Økologisk Landsforening får ekstra midler til at hjælpe afrikanske bønder

Økologisk Landsforening kan nu speede op for arbejdet med at udvikle et mere bæredygtigt og klimavenligt landbrug i Østafrika.

Brændstoffet kommer fra Civilsamfund i Udvikling, der netop har givet grønt lys for en såkaldt tillægsbevilling på næsten én mio. kr. til det fireårige programsamarbejde, som Økologisk Landsforening og en række partnere i Tanzania og Uganda allerede har sat i gang.

Tillægsbevillingen på 996.000 kr. skal gå til at udvikle og udbrede skovlandbrug som dyrkningsmetode for småskalalandbrug i Uganda. Det vil særligt føre til aktiviteter i den bjergrige Rwenzori-region i det vestlige Uganda.

Mette Villekær er projektchef i Økologisk Landsforening og har været med til at skrive ansøgningen til tillægsbevillingen. Hun har også været i felten i Uganda for at besøge foreningens samarbejdspartnere og har besøgt nogle af de familier, der er målgruppen for udviklingsarbejdet, som driver små landbrug på typisk under to hektar.

Hun forklarer, at Rwenzori-regionen er udvalgt, fordi klimaforandringerne for alvor banker på i området. De ses i form af ændrede temperaturudsving, nedbørsmønstre og – mængder.

"De små fødevareproducenter fortæller, at de tydeligt mærker klimamæssige forandringer, som æder sig ind i deres udbytter eller skyller jord og næring væk fra de ofte stejle marker. Det er vores mål med bevillingen at ruste de små familielandbrug bedre mod klimaforandringerne og forbedre levevilkårene for familier og børn i de udsatte områder," siger Mette Villekær.

Tillægsbevillingen skal gå til at indsamle og dokumentere teknikker og erfaringer fra praksis med at integrere træer i økologisk produktion af fødevarer.

I det vestlige Uganda er der en udbredt tradition for at dyrke afgrøder i forskellige skovlandbrugssystemer med en stor variation af planter i de forskellige kronlag. Øverste lag kan være avokado, mango og jackfruit, næste lag andre høstafgrøder som bananer, chili og kaffe, mens nederste lag kan være løg og kvælstofsamlende planter.

Erfaringerne viser, at denne dyrkningsform med flere kronlag af træer, buske under træerne og mindre planter under buskene kan øge jordens frugtbarhed og robusthed mod netop klimaforandringer.

På sigt kan metoden også sikre småskalabønderne en højere fødevaresikkerhed og dermed bedre levevilkår for familierne i de klimatruede landområder.

Teknikkerne skal ikke kun dokumenteres, men også udbredes.

Som et led i den faglige slipstrøm af tillægsbevillingen skal erfaringer og bedste dyrkningspraksis fra fungerende skovlandbrugssystemer deles på workshops, i hands-on manualer og mellem grupper af familielandbrug i såkaldte 'Farmer Family Learning Groups'.

Der er tale om grupper, der følger hinandens produktioner, og dermed får familielandbrugene viden og værktøjer til at implementere metoderne i praksis.

Den viden om skovlandbrug, der skal udbredes blandt de medvirkende fødevareproducenter, er f.eks. valg og placering af træarter og -sorter, anskaffelse af plantemateriale, samdyrkningsmuligheder samt etablering og vedligehold af skovlandbrugssystemet. Sideløbende afprøves metoder i praksis, så nye erfaringer kan høstes og deles.

Som led i aktiviteterne skal en kampagne sætte fokus på træers vigtige egenskaber i forhold til klimasikring og fødevareproduktion. For eksempel giver træerne læ og skygge for dyr og afgrøder i varme, tørre tider, mens de gør jorden bedre i stand til at holde på vand og mindsker risikoen for erosion ved kraftige regnskyl.

Træerne kan samtidig være med til at sikre bedre næringsstofudnyttelse, øget kulstofbinding og biodiversitet samt forbedret robusthed i dyrkningssystemet.

Hensigten med kampagnearbejdet er at mindske unødig skovfældning i Uganda og at få flere træer ind i landbruget.

Mette Villekær peger på, at flere træer i landbruget rent økonomisk også kan være til fordel for småskalabønderne.

"Erfaringer fra Uganda viser, at hvis skovlandbrug indrettes optimalt, kan der høstes et betragteligt større udbytte fra den mere mangfoldige produktion. Det har stor betydning for familiernes levevilkår – både i forhold til eget forbrug, men i lige så høj grad for deres muligheder for få en indtægt ved salg på de lokale markeder. En bedre og mere klimasikker fødevareproduktion bidrager dermed også med positive muligheder for familiernes og børnenes fremtid," siger Mette Villekær.

Projektchefen tilføjer, at producenterne også er knap så sårbare, både i forhold til skadedyr og svampesygdomme samt markedsadgangen, når de har en lang række afgrøder på deres jord:

"Men det kræver udvikling, samarbejde og ny viden – og det skal aktiviteterne være med til at understøtte.".