Dansk-ugandisk øko-landbrugsmodel kan være en livline for tusindvis af flygtninge

Et nyt samarbejde kan tænde håb om en bedre fremtid for tusindvis af flygtninge i Uganda. Samarbejdet er lavet mellem FN-organisationen World Food Programme i Uganda og lokale landbrugsorganisationer, som Økologisk Landsforening arbejder sammen med.

I løbet af 2024 skal 1.000 familier fra flygtningeområdet Kyaka II teste en model for teamwork, hvor deltagerne deler viden om at bruge økologiske landbrugsmetoder.

Modellen kaldes ’Family Farmer Learning Group’ (FFLG) og er i løbet af 15 år udviklet og udbredt af Økologisk Landsforening i tæt samarbejde med flere landbrugsorganisationer i Uganda.

Kyaka II er ikke en flygtningelejr som sådan, men et 81,5 km2 stort område i Kyegegwa-distriktet i det sydvestlige Uganda, hvor mindst 120.000 flygtninge er fordelt ud på en lang række landsbyer.

Flygtningene stammer især fra Den Demokratiske Republik Congo. I mange år har navnlig den østlige del af Congo, som Uganda grænser op til, været præget af borgerkrig og interne konflikter, der har fordrevet mindst 600.000 flygtninge til nabolandene.

Får små jordlodder

Flygtningefamilierne i Kyaka II har fået tildelt små jordstykker på 30x30 meter af den ugandiske stat, hvor de kan bygge et hus, og ideen er, at de skal leve af afgrøder, de selv dyrker.

Desuden er familierne til dels støttet af madrationer fra World Food Programme. Den type humanitær bistand er dog ved at tørre ud i regionen pga. andre store konflikter som dem i Gaza og Ukraine, og derfor er det »vitalt, at vi udvikler mere langsigtede og bæredygtige metoder«, mener Badre Bahaji, der er ansvarlig for innovationsteamet i World Food Programme i Uganda.

Badre Bahaji forklarer, at flygtningefamilierne bor på ubestemt tid side om side med lokalbefolkningen. Det er desværre ikke altid uden problemer.

»Der er mange eksempler på konflikter. Det sker, at flygtningene får mere støtte end de lokale, og det kan være svært at se på, at flygtninge får det ene hjælpeprogram efter det andet, når man selv har meget få midler. Konflikterne kan være alt fra skænderier til reel vold, og det kan handle om rettigheder til jorden eller tyveri af afgrøder,« siger Balre Bahaji.

Han forklarer, at det med afgrøde-tyverier er et udbredt problem i hele Uganda:

»Hernede plejer man at sige, at man skal høste sine afgrøder fem dage, før de er modne. Sådan sikrer man sig bedre mod tyverier.«

Teamwork gavner tilliden

Der er altså et stort behov for at udvikle mere lokalt forankrede og bæredygtige tiltag for både flygtninge og de øvrige familier i Kyaka II. Det er her, FFLG-metoden kommer ind i billedet. Den går ud på, at man samler omkring 20 familier med småskalalandbrug og lærer dem at dyrke økologisk landbrug under den tropiske sol. Til hver gruppe uddannes en facilitator.

FFLG’erne skiftes fx en gang om ugen til at besøge landbrug i gruppen, hvor facilitatoren hjælper medlemmerne med at dele viden med hinanden om at bruge de økologiske metoder. Blandt dyrkningsmetoderne er jorddække for at skærme mod solen, planter som fikserer kvælstof, skovlandbrug og at bruge forskellige typer af planteudtræk til at bekæmpe svampe- og insektangreb.

Når gruppernes medlemmer besøger hinanden, er det en mangeårig erfaring, at det ikke kun er faglige udfordringer, de løser og arbejder sammen om. Samarbejdet styrker også tilliden mellem medlemmerne og i lokalsamfundene, og det er med til at løsne op for sociale problemer – eksempelvis ved at styrke kvindernes position i familierne.

Hjertet er at hjælpe

Balre Bahaji ser frem til at teste samarbejdsmodellen på ca. 1.000 familier i flygtningeområdet Kyaka II i løbet af 2024.

»Det er selvfølgelig centralt, at familierne får viden om at dyrke jorden – og om at optimere produktionen på det lille stykke jord, de har til rådighed. Men det er lige så vigtigt, at vi kan skabe samarbejder på tværs af de forskellige kulturer, flygtningene kommer fra, og ikke mindst de lokale familier. Hjertet er, at de lærer fra hinanden ved at arbejde sammen. Og at det kan styrke lokalsamfundene,« siger Balre Bahaji.

Det er Per Rasmussen meget enig i. Han er programleder for Økologisk Landsforenings Ulandsprogram og har etableret kontakten til World Food Programme.

Netop det at binde landbrugsfamilier sammen i forpligtende samarbejder med FFLG-modellen som lim, er et centralt element i det programsamarbejde, som Økologisk Landsforening indgår i. Det består af et partnerskab med seks landbrugsorganisationer i Østafrika og er støttet af danske udviklingsmidler, der er bevilget og administreret af Civilsamfund i Udvikling.

Store perspektiver

Målet er, at der i 2024 i Kyaka II skal etableres 50-60 FFLG’ere sammensat af 700 flygtningefamilier og 300 lokale familier. Økologisk Landsforening skal støtte samarbejdspartnerne i Uganda i at gennemføre projektet. Herunder at træne 30 facilitatorer i 2024 i økologisk landbrug og FFLG-metoden.

»Går det godt, er der nogle ret store perspektiver for at udbrede FFLG-modellen. World Food Programme er en global FN-organisation,« siger Per Rasmussen.

Som led i programsamarbejdet i november 2023 flagede han for FFLG-modellen på den første Organic FFLG-konference i Kampala i Uganda, hvor repræsentanter for World Food Programme deltog.

Madrationer svinder ind

Balre Bahaji forklarer, at World Food Programme støtter ca. 1,3 millioner ud af de i alt ca. 1,5 millioner flygtninge, der opholder sig i Uganda.

»Viser det sig så, at det samfundsskabende i FFLG-modellen virker, så kan vi køre det op i større skala,« siger Balre Bahaji.

Han forklarer, at tegn på succes er, om familierne i grupperne arbejder sammen på tværs, om antallet af konflikter i lokalområderne daler, og om man er lykkes med at lave selvkørende, økologiske produktioner.

Han peger på, at man i sidste ende skal sikre, at familierne i områder som Kyaka II kan understøtte sig selv, og at det centrale er at ryste samfundene sammen:

»Vi kan ikke blive ved at med levere mad til flygtningene, og FFLG-modellen kan blive en central del af vores arbejde med landbrugsudvikling og evnen til at stable en bæredygtig produktion på benene. Meningen er, at grupperne skal være et fundament, vi kan bygge andre ting på,«