Slut med landmænds cvr-trick for at undgå dyrevelfærdskontrol: Regeringen styrker kontrollen med 15 initiativer

Det skal være slut med at lave et såkaldt cvr-trick for at undgå dyrevelfærdskontrollen, og fremover skal der være to tilsynsførende i stedet for én, når der er kontrol.

Det er nogle af de 15 hovedpunkter i den akutplan for dyrevelfærden, som regeringen netop har præsenteret.

En landmand kan dele sit landbrug op i flere virksomheder med hver sit cvr-nummer. Ifølge Rigsrevisionen kontrolleres kun de cvr-numre, der modtager EU-støtte, så hvis landmanden placerer grisene i et cvr-nummer uden EU-støtte, slipper den del for kontrol.

Rigsrevisionen har set eksempler på griseproducenter, der tidligere har fået trukket i støtten på grund af dårlig dyrevelfærd, og som siden er forsvundet ud af kontrollerne.

Justitsministeriet erkender, at kontrolområdet har haft for få ressourcer, og peger både på Rigsrevisionens beretning fra april 2026, som tegnede et alvorligt billede af dyrevelfærden i de danske grisestalde, og det kasseeftersyn, som justitsminister Nicolai Wammen bestilte, da han overtog ressortansvaret for dyrevelfærdskontrollen. Det viste, at 1.500 opfølgende kontroller fra 2025 og frem til midten af 2026 ikke er blevet gennemført som planlagt.

"Vi har set alt for mange omgåelser af reglerne for dyrevelfærd – og alt for meget, der ikke tåler dagens lys. Når dem, der holder dyr, ikke lever op til deres ansvar, så skal hammeren falde. Det duer ikke, at vi på papiret har ambitiøse regler for, hvordan dyr skal behandles, hvis kontrollen ikke virker godt nok i praksis. Kontrollen med vores dyrevelfærd har ikke haft de nødvendige ressourcer og medarbejdere," siger justitsminister Nicolai Wammen (S) i en pressemeddelelse.

"Med akutplanen ser vi nu frem til en meget markant styrkelse af kontrollen med dyrevelfærden i Danmark. Blandt andet vil vi mere end fordoble antallet af medarbejdere, der skal kontrollere, at alt foregår, som det skal, sende to tilsynsførende ud på hvert kontrolbesøg og øge kontroltrykket med 50 pct.," fortsætter han.

Udgifterne til akutplanen vil være på omtrent 120 mio. kr. i 2027, stigende til ca. 160 mio. kr. årligt fra 2029 og frem. Størstedelen af udgifterne vil være gebyrfinansierede, og det får Landbrug & Fødevarer til at kritisere planen.

"Helt generelt er vi for dyrevelfærd, for det lever vi af, men det her er et massivt indgreb på branchen generelt i form af gebyrer," siger Hans Christian Gæmelke, der er formand for Sektor Gris i Landbrug & Fødevarer, til TV 2.

Han tror ikke, at det gavner, at der kommer flere kontrollanter ud til besætningerne.

"Det, det handler om, er, at det er mere ensartet kontrol, og at der er den korrekte vejledning," siger han.

Flere ansatte

Med akutplanen vil regeringen også ansætte over 130 ekstra medarbejdere til dyrevelfærdskontrollen fordelt over hele landet. Der er tale om mere end en fordobling af antallet.

Regeringen vil desuden hæve kontroltrykket for kontrollen med grise og kvæg med 50 pct. og endnu mere for fjerkræ. Kontroltryk er udtryk for, hvor stor en andel af danske besætninger, der som udgangspunkt kan forvente at få et kontrolbesøg pr. år. I dag er det politisk aftalte kontroltryk på 20 pct. for grise og kvæg, og det hæves altså til 30 pct.

De mest risikofyldte besætninger vil blive kontrolleret oftere end besætninger, hvor der er lav risiko, da kontrollen baserer sig på en række risikofaktorer som besætningsstørrelse, produktionsform og tidligere sanktioner. Der vil blive kigget specifikt på producenter med dårlig regelefterlevelse.

"Det er en stor sejr for dyrene. Kontrollen har i årevis skreget på flere ressourcer og tiltag, der sikrer en langt stærkere beskyttelse af dyrene. Det får vi med akutplanen, der virkelig kan tage fat ved roden af et af de helt store svigt af dyrene," siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

Højere strafferamme

Med akutplanen vil regeringen også gennemføre de markante strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet, som udspringer af dyrevelfærdsaftalen 'Sammen om dyrene' under den tidligere regering. Strafskærpelserne vil forhøje strafniveauet og udvide mulighederne for at frakende personer retten til at have dyr. Blandt andet tredobles strafferammen for de groveste overtrædelser til fængsel i op til seks år.

Det skærpede strafniveau forventes at træde i kraft 1. juli 2027.

Regeringen vil desuden i begyndelsen af 2027 oprette en ny, selvstændig styrelse ved navn Dyrevelfærdskontrollen, som skal sikre det fornødne faglige og politiske fokus på at gennemføre en effektiv og konsekvent dyrevelfærdskontrol.

Kravet om to tilsynsførende og et kontroltryk på 30 pct. for grise og kvæg forventes at være indfaset fra 1. juli 2027. For fjerkræbesætninger forventes det at være indfaset fra 1. januar 2028.