Det er klokkeklart bedre for kyllingers velfærd at vokse langsommere, fastslår forskning

I et nyt review-studie har forskere ved Aarhus Universitet undersøgt, hvad den eksisterende forskning i væksthastigheden hos kyllinger har for deres velfærd, og konklusionen er klar:

Hurtigtvoksende kyllinger som den vidt udbredte turbokylling Ross 308 har større risiko for alvorlige velfærdsproblemer som gangbesvær, benlidelser, kontaktdermatitis, hjerte-karsygdomme og højere dødelighed sammenlignet med langsommere voksende genotyper.

Langsommere vækstrater er konsekvent forbundet med forbedret velfærd, og selv en mindre reduktion i væksthastigheden kan medføre betydelige velfærdsforbedringer, lyder det. Alene en øget vækst på få gram om dagen har vist en negativ sammenhæng med kyllingers mobilitet.

"Derfor kan det konkluderes, at reduktioner i vækstraten kan føre til forbedringer i dyrevelfærden," skriver forfatterne, Anja Brinch Riber og Kaitlin E. Wurtz, hhv. seniorforsker ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet og postdoc ved Aarhus Universitet.

Negativ effekt ved blot 3 g

Forskerne påpeger dog, at konklusionerne vedrørende forskelle i vækstraten på få gram om dagen er mere usikre, fordi der ikke er lavet nær så mange studier som for større vækstforskelle.

"De få eksisterende undersøgelser, der sammenlignede genotyper med mindre forskelle i væksthastighed, fandt overvejende, at den langsomst voksende af de undersøgte genotyper viste forbedret velfærd, hvilket indikerer, at selv om andre faktorer kan have en indvirkning, kan selv mindre reduktioner i væksthastighed resultere i forbedret velfærd," skriver de.

I den økologiske produktion blev den daglige tilvækst for få år siden hævet fra 35 til 38 g om dagen, og efterfølgende observerede man en dårligere gaitscore (evnen til at gå ubesværet) hos kyllingerne. Forskerne bemærker dog, at negative ændring også kan hænge sammen med den samtidige introduktion af den nye genotype Ranger Gold, og gaitscoren var stadig markant bedre end hos de hurtigtvoksende konventionelle genotyper som Ross 308 og Cobb500.

Adskillige sundhedsproblemer

Dykker man ned i detaljerne, skriver forskerne, at de hurtigtvoksende genotyper generelt har dårlige gangfunktion, og deres vækst i brystmusklerne påvirker balancen negativt, hvilket øger risikoen for skader. De kan ligefrem have ondt som følge af væksten.

De har også en tendens til at sidde ned i længere tid ad gangen, hvor de er i kontakt med våd og beskidt strøelse, som giver større risiko for svidningsskader - såkaldt kontaktdermatitis.

På grund af deres hastige vækst er de mindre aktive og bruger derfor mindre tid på naturlige adfærdsformer som fouragering og støvbadning og engagerer sig mindre i berigelsesmaterialer, hvilket hæmmer deres velfærd. Og det er ikke, fordi motivationen til det er avlet væk; forskningen viser nemlig, at moderne kyllinger stadig besidder disse urgamle instinkter til at bevæge sig og udforske miljøet, påpeger forskerne.

"Hurtig vækst og høj kropsvægt kan have en negativ indvirkning på fuglenes evne til at gå og navigere i deres omgivelser, hvilket gør det vanskeligt at udtrykke adfærd som at stå, søge føde, udforske, sidde på hug og slå sig ned på forhøjede strukturer," skriver de endvidere.

Flere dør pludseligt

De er også mere udsatte for hjerte-karlidelser, herunder sudden death-syndrome, som tager livet pludseligt af en kylling, der ellers ser rask ud.

Derudover er de hurtigtvoksende genotyper mere sårbare over for varmestress, da deres stofskifte i forvejen producerer mere varme, og dødeligheden er generelt højere, når kyllingerne vokser hurtigere.

Den hastige vækst skaber forringer også velfærden for avlsfuglene, der oplever højere niveauer af foderrestriktioner, da de skal forhindres i at overspise, hvilket er forbundet med sult, frustration og stress. Avlfugle, der vokser langsommere, bliver ikke begrænset i lige så høj grad.

Forskerne anerkender, at andre faktorer kan påvirke velfærden, såsom management, hygiejneforhold, lys, ernæring og floktæthed, men at det er genetikken, især den knyttet til væksten, som spiller den største rolle for kyllingernes velfærd.

Fra 1957 til 2005 har avlsproducenter øget væksthastigheden hos kommercielle slagtekyllinger med 400 pct. En genotype som Ross 308 kan vokse 60 g om dagen og nå en slagtevægt på under seks uger.