Dansk landbrug har netop sat rekord i forbruget af PFAS-pesticider

Selvom PFAS-problematikken er vokset de seneste få år, lader det ikke til at have afskrækket konventionelle landbrugere fra at benytte pesticider, der efterlader PFAS-stoffer i miljøet.

Nye tal, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) har fået aktindsigt i, viser nemlig, at landmændenes forbrug af disse pesticider slog rekord i den senest opgjorte planperiode, der løb fra august 2023 til juli 2024. Her blev der anvendt pesticider, der indeholdt 213 ton PFAS-aktivstof, hvilket er 17 ton mere end samme periode året forinden, som ellers var et rekordår.

De nye tal stammer fra de sprøjtejournaldata, som landbrug, gartnerier, juletræsproducenter og andre jordbrugere af en vis størrelse er forpligtede til at indberette til Miljøstyrelsen.

I den seneste planperiode fra august 2023 til juli 2024 blev der anvendt 213 ton PFAS-aktivstof, hvilket er 17 ton mere end i den tilsvarende periode året forinden, der ellers var et rekordår.

De pågældende pesticider nedbrydes til TFA, der er en såkaldt kortkædet PFAS-type, som er meget vanskelig at nedbryde og derfor vil forekomme længe i naturen.

Da TFA samtidig er meget mobil i vand- og jordmiljøet, bliver det let transporteret ned i grundvandet og i vores drikkevand. Det er samtidig vanskeligt at fjerne TFA fra drikkevandet, og den almindelige drikkevandsbehandling fjerner det ikke.

Studier har vist, at TFA kan skade fertiliteten og leveren.

"Det er dybt bekymrende, at brugen af PFAS-pesticider bliver ved med at stige, selvom miljø- og sundhedsforskere nu i flere år har råbt op og advaret mod stofferne. PFAS-pesticiderne er designet til at være svære at nedbryde – og derfor ender de i miljøet som evighedskemikalier. Det synes jeg slet ikke, vi kan acceptere som samfund," siger Maria Reumert Gjerding, præsident i DN, i en pressemeddelelse.

Stigningen skyldes blandt andet, at forbruget af fluopyram, der særligt bruges mod svampeangreb i vinterhvede og vårbyg, er steget igen efter et dyk året forinden.

Samtidig ligger forbruget af fluazinam, der primært bruges mod svampesygdomme i kartofler, også på et højt niveau for andet år i træk. En del af stigningen kan ifølge DN henføres til, at svampemidler med aktivstoffet cyazofamid blev forbudt for to år siden, og at mange landmænd derfor har erstattet dem med pesticider, der indeholder fluazinam.

Billund og Ikast-Brande i toppen

Det største forbrug målt per ha ses i Midtjylland; øverst ligger Billund Kommune, hvor der blev spredt 138,2 g PFAS-stof per ha, og lige efter ligger Ikast-Brande Kommune med 138,1 g. Nummer tre er Herning Kommune, hvor der blev spredt 115,4 g per ha. Det skal dog siges, at pesticiderne kan være brugt i en anden kommune end dér, hvor den enkelte virksomhed er registreret.

De senere år har der været omfattende fund i grundvandet af PFAS-forbindelsen TFA. I forbindelse med en massescreening i 2020 blev TFA påvist i 89 pct. af 247 undersøgte boringer.

Myndighederne har derfor undersøgt syv pesticider for, om de kan danne TFA, og forsøg har siden bekræftet, at de alle gør det. Nogle af dem har et "ikke uvæsentligt bidrag" til TFA i dansk grundvand, lød vurderingen i en rapport, som udkom i december.

Miljøstyrelsen er siden gået i gang med at vurdere, om der skal gribes ind over for nogle af aktivstofferne, men endnu er der intet forbud mod brugen af dem.

Maria Reumert Gjerding mener dog, at et forbud er den eneste løsning:

"Det er tydeligt, at landbrugets PFAS-pesticider udgør en trussel mod vores grundvand og dermed mod fremtidens drikkevand. Derfor er der ingen anden vej end at forbyde de her stoffer med det samme."