risici, men det vil typisk komme an på en specifik vurdering," skriver han i en mail.

Derfor håber han, at man med tiden kan lave en risikobaseret vurdering af de enkelte stoffer; altså hvor myndighederne målretter deres kontrol mod de steder og situationer, hvor risikoen for ulovlig brug eller sundhedsfare er størst, frem for i dag hvor man har sat den samme grænseværdi for alle nedbrydningsprodukter.

"Nogle grænseværdier skal måske være højere og andre måske lavere. Vi skal beskytte vores drikkevand, men også vores natur mod kemikalier generelt, heriblandt pesticider."

Adspurgt direkte om, hvad han mener om et sprøjteforbud, svarer han:

"Jeg mener, at det generelt er en god idé at begrænse brugen af pesticider. Jeg har ikke i detaljer undersøgt de generelle sundhedsmæssige risici ved brugen - der er bestemt nogle steder, hvor visse stoffer udgør en risiko, men også andre områder, hvor der kan måles stoffer, som ikke udgør en sundhedsmæssig risiko. Derfor er forbuddet langt henad vejen baseret på et forsigtighedsprincip, og så er det jo ikke et naturvidenskabeligt spørgsmål, som jeg kan svare på. Der er også andre naturhensyn, herunder biodiversitet, som måske bekymrer mig mere end human sundhedsrisici ved disse stoffer."