Meningsmåling: Uanset hvem vi stemmer på, er vi ret enige om et sprøjteforbud
En stor procentdel vælgere – uagtet politisk overbevisning – tilkendegiver i en undersøgelse, at de bakker op om et sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder.
Vælgernes partipolitiske overbevisning spiller en mindre rolle, når spørgsmålet om beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder er på dagsordenen.
Det viser en undersøgelse foretaget før folketingsvalget af Wilke for de danske drikkevands- og spildevandsværkers brancheorganisation Danva baseret på 1.039 interviews.
Her fremgår det, at 96 pct. af respondenterne, som stemmer rødt, bakker op om et sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder, mens henholdsvis 87 pct. af de blå vælgere og 83 pct. af Moderaternes vælgere støtter forbuddet.
Altså er der en smule større tilslutning blandt de venstreorienterede vælgere – ni procentpoint sammenlignet med højreorienterede - men ifølge Danvas direktør, Carl-Emil Larsen, viser undersøgelsen en klar tendens.
“Undersøgelsen cementerer, at ønsket om at sikre danskernes drikkevand ved brug af et sprøjteforbud er et emne, der hæver sig over partipolitiske konflikter,” siger Carl-Emil Larsen i en pressemeddelelse.
Desuden erklærer 91 pct. af de adspurgte, at de i høj grad ønsker et sprøjteforbud, mens 86 pct. ønsker beskyttelsen af drikkevandet indført inden for fem år.
Et af de helt store politiske emner
Under folketingsvalget var netop beskyttelsen af grundvandet et af de mest omdiskuterede spørgsmål, akkompagneret af dyrevelfærd og klima.
“Et af valgets helt store emner blev rent drikkevand. Næsten alle partier uanset farve sagde, at de ønsker at beskytte det grundvand, som vi indvinder til at drikke,” skriver Carl-Emil Larsen i sin leder i magasinet DANSKVAND, hvor undersøgelsen også omtales.
Flere partier turnerede under valgkampen med forslag om indførelsen af et statsligt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder. Forslaget vil dreje sig om et område på ca. 160.000 ha landbrugsjord, hvilket ifølge Danva svarer til ca. 3,7 pct. af Danmarks areal og 6 pct. af det samlede landbrugsareal.
Bliver forslaget vedtaget, anslår en rapport fra Miljøministeriet, at det vil koste landbruget ca. 360 mio. kr. årligt i erhvervsøkonomiske tab - regningen for det øvrige samfund vil dog løbe op i milliardklassen, hvis man vælger at rense drikkevandet i stedet for at forebygge forureningen.