Tænketank: Hvert 10. landbrugsareal skal ud af drift for at redde vandmiljøet

Mindst hver 10. landbrugsmark skal tages ud af drift, hvis Danmark skal nå i mål med at genskabe et rent vandmiljø. Det vurderer Tænketanken Hav i en ny rapport.

"Havets tilstand er alarmerende. Vi ser markante og historiske iltsvind allerede nu i kystnære områder. Der er behov for akut handling," siger Liselotte Hohwy Stokholm, direktør for Tænketanken Hav, i et interview med Politiken.

Kun fem af 109 fjorde og indre farvande er i god tilstand, og de gentagne iltsvind skyldes altovervejende udledning af kvælstof, hvoraf en stor del er overskydende gødning fra markerne. Nogle danske kystvandområder (især de åbne områder) domineres af internationale næringsstofbidrag, men tænketanken understreger, at det stadig er et dansk ansvar at opnå god økologisk tilstand.

Kvælstofudledningen til det danske havmiljø var i gennemsnit 56.300 ton per år mellem 2016 og 2018, hvilket er markant over grænsen på 38.300 ton, der anses for at være grænsen, hvis målsætningen om god økologisk tilstand skal overholdes. Udledningen af kvælstof blev nedbragt med ca. 40 pct. i perioden 1990-2000, men de seneste 20 år er udledningen ikke blevet nedbragt væsentligt.

Økonomiske gulerødder

Tænketankens rapport viser også, at selv hvis regeringens krav om flere efterafgrøder og vådområder kommer til at virke efter hensigten, skal landbruget stadig stoppe med at dyrke op mod 300.000 ha ud af de sammenlagt 2,6 mio. ha landbrugsjord, og selv da vil der sandsynligvis blive udledt for meget kvælstof.

Det er således nødvendigt at tage de økonomiske værktøjer i brug eller overveje endnu mere udtagning af jord, skriver tænketanken. Princippet om, at forureneren skal betale for sin udledning i form af en afgift, er en mulighed. Et alternativ kan være at lade kvoter sætte en øvre grænse for, hvor meget landbruget i det enkelte vandopland må udlede.

Derudover kan areal- og projekttilskud samt såkaldte auktionsbaserede tilskud - her byder den enkelte landbruger selv ind på, hvor meget det vil koste at lave en bestemt adfærdsændring - give incitamenter til at nedbringe kvælstofudledningen.

Rapporten nævner desuden skovrejsning som et værktøj, og at øget rensning af spildevand kan være nødvendigt, især i kystvandoplande hvor andre virkemidler ikke er mulige. Tiltaget har imidlertid relativt høje omkostninger, men kan være en nødvendig løsning i visse områder​.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) betegner rapporten som »solidt fagligt input«.

"Jeg er helt enig i, at landbruget skal fylde mindre, og naturen skal have mere plads og dermed give fornyet ilt til det pressede vandmiljø. Udtagning af markant mere landbrugsjord er et af værktøjerne og noget af det, som vi drøfter i den grønne trepart i disse uger," siger han i en skriftlig kommentar til Politiken.